Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Es-sachra, »Klippen«, en paa haram esh-sherif, Jerusalems gamle Tempelplads, liggende rektangulær Klippe - Essad Pasha, albansk Politiker, tilhører Toptan-Klanen, hvis Hjem er Tirana - Es Salt, By i Syrien, i Landskabet Peræa, Ø. f. Jordan-Floden - Essarts, se Des E. - Essay, en kort Afh. af populær-videnskabeligt ell. litterært Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordenden dækker nogle Stenplader to Huller,
der fører til en Kanal, som fortsættes ned under
Klippen i nordlig Retning. En over Klippen
løbende Rende staar i Forbindelse med denne
Kanal. Under den sydøstlige Del er der en
Hule, hvortil en Trappe fører ned. I den
jødiske Tradition er denne Klippe eben shatlja,
»Grundlæggelsesstenen«, som laa i Templets
Allerhelligste paa Arkens Plads, i Verdens
Midte; paa den stod Guds hemmelighedsfulde
Navn, og ud fra den er Verden skabt.
Sandsynligheden taler dog for, at E. ikke er paa det
Allerhelligstes Plads, men at den har været
Grundlaget for det jødiske Brændofferalter. Opr.
har den været en kanaanæisk Helligdom og
identisk med den Plads, som David købte af Arauna
for at rejse sit Alter (2. Sam. 24). Efter
Jerusalems Erobring 637 lod Omar den straks rense,
idet han betragtede den som David’s Bedested
og Udgangspunkt for Muhammed’s Himmelfart.
691 byggede Kalifen Abd el-Malik over den en
Moske qubbet es-sachra, som skulde konkurrere
med Mekkas Helligdom, der var i hans
Modstanderes Hænder. Den staar endnu, men er
senere restaureret og udsmykket; den er
8-kantet og dækket af en Kuppel, som bæres af
Søjler. 1099, da Korsfarerne indtog Jerusalem,
antog Blodbadet særlige Dimensioner paa E.
Men senere rensede de den og forvandlede den
til en kristen Kirke. Klippen dækkedes med
hvidt Marmor, og et Alter rejstes derpaa.
Saladin førte imidlertid alt tilbage til det gamle
1187. Nu er Klippen omgivet af et broget
Træværk, uden om hvilket der staar et
Jerngitter mellem de Søjler, som bærer Kuplen. E.
er en af Islams vigtigste Helligdomme, hvortil
talrige Legender er knyttede. Ved dens
sydvestlige Hjørne vises Profeten Muhammed’s
Fodspor. I Hulen under Klippen, »Sjælebrønden«,
som oplyses af Lamper, vises Abraham’s,
David’s, Salomo’s, Muhammed’s og Chadir’s
Bedepladser. En Bøn ved E. er saa god som tusinde
andre. (Litt.: Bädeker, »Palæstina und
Syrien«, Kittel, »Studien zur hebr. Archäologie«
[Leipzig 1908]; G. Dalman, »Neue
Petraforschungen und der heilige Felsen von Jerusalem«
[Leipzig 1912]).
J. P.
Essad Pasha, albansk Politiker, tilhører
Toptan-Klanen, hvis Hjem er Tirana, en af
Albaniens mægtigste Familier. Hans Fader var
død fattig, men han erhvervede Magt og
Indflydelse, deltog med Liv og Sjæl i de hyppige
Albaneropstande, var til andre Tider i tyrk.
Regeringstjeneste, opnaaede store Rigdomme i
Land og Penge og Pasha-Titlen. Han
kommanderede en Tid lang Gendarmeriet i Janina, men
trak sig efter nogle Sammenstød med lokale
Magthavere tilbage til sine Godser. Ved
Revolutionen 1908 sluttede E. sig til Ungtyrkerne
og blev Deputeret for Durazzo. Under de flg.
Aars albanske Oprør var hans Stilling
vanskelig. Da Balkankrigen brød ud, sluttede han sig
med en Afdeling albanske Reservetropper til
Kommandanten i Skutari, Hasan Riza Pasha,
men det kom til Fjendskab mellem dem, da
E. vilde føre Kampen for et selvstændigt
Albanien, og Hasan Riza blev myrdet, uden at det
nogen Sinde er blevet opklaret, om E. har haft
nogen Del i denne Misgerning. E. førte nu med
stor Kraft Skutaris Forsvar mod
Montenegrinerne, indtil han April 1913 maatte kapitulere
til disse. Under de urolige Forhold efter
Balkankrigen var E. den faktiske Hersker i
Durazzo og Omegn. Han sluttede sig først til
Wilhelm af Wied, da denne af Magterne
gjordes til Fyrste af Albanien, men Maj 1914 lod
denne E. fængsle som Højforræder. Han blev
ført til Italien, men vendte efter Fyrst
Wilhelm’s Bortrejse Septbr 1914 tilbage til Albanien
og lod sig gøre til Præsident for den
provisoriske albanske Republik. Han bevarede sin
Stilling som Albaniens mægtigste Mand - trods
mange Kampe -, indtil Landet var kommet
under fremmed - dels østerr., dels ital. -
Okkupation.
A. C.
Es Salt, By i Syrien, i Landskabet Peræa,
Ø. f. Jordan-Floden, er Sædet for en Kaimakam,
har en eng. Mission, driver nogen
Agerdyrkning, Vinavl, Industri og har c. 7000 Indb.
(hvoraf 1/3 Kristne). Det svarer sandsynligvis
til Biblens Ramoth Gilead.
M. V.
Essarts [æ’sa.r], se Des E.
Essay [’esei] (eng.; fr. essai [æ’sæ]: Forsøg), en
kort Afh. af populær-videnskabeligt ell.
litterært Indhold; indførtes først i den eng. Litt.
af Baco (1597), der synes at have faaet Ideen
dertil af Montaigne, der i sine filos.
Betragtninger, Essais, samlede 1580, havde behandlet
denne Form af Forfatterskab paa den mest
klassiske Maade. Blandt Baco’s umiddelbare
Efterfølgere maa særlig nævnes Cowley, Dryden og
Temple, der vel staar tilbage for ham i
Tankefylde, men overgaar ham i Sprogets Lethed,
samt Defoe. Særlig blomstrede E. frem ved
Addison og Steele, hvis Tidsskrifter, The Tatler
(1709), The Spectator (1711) og The Guardian
(1713) indførte den i den periodiske Presse og
derved sikrede den en betydelig Indflydelse paa
Nationens Dannelse gennem Behandling af
Dagens Spørgsmaal og Tilstande. Disse Forf., der
fortrinsvis kaldtes Essayister, fulgte i lgn.
Retning: Johnson i The Rambler (1750) og The
Idler (1758), Haukesworth i The Adventurer
(1752), Moore i The World (1753), Colman og
Thornton i The Connoisseur (1754), Mackenzie
i The Mirror (1779) og The Lounger (1785).
Næsten alle af hin Tids betydeligere Forf., som
Goldsmith, Chesterfield, Walpole, Warton o. a.
skrev bl. a. E. Sin sidste og nuv. Form har E.
faaet i de store Tidsskr, som Edinburgh Review
(fra 1802), Quarterly Review o. a. I sin ydre
Form fremtræder E. her som oftest som en
Recension, men saaledes at det ell. de anmeldte
Værker kun er den ydre Anledning til en
selvstændig Behandling af det samme ell. et
beslægtet Emne. Saadanne E. skrev bl. a. Sidney
Smith, Brougham, Jeffrey, Southey, Coleridge og
Macaulay, hvilken sidste særlig rager frem i
stilistisk Henseende. Nyere Forf. af denne
Retning er de Quincy, Carlyle, J. S. Mill, N. W.
Senior, Bulwer-Lytton, Lord Standhope, Lord
Houghton, John Forster, Goldwin Smith og
Matthew Arnold. Ogsaa H. Spencer har skrevet
ypperlige E. Blandt Amerikanerne maa
Emerson særlig nævnes. Af Tyskere kan nævnes som
nogle af de første Forf. af denne Art Lessing,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
