Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esse, Herd ell. Ildsted, der benyttes ved Smedning - Esseg, By i Kroatien-Slavonien, ligger paa højre Bred af Drau nær dennes Udløb i Donau - Esselbach, Dorothea Elisabeth Catharina Johanna, Hotelejerske, (1808-1869) - Esselde (*c: S. L-d.), Pseudonym for Sofie Adlersparre (s. d.), f. Leijonhufvud. - Essen, Fabrikby i den preuss. Rhin-prov., Regeringsd. Düsseldorf, ligger 34 km NØ. f. Düsseldorf midt i Ruhr-Kuldistriktet - Essen, - 1) Hans Henrik von, sv. Greve og Feltmarskal, Statholder i Norge, (1755-1824)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staal, er dette en uafviselig Fordring. E.
bygges da helt af Jern og sammen med Blæseren,
mulig ogsaa med en Skruestik, og sættes da
paa Hjul for let at kunne flyttes. Fig. 2 viser
den simpleste Form af den transportable
E., som ofte benævnes Nitte-E. Benævnelsen
Felt-E. er alm. for alle slige transportable E.;
den tilkommer kun en E., som er indrettet til
at pakkes sammen og da kun at optage en ringe
Plads, hvorved den bliver egnet til Krigsbrug.
Den i den danske og i den norske Hær
antagne Felt-E. (Fig. 3) er konstrueret af
Mekanikus Alb. Hammel og bestaar af en dobbelt
firkantet Kasse af Smedejern med Bundflade c.
48 cm X 48 cm, Højde c. 53 cm, der kan
trækkes ud som en Kikkert. Laaget, som derefter
slaas til Siden, blotter Herden, der har
Underblæst. Det tjener til Underlag for
Smedeværktøjet. Blæseren er en Centrifugalblæser med
treløbet Skrue og Skruehjul med Haandsving,
den gør 1500 Omdrejninger i Minuttet og
tillader paa 10-15 Min., alt efter som Ilden er
raa ell. tilbrændt, at gøre Svejshede paa et
Stykke 50 mm Jern; en om Herdens 3 Sider
opsat løs Ildskærm gør det nemlig muligt at
lægge en betydelig Mængde Kul paa Ilden.
Vægten er kun c. 75 kg. Felt-E. kan medføres paa
enhver Bondevogn, opstilles paa et Par Min. og
nedtages i den halve Tid; Blæseren ligger under
Transporten urokkelig paa Lejer inde i den
sammenskudte E. Af specielle E. kan anføres
Revolver-E., en lukket firkantet Kasse,
drejelig i en lodret hul Aksel, gennem hvilken
Blæsten indføres. Den har foroven en Klap,
gennem hvilken Brændselet, Koks, indfyldes; paa
hver af de 4 Sideflader er der Huller, f. Eks. 12,
gennem hvilke Bolteemner stikkes ind for at
ophedes; naar en Side er tømt for disse, drejes
E. 1/4 Omgang, man udtager Emnerne paa den
Side der nu kommer for, og fylder ny ind i
den tømte; ved rigtig afpasset Arbejdsgang er
disse da efter 3/4 Omdrejning just varme nok
til at tilføres Boltemaskinen, og denne har
arbejdet uafbrudt i Mellemtiden.
F. W.
Esseg [tysk ’æsæk] (magy. Eszék [’æse.k],
kroatisk Osjek), By i Kroatien-Slavonien,
ligger paa højre Bred af Drau nær dennes Udløb
i Donau. Ved E. fører to Broer over den
sejlbare Drau. E. er et vigtigt Jernbaneknudepunkt
og har en meget betydelig Handel med Korn,
Kvæg, Frugt og Tømmer, og der drives nogen
Industri (Garveri, Silkevæveri, Glasværk). (1910)
31388 Indb., mest Magyarer og Tyskere. E.
deles i den øvre By, som er en Fæstning, og den
nedre By, som er Handelens og Industriens
Sæde. E. var allerede i Romertiden en Fæstning
under Navnet Mursia. 1848 blev E. besat af de
magy. Oprørere, men blev erobret af
Østerrigerne 4. Febr 1849.
G. Ht.
Esselbach [’æsəlbak], Dorothea
Elisabeth Catharina Johanna, Hotelejerske,
f. i Slesvig 21. Oktbr 1808, d. smst. 19. Novbr
1869. Hendes Mand ejede Hotel »Stadt
Hamburg« i Slesvig; efter hans Død overtog hun det
selv 1840 og drev det, saa længe hun levede.
»Madam E.« ell. »Tante Doris«, som hun
populært ogsaa hed, vandt et udmærket Navn bl.
Officerer og Soldater i den danske Hær under
begge de slesvigske Krige ved den Omhu og
Kærlighed, hvormed hun modtog og plejede dem
i sit hyggelige Hotel. Hun omtales ofte i de
varmeste Udtryk i Memoirelitteraturen fra
Krigene, og H. P. Holst har viet hendes Minde
et Par kendte Vers i »Den lille Hornblæser«.
Hendes Grav paa Skt Mikkels Kirkegaard i
Slesvig vedligeholdes af det danske
Krigsministerium.
H. L. M.
Esselde (ɔ: S. L-d.), Pseudonym for Sofie
Adlersparre (s. d.), f. Leijonhufvud.
Essen [’æsən], Fabrikby i den preuss.
Rhin-prov., Regeringsd. Düsseldorf, ligger 34 km NØ.
f. Düsseldorf midt i Ruhr-Kuldistriktet og er
Centrum for et Netværk af Jernbaner, der
forbinder alle Industribyerne i dette Distrikt. E. er
i nyere Tid vokset overordentlig hurtigt; den
havde (1854) 10500 Indb., (1910) 301531 Indb.,
hvoraf 166136 Katolikker, 129169 Lutheranere,
2794 Jøder; 1. Juli 1914 var Indbyggerantallet
325381. Den ældre Del af E. har snævre og ret
maleriske Gader; men hvad der præger Byen
er de vældige Industrikvarterer. I E. ligger den
Krupp’ske Støbestaalfabrik (se
Krupp), som er det største Støbestaalværk i
Verden, grundet 1812 af Friedrich Krupp; den
beskæftigede 1913: 41000 Personer. Alle
Kruppske Værker tilsammen beskæftigede 1. Jan. 1914
i alt 79647 Personer. Hele E. er afhængig af
Firmaet Krupp, der aarlig bortskænker store
Summer til Byens Skoler, Kirker og Hospitaler
o. a. velgørende Institutioner. Desuden findes i
E. betydelige Valseværker, Maskinfabrikker,
Cigarfabrikker, Kunstuldfabrikker, Farverier
m. m. samt stor Kulgrubedrift. Industrien og
Handelen understøttes af et Handelskammer o.
fl. Banker, deriblandt en Filial af den tyske
Rigsbank. Byen ejer selv sine elektriske
Sporveje og sit Gasværk. E. har 13 kat. og 6
protestantiske Kirker samt en Synagoge; særlig maa
fremhæves den kat. Münster, opført i 10. Aarh.,
prydet med mange Kalkmalerier, en af
Tysklands ældste Kirker, mindende om
Pfalz-Kapellet i Aachen. Münster ligger ved Burgplatz,
som er prydet med en Rytterstatue af Kejser
Wilhelm I. I Bymuseet findes en Samling af
moderne Malerier samt byhistoriske og
naturvidenskabelige Samlinger. E. har et
Realgymnasium, 2 Overrealskoler, en
Kunstindustriskole og en Handelsskole. - E. er opstaaet
omkr. et 873 stiftet Benediktiner-Nonnekloster,
som 1275 blev rigsumiddelbart; Klostrets
Omraade var 1100 km2 og omfattede Byerne E. og
Steele. 1803 blev det mediatiseret og kom
under Preussen, blev 1807 givet til Storhertugen
af Berg, men 1814 atter forenet med Preussen.
G. Ht.
Essen, 1) Hans Henrik von, sv. Greve
og Feltmarskal, Statholder i Norge, f. paa
Kavlås i Vestergötland 26. Septbr 1755, d. i
Uddevalla 28. Juli 1824. E. blev 1773 Kornet og
avancerede hurtig paa den milit. Løbebane;
1787 var han allerede Oberst, 1795
Generalmajor, 1805 Generalløjtnant, 1807 General i
Kavaleriet og 1811 Feltmarskal. Samtidig gjorde
E. Tjeneste ved Hoffet, hvor han 1816 blev
Rigsmarskal. E. var en af Gustaf III’s særlige
Yndlinge og fulgte Kongen i det finske Felttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
