Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, dansk Politiker, (1825-1913) - Estrup-Aa, se Alling-Aa. - Estruplund, Hovedgaard i Rugsø Herred, NØ. f. Randers, tæt ved Kattegat - Estvadgaard, Hovedgaard i Ginding Herred SV. f. Skive - Esus (Hesus ell. Æsus), keltisk Gud, hvis Dyrkelse særlig var udbredt i Gallien - Esvan, se Assuan. - Eszék, se Esseg. - Esztergom, By og Komitat i Ungarn, se Grau. - Etaarig-Frivillige findes i de fleste store europ. Hære, der har en fleraarig Uddannelsestid for de Værnepligtige - et ab hoste doceri, se fas est et ab hoste doceri. - etablere (fr.). At e. en Forretning, d. s. s. at oprette, grunde en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
temperament; men den fortsatte Selvtugt, gennem
hvilken han havde udformet og fæstnet sit
medfødte Anlæg til at beherske andre, havde i hans
offentlige Optræden gjort ham sikker og rolig
og givet hans Taler deres knappe og skarpt
skaarne Form. Som Finansminister var hans
Hovedegenskab, saa snart ikke storpolitiske
Hensyn traadte i Forgrunden, en vis sparsommelig
Forsigtighed, en udpræget Tilbøjelighed til at
holde sig paa »den sikre Side«. Han har som
Finansminister øvet en mere gennemgribende
Indflydelse paa den finansielle Detail, ogsaa paa
de andre Ministeriers Omraade, end nogen af
hans Forgængere siden Sponneck. E.’s Mangler
hører paa det nøjeste sammen med hans
Fortrin. Hans Fasthed og Selvtillid udartede ikke
sjælden til Stivhed og Uimodtagelighed for
Paavirkning af andre. Han var en noget tørt
anlagt Natur, lidet smidig og iderig. Dette fuldt
saa meget som de politiske Forholds
Vanskelighed skyldtes det, at han i sin nittenaarige
Finansadministration, trods sin betydelige
Arbejdsomhed og Forretningskyndighed, gennemførte
forholdsvis saa faa Reformer, og at han i sin
almindelige politiske Virksomhed kom til at
fremme saa meget af det, han vilde bekæmpe.
Siden sin Genindtræden i Landstinget var han
her, hvor hans Villie i saa mange Aar havde
været den bestemmende i alle afgørende Sager,
ude af Stand til at føre Tingets Flertal med sig,
og selv inden for Højre var hans Indflydelse,
trods den store Veneration, hvormed man
bestandig omgav hans Personlighed, ingenlunde
altid den bestemmende. Med en Villiekraft, som
aftvang ogsaa hans Modstandere Respekt,
vedblev han dog til det sidste, trods sin høje Alder
og tiltagende legemlige Skrøbelighed, at tage
aktiv og ofte virkningsfuld Del i Kampen for
den Stats- og Samfundsopfattelse, hvis ypperste
Bærer han gennem saa mange Aar havde været.
N. N.
Estrup-Aa, se Alling-Aa.
Estruplund, Hovedgaard i Rugsø Herred,
NØ. f. Randers, tæt ved Kattegat, var opr.
Ladegaard til Hevringholm. 1802 oprettedes den
tillige med Stenalt til et Stamhus, men frasolgtes
alt 1806 af Ejeren, Grev Preben Brahe Schack.
B. L.
Estvadgaard, Hovedgaard i Ginding Herred
SV. f. Skive, tilhørte Erik Nielsen Gyldenstjerne
til Timgaard, som døde 1455, og derefter dennes
Slægt til 1566, da Rigsadmiralen Peder Munk
erhvervede den. Derefter gik den over til
Rantzau’erne o. a. Fru Frederikke Louise Benzon, f.
Glud, oprettede ved Testamente af 4. Marts 1745
af E. med Tilliggende et Kloster for 6 adelige
Enkefruer og 6 adelige Frøkener, der alle skulde
bo paa E. og hver have 40 Rdlr aarlig. E. Kloster
fik sin Fundats 5. Decbr 1749. P. Gr. a. Stiftelsens
Fattigdom fik Klosterdamerne ikke altid deres
Hævning; ved kgl. Resol. 28. Septbr 1804
bestemtes det, at Fundatsen skulde ophæves og Godset
sælges. Retten til Bolig paa E. skulde bortfalde
og Damerne for Fremtiden nøjes med en
Hævning. Klosterdamerne skal være af adelig Stand
ell. gifte med ell. være Døtre af Mænd i de 3
øverste Rangklasser. E.’s Stiftelse, som det
officielle Navn er nu, bestyres nu af Ribe
Stiftamtmand og Biskop. 16 Damer nyder en
Hævning af 400 Kr aarlig (Priorinden 600) og 4 af
200 Kr. 7 fattige Enker faar desuden hver 50
Kr aarlig.
B. L.
Esus (Hesus ell. Æsus), keltisk Gud, hvis
Dyrkelse særlig var udbredt i Gallien, hvor man
har fundet ham afbildet og omtalt paa flere
Mindesmærker. E. synes at være de Indfødtes
Navn paa Gallernes Krigsgud, der af rom. Forf.
i Reglen betegnes som »Gallernes Mars«.
V. S.
Esvan, se Assuan.
Eszék [’æse.k], se Esseg.
Esztergom [’æstærgom], By og Komitat i
Ungarn, se Grau.
Etaarig-Frivillige findes i de fleste store
europ. Hære, der har en fleraarig
Uddannelsestid for de Værnepligtige. Systemet, der i
Preussen skriver sig fra Tiden for Indførelsen af alm.
Værnepligt, indførtes i sin nuv. Form først i
den preuss. Hær 1867 og skaffede en dobbelt
Fordel, idet det dels ydede unge, i social
Henseende bedre stillede Værnepligtige en betydelig
Lettelse af Værnepligtsbyrden, og dels paa en
for Staten billig Maade uddannede unge
Mennesker til Reserveofficerer og -underofficerer. Den
preuss. Værnepligtslov af 1867 bestemte, at
unge dannede Mænd, der under deres
Tjenestetid selv sørger for deres Udrustning og
Forplejning, og som aflægger Prøve paa at have
naaet tilstrækkelig militær Uddannelse, kan efter
1 Aars Tjeneste i den staaende Hær overføres til
Reserven og tillige da efter Omfanget af den
opnaaede militære Dygtighed foreslaas til
Ansættelse som Officerer i Reserven og Landeværnet.
De kan vælge saavel Vaaben som Afdeling, og
undtagelsesvis kan E. beklædes og forplejes paa
Statens Bekostning. E. kan ogsaa antages til
forsk. Tjeneste i Marinen. I
Østerrig-Ungarn er Systemet indført 1868 næsten ganske
efter preuss. Mønster. Ogsaa her kan
Ubemidlede, der opfylder Betingelserne, uddannes paa
Statens Bekostning. I Frankrig indførtes
Systemet 1872. Betingelsen for Antagelse som
E. var en Indbetaling af 1500 frc., medens der
ikke stilledes store Fordringer til Vedk.’s
Skoleuddannelse. 1879 skærpedes dog Fordringerne,
og efter 1889 er Retten til at blive E.
indskrænket til dem, der har gennemgaaet højere,
nærmere angivne Læreanstalter. Italien har
ogsaa E. Fordringerne er her større end i
Frankrig, men mindre end i Østerrig og Tyskland.
I Rusland findes ikke E., men for mange
unge Mænd med god Uddannelse gives en
betydelig Afkortelse i Tjenestetiden i den aktive
Hær. I England findes Systemet ikke, heller
ikke i de nordiske Riger.
B. P. B.
et ab hoste doceri [-’håstə-], se fas est
et ab hoste doceri.
etablere (fr.). At e. en Forretning, d. s. s.
at oprette, grunde en saadan. At e. sig er en
alm. Betegnelse for at nedsætte sig som
Næringsdrivende, begynde en Næringsvirksomhed
af hvilken som helst Art for egen Regning.
Etablissement, Anlæg, Anstalt, Fabriks-
ell. Handelsvirksomhed, ogsaa særlig
Handelsforretning med Varelagere i fjerne og
ukultiverede Lande, altsaa ensbetydende med
Faktori (s. d).
(C. V. S.). C. Th.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
