Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Espergjærde, Fiskerleje i det nordøstlige Sjælland ved Øresund, c. 6 km SV. f. Helsingør - Espersen, Johan Christian Subcleff, dansk Sprogmand, (1812-1859) - Espichel, se Cezimbra. - Espiel, Bjergværksby i det sydlige Spanien, Prov. Gordoba, ligger 52 km NV. f. Cordoba - Espin, Thomas Henry Espinell Compton, eng. Astronom, (1858- ) - Espinas, Alfred, fr. Sociolog, (1844- ) - Esphiasse, Esprit Charles Marie, fr. General og Politiker, (1815-1859) - Espinasse, J. de L, se Lespinasse. - Espinel, Vicente, sp. Digter, (1551-1624)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Espersen, Johan Christian Subcleff,
dansk Sprogmand, f. i Rønne 12. Febr 1812, d.
smst. 4. Apr. 1859. 1840 tog han filologisk
Eksamen og ansattes det flg. Aar ved
Metropolitanskolen, hvor han 1846 blev Overlærer. 1857
blev han Rektor ved den højere Realskole i
Rønne. I sine sidste Aar syslede han ivrig med
sin Fødeøs Dialekt og efterlod sig ved sin Død
Manuskriptet til en bornholmsk Ordbog,
udarbejdet efter en lgn. Plan som Molbech’s
Dialektleksikon. Videnskabernes Selskab paatog sig
1875 at udgive den, skønt den vel allerede ikke
mere ganske svarede til Videnskabens
Fordringer, og Trykningen besørgedes af Sv. Grundtvig
uden Forandring af Manuskriptet. Dertil føjedes
senere et Tillæg af Lærer V. Holm. Værkets
Afslutning blev efter Grundtvig’s Død
overdraget til Vilh. Thomsen og L. Wimmer, og
forsynet med Forord af dem og en udførlig
Bornholmsk Sproglære (Lydlære af Thomsen,
Bøjningslære af Wimmer) samt Sprogprøver
forelaa det endelig færdigt 1908.
Vilh. Th.
Espichel [i∫pi’∫æ£], se Cezimbra.
Espiel [æ’spiæl], Bjergværksby i det sydlige
Spanien, Prov. Cordoba, ligger 52 km NV. f.
Cordoba mellem stejle Klipper ved venstre Bred
af Guadalquivirs Biflod Guadiato. (1900) 2800
Indb. E. har Udvinding af Stenkul, Jern,
Kobber og Bly.
H. P. S.
Espin [’espin], Thomas Henry Espinell
Compton, eng. Astronom, f. 28. Maj 1858 i
Birmingham. E. blev efter at have afsluttet sine
Universitetsstudier i Oxford 1883 ansat som
Observer to the Liverpool Astronomical Society
og grundede senere et Privatobservatorium
(Wolsingham), som han 1888 flyttede til Tow
Law (Darlington), hvor han væsentlig har været
beskæftiget med at opsøge Stjerner af
Spektraltypen M og N, observere og opdage
foranderlige Stjerner (1911 opdagede han Nova
Lacertæ) samt maale Dobbeltstjerner; af disse
sidste har han hidtil fundet henimod 1500 ny.
Han har tillige opdaget fl. Stjernetaager. Sine
Opdagelser har E. meddelt i Circulars,
Publications (Distributions of stars of type III and
of stellar Spectra in space [1894]) og aarlige
Reports. For sine videnskabelige Arbejder fik han
1913 af Royal Astronomical Society:
Jackson-Gwilt-Medaillen. E. har tillige udgivet Practical
work with the telescope (1890) og besørget nye
Udgaver af Webb’s celestial objects og af
Proctor’s smaller atlas.
J. Fr. S.
Espinas [æspi’na], Alfred, fr. Sociolog, f.
23. Maj 1844 i St Florentin, siden 1894 Prof. i
Socialøkonomi i Paris, overførte sammen med
Th. Ribot til Fransk Herbert Spencer’s
Psychologie (2 Bd, 1874-75) og skrev i elegant
Form, men lidet dybtgaaende bl. a. Les sociélés
animales (1877), Histoire des doctrines
économiques (1891), La Philosophie sociale du XVIII.
siècle et la Révolution (1898) og La sociologie
dans l’enseignement secondaire (1900).
K. V. H.
Espinasse [æspi’nas], Esprit Charles
Marie, fr. General og Politiker, f. 2. Apr. 1815
i Castelnaudary, faldet ved Magenta 4. Juni 1859.
Efter at have gennemgaaet Militærskolen i St
Cyr sendtes han 1837 som Løjtnant til Algier,
blev 1845 Chef for en Zuav-Bataillon, i Spidsen
for hvilken han særlig udmærkede sig under
Ekspeditionen mod Kabylerne, navnlig ved
Angrebet paa Beni-Slem. 1851 forfremmedes han
til Oberst og Chef for 42. Linieregiment, med
hvilket han 2. Decbr s. A. uformodet besatte
Palais Bourbon og sprængte
Nationalforsamlingen, samt dæmpede de Uroligheder, som
udbrød i Paris i Anledning af Statskuppet. Han
udnævntes derefter til Brigadegeneral og
ansattes som Adjutant hos Napoleon. I
Krim-Krigen fik han Kommandoen over en Brigade,
foretog en uheldig Rekognoscering ind i Dobrudsha,
angrebes af Kolera og vendte tilbage til
Frankrig. Efter at have genvundet sit Helbred fik han
igen Kommando paa Krim, udnævntes til
Divisionsgeneral og deltog saavel i Slaget ved
Tschernaja som i Stormen paa Malakoff. Efter
Orsini’s Attentat udnævntes han Febr 1858 til
Indenrigsminister, i hvilken Stilling han
bekæmpede Republikanerne med den yderste
Strenghed og tog saadanne administrative
Foranstaltninger, at Kejseren maatte lade ham søge
sin Afsked Juni s. A., hvorefter han udnævntes
til Senator. I Krigen 1859 i Italien førte han en
Division under Mac Manon.
B. P. B.
Espinasse, J. de L’ [l-æspi’nas], se
Lespinasse.
Espinel [æspi’næl], Vicente, sp. Digter,
f. 1551 i Ronda, d. 1624 i Madrid. Hans Levned
ved man ikke meget om; men det var ikke
meget opbyggeligt. Han studerede i Salamanca,
ekskluderedes derfra, gav sig saa af med
allehaande Bestillinger, slog sig en Stund ned i
Sevilla, hvor han førte et forargeligt Liv, og
begav sig snart til fremmede Lande, navnlig
Italien, hvor han gjorde Krigstjeneste og tillige
skaffede sig et Navn som Digter og som
Musiker; i sidste Egenskab nød han 1580 den Ære
at komponere Sørgemusik (til hans egen Tekst)
ved Højtideligheden i Milano i Anledning af
den sp. Dronnings Begravelse. Paa Sørejsen til
Italien var E. blevet fanget af Pirater og
maatte tilbringe en Tid som Fange i Algier.
Efter sin Hjemkomst til Spanien indtraadte han
i Gejstligheden 1587, fik ved Biskoppen af
Malagas Indflydelse et Præbende i Ronda og siden
(1591) Embede som Kapellan ved det kgl.
Hospital dersteds. Embedet passede han slet og
blev afsat. Slutn. af sin Levetid tilbragte han
i Madrid, hvor Ærkebiskoppen af Toledo, den
som Cervantes’ Beskytter kendte D. Bernardo
de Sandoval, en Tid tog sig af ham; hans Kaar
skal imidlertid til sidst have været højst
kummerlige. Lope de Vega omtaler E. rosende i sin
Laurel de Apolo, idet han fremhæver hans
trange Livsomstændigheder. Med Cervantes stod
E. sig ikke godt. - E. har som Lyriker
præsteret meget smukt, dels i ældre nationale
Former, dels i de ital., navnlig nogle poetiske
Epistler i Terziner og en værdifuld Egloga,
hvori en Hyrde og en Kriger samtaler om
Krigstildragelserne i Italien, endvidere en Overs. af
Horatius’ Ars poetica. Han har været anset
som Opfinder af Versformen Décimas, tiliniede
ottestavelses Strofer med fast Rimstilling, efter
ham benævnte Espinelas; men de forekommer i
Virkeligheden allerede i 15. Aarh. E.’s
navnkundigste Arbejde er Fortællingen Vida del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
