Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estreicher, Karl, polsk Bibliograf og Litteraturhistoriker, (1827- ) - Estrêlla, Serra da, (*c: Stjernebjerge), Oldtidens Mons Herminias, Portugals højeste Bjerge - Estremadura (*c: Extrema Durii, det yderste Land hinsides Duero - Estremadura, Landskab i det vestlige Spanien, ligger omkr. Tajo og Guadiana - Estremoz, By i det sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 140 km Ø. f. Lissabon - E-Streng, den højeste Streng paa Violinen (»Kvinten«). - Estrid, dansk Kvindenavn - Estrid, dansk Kongedatter og Kongemoder, kaldes ogsaa Margrete og var Datter af Sven Tjugeskæg og Sigrid Storraade - Estridsøn, Sven, se Sven Estridsøn. - Estrik (holl. Estrich), et Gulv, der er dannet af en sammenhængende Masse - Estrup, se Gammel Estrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig gjort sig fortjent ved sin store
fortrinlige polske Biografi, Bibliografia polska (hidtil
23 Bd, Krakov 1870-1911), hvoraf de første 7
Bd behandler 19. Aarh., Resten 15.-18.
Aarhundrede.
C. S. P.
Estrêlla, Serra da [’særə-ðə-i∫trelə], (ɔ:
Stjernebjerge), Oldtidens Mons Herminias,
Portugals højeste Bjerge og en Fortsættelse af de
kastilianske Skillebjerge. Det er en c. 60 km
lang Granitkæde, der stryger fra NV. til SØ.,
og som mod S. falder brat af til Zezeres Dal,
medens den mod N. gaar jævnere over til
Mondegos Dal i Beira Baixa. Den for det meste flade
Bjergryg er bevokset med Græs, Krat og Enebær.
Den højeste Del er den sydvestlige, hvor Malhão
da Serra hæver sig til 1991 m. De højeste
Partier er en stor Del af Aaret dækkede af
Sne.
H. P. S.
Estremadura [i∫tr(ö)mə’ðurə] (ɔ: Extrema
Durii, det yderste Land hinsides Duero, et
Navn, som stammer fra Middelalderen, da de
Kristne endnu ikke var naaede længere mod S.
i Kampen mod Araberne), Portugals midterste
Prov., grænser mod N. og NØ. til Beira, mod
Ø. og S. til Alemtejo og mod V. til
Atlanterhavet; den er 19972 km2 stor med (1911) 1440781
Indb. ell. 72 pr km2. I Virkeligheden er
Folketætheden dog ringere, end dette Tal angiver,
da det er fremkommet ved, at Byer som
Lissabon og Setubal er medregnet. Ved Tejo deles
Prov. i to omtr. lige store Dele, af hvilke den
nordlige har Serra da Estrella og fl. mindre
Bjergdrag, medens den sydlige Del er jævnere
og lavere og for en stor Del bestaar af flade
Hedestrækninger. Kysten er delvis høj og stejl,
delvis lav og sandet. Nogle Strøg som Sletterne
ved Tejos højre Bred og forsk. Lavninger
henimod Kysten er overordentlig frugtbare og
veldyrkede, men største Delen af det Indre ligger
øde hen og kan kun benyttes til Kvægavl,
navnlig Faareavl. Skovbrug og Bjergværksdrift er
uden Bet., skønt E. har en Del Mineraler og
Bygningssten. Bjergene er skovløse med
Undtagelse af nogle Egne i det nordlige E.; desuden
findes fl. Steder langs Kysten store Skove af Eg
og Fyr. Et Erhverv af Vigtighed for E. er
Udvindingen af Havsalt, der særlig sker ved
Setubal. Industrien og Handelen er koncentreret i
Byerne Lissabon og Setubal. Provinsen deles i
3 Distrikter: Leiria, Lissabon (Lisboa) og
Santorem.
H. P. S.
Estremadura [æstræma’ðura], Landskab i
det vestlige Spanien, ligger omkr. Tajo og
Guadiana, begrænses mod V. af Portugal og
ellers af Leon mod N., Gammel- og
Ny-Kastilien mod Ø. og Andalusien mod S.; det er siden
1833 delt i Provinserne Caceres og
Badajoz (s. d.). Landskabets Areal er 41809 km2
med (1913) 1035000 Indb. ell. 25 pr km2. E. er
saaledes en af de tyndest befolkede Egne af
Spanien. Provinsen, der af Floderne Tajo og
Guadiana deles i 3 Dele, er en Højslette, over
hvilken hæver sig fl. bjergagtige Partier. N. f
Tajo har vi saaledes Sierra de Gredos, Tras la
Sierra og Sierra de Gata og mellem Tajo og
Guadiana Sierra de Guadelupe og nogle mindre
Højdedrag. Klimaet er mediterrant med Nedbør
om Vinteren; men selv Sommeren er dog
forholdsvis fugtig og udmærker sig navnlig ved sin
rigelige Dugdannelse. Vintrene er mildere end
paa Kastiliens og Leons Højsletter, hvorfor der
fra disse Egne drives store Faarehjorder til E.
paa Vintergræsning. Nutildags henligger den
meste Jord som Græsland, der har et magert
Præg. En Del Skov, navnlig Eg, findes der dog
ogsaa. Jordbunden er imidlertid frugtbar, og
under Romerne og Maurerne var E. et
blomstrende Kornland. Men Maurernes Fordrivelse,
Pesten 1348 og senere Udvandring til Amerika
affolkede og lagde Landskabet øde. Landskabet
er rigt paa Bly, Sølv, Jern og Kobber, der dog
kun lidet udnyttes. Befolkningen, de saakaldte
Estremeños ell. Extremeños, er et
Blandingsfolk af Maurer, Vestgoter og ældre
Befolkningslag; den har sit Særpræg over for
Kastilianerne.
H. P. S.
Estremoz [i’∫træmu∫], By i det sydlige
Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 140 km Ø. f.
Lissabon, 460 m o. H., paa en Del af Bjergdraget
Caixeiro i en meget frugtbar Egn. (1900) 7900
Indb., der driver Handel, især med Uld, og
forfærdiger de over hele Portugal kendte
Vandkølere (Bilhas de barro, i Spanien kaldte
Bucaros). I Omegnen findes store Marmorbrud. E.
har to Forter og omgives af gl., forfaldne
Fæstningsværker.
H. P. S.
E-Streng, den højeste Streng paa Violinen
(»Kvinten«).
Estrid, dansk Kvindenavn (ældre Æs-frlðr,
10. Aarh. paa Vedelspangstenene; af áss, Gud,
og frlðr, Kvinde, ell. skøn) = norsk Astrid;
vistnok i Middelalderens Slutn. faldet sammen med
det bibelske Ester.
A. O.
Estrid, dansk Kongedatter og Kongemoder,
kaldes ogsaa Margrete og var Datter af
Sven Tjugeskæg og Sigrid Storraade. Uden sin
Broder Knud den Store’s Samtykke ægtede hun
Ulv Jarl. Ulv blev vel gjort til Formynder for
Hardeknud; men der opkom Strid mellem
Svogrene, og Knud lod Ulv dræbe i Roskilde Kirke,
hvorpaa han skænkede E. store Godser og lod
hende ægte Hertug Robert le diable af
Normandie; snart blev hun dog forskudt og vendte
tilbage til Danmark. Hun skænkede Roskilde
Kirke stort Jordegods og lod opføre en Stenkirke i
St f. den hidtilværende Trækirke. Hun døde 9.
Maj, muligvis først 1074. Hendes Skelet i
Roskilde Domkirke viser, at hun var over 70 Aar,
høj og kraftig, men skæv, med kloge, men lidet
skønne Træk. Med Ulv havde E. Sønnerne Sven,
Bjørn og Asbjørn (Esbjørn). Sven, der blev
dansk Konge og Stamfader til en stor
Kongeslægt, kaldes altid efter sin Moder. (Litt.:
[Dansk] »Historisk Tidsskrift«, 6 Rk., III, 617 ff.;
F. C. C. Hansen, »De ældste Kongegrave og
Bispegrave i Roskilde Domkirke« [Kbhvn 1914]).
H. O.
Estridsøn, Sven, se Sven Estridsøn.
Estrik [’æ-] (holl. Estrich), et Gulv, der er
dannet af en sammenhængende Masse, Ler, Gips,
Kalk ell. Mosaik, i de senere Aar det saa meget
anvendte Terrazzo. I Modsætning til et Sten-
ell. Trægulv.
(E. S.). C. B-r.
Estrup, se Gammel Estrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
