Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etik (gr.). Etiske Undersøgelser angaar Forhold, der staar i Forbindelse med bevidste Væseners Fremfærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en lige saa forkastelig Egoisme, kan denne
Vurderings Berettigelse forstaas, som om den var
en socialpædagogisk Forholdsregel mod for
meget Selvhensyn. Den menneskelige Natur anses
for saaledes beskaffen, at der er Grund til at
kalde til Gevær mod Egoismen, men ikke mod
Uselviskheden, om end ogsaa den kan naa en
Grænse, hvor den er forkastelig. Det ses, at en
Adfærd, der tjener andres Vel i Følge den
universelle Velfærdsetik, kan være moralsk god,
her falder dens Vurdering mere ell. mindre
udpræget sammen med Dagliglivets Vurdering af
Godhed, Velgørenhed, Almensans, Borgeraand
etc. Der er dog den Forskel, at for Dagliglivets
Vurdering synes det nærmest umiddelbart
indlysende, at det f. Eks. er rigtigt, naar
Forældrene i Forhold til, hvad de er over for
Fremmede, er særlig gode mod deres Børn, hvorimod
en saadan Adfærds Rigtighed for den
universelle Velfærdsetik ikke er umiddelbart
indlysende, men kun kan være afledet og
afhænger af, om en saadan Adfærd fremmer det
universelle Vel ell. ikke. For den universelle
Velfærdsetik er en Adfærd rigtig, hvorved det
universelle Vel fremmes, uafhængig af, om denne
Adfærd medfører, at den Enkelte lider Skade,
men den Enkelte har vanskeligt ved at slaa
sig til Taals med, at den Adfærd, hvorved
han viser sig som moralsk værdifuld, kan være
til Skade for ham selv. Det kunde være, at de
faktiske Livskaar medførte en saadan Harmoni
mellem den Enkeltes Vel og det universelle
Vel, at ud fra begge Synsmaader det samme
bliver moralsk, resp. umoralsk. At det
forholder sig saaledes ell. er ret let at sørge for,
at det kommer til det, synes at have været
Bentham’s Mening. Der kan ogsaa henvises
til en Del, der taler for dette; foruden til
Arbejdsdelingen (s. d.), Fællesskab om Opgaver
og andre Former for gensidig Afhængighed,
kan der bl. a. henvises til, at Samfundet
reagerer over for den Enkeltes Forsøg paa at ofre
det universelle Vel til Fordel for sit eget,
baade med ligefremme Straffe og med at give
Vedkommende et daarligt Ry, der paa forsk.
Maade kan skade ham; men om mere end en
grov Tilnærmelse til Harmoni kan der sikkert
ikke være Tale. Bentham og med ham de
eng. Liberale kunde, fordi de troede paa
Harmonien mellem den Enkeltes velforstaaede
Interesse og den universelle Velfærd, henvise
den Enkelte til udelukkende at arbejde for sit
eget Vel og fordre, at Samfundet skulde stille
ham saa frit som muligt dertil. Forlanger man
Harmoni, og mener man, at den ikke er til
Stede i det Liv, vi kender, kan dette føre til
Antagelse af en fortsat Tilværelse, hvor en
Udligning finder Sted. Var der ikke Harmoni, vilde
vor Adfærd som Regel blive enten skurkagtig
ell. naragtig (Reid). For den universelle
Velfærdsetik bliver ved Vurderingen af Straffen
denne ikke at betragte som en fortjent
Gengældelse ell. Soning, men, dersom den da er
moralsk berettiget, som en Forholdsregel, der
ved Afskrækkelse ell. Forbedring etc. tjener
det universelle Velfærd. Hvis man vil søge at
oplyse Almenheden om denne formentlig
berettigede Synsmaade, bør man overveje, at den
faktiske Retslydighed delvis hviler paa en
Retsbevidsthed, der har et andet Grundlag, og
derfor muligvis til Skade for det universelle Vel
vilde svækkes, om den universelle
Velfærdsetik blev eneraadende. Det er et Eks., der viser,
at man netop i klar Bevidsthed om, at den
universelle Velfærdsetik er det berettigede
Grundlag, kan anse det for rigtigt ikke at
arbejde paa, at den for enhver Pris
gennemtrænger alles Sind og fortrænger den
Vurdering, som er til Stede, og som ikke er sig
dette Grundlag for Vurderingens Gyldighed
klart bevidst. Hvor man i Overensstemmelse
med den universelle Velfærdsetik vurderer
Arter af Handlinger samt Motiver og
Karaktertræk, er det de Følger, de i det store og hele
plejer at have for Ve og Vel, der er afgørende.
Men i hvert enkelt bestemt Tilfælde er det de
Følger, der netop hører det til, hvoriblandt
ogsaa er de Følger, der kan have Bet. for
Vedkommendes egen Karakter og derigennem for
hans fremtidige Handlinger, der er afgørende
for Vurderingen, og ikke de, der plejer at
indfinde sig. Selv om det i det store og hele
plejer at være moralsk godt at tale Sandhed,
kan det meget vel i det enkelte Tilfælde være
urigtigt at tale Sandhed. Men her maa, som i
det hele, ved Brud med, hvad der anses for
rodfæstet folkelig Moral, tages i Betragtning for
det første den samfundsmæssige Bet., det har,
at der findes visse almene Regler, der anses for
at have bindende Kraft, og den Skade, denne
bindende Kraft kan lide, hvis en saadan Regel
i enkelte Tilfælde brydes, og dette endda siges
at ske med Rette, for det andet, at saavel selve
Bruddet som den Vurdering, der siger, at det
er berettiget, kan krænke det, som mangfoldige
Mennesker med Rette ell. Urette opfatter som
helligt og værdifuldt. Vurderingen af et
Individ, der har handlet med de bedste Hensigter,
men dog har forvoldt megen Skade, kan
frembyde Vanskeligheder, navnlig naar man ikke
klargør sig, at Vurderingen af Individet og
Vurderingen af Handlingen maa adskilles, samt
at selve Vurderingen (som betonet af Høffding),
dersom dens Fremkomst skal være moralsk
berettiget, selv maa fremme Vel og hemme Ve.
Dagliglivets høje Vurdering af Individer med
gode Hensigter kan være formaalstjenlig, naar
den styrker de gode Hensigter, uden at
medføre, at man lader det bero ved dem; hertil
kommer, at en lav Vurdering af det enkelte
Individ, der trods gode Hensigter har forvoldt
Skade, kan hemme hans Vel uden i øvrigt at
være til Spor af Gavn. Medens den universelle
Velfærdsetik fra eet Synspunkt betragter
Individet som et Middel, der vurderes, efter som
dets Handlinger fremmer ell. hemmer Vel,
betragter den fra et andet Synspunkt Individet
som det, af hvis Oplevelser og hele
Beskaffenhed det er afhængig, hvad Ve og Vel er.
Endvidere kan Individerne vurderes, efter som de
er mer ell. mindre egnede til, saaledes som
Verden er, at have Oplevelser, der tjener
deres og derved den universelle Velfærd.
Undertiden er det hverken et enkelt Individ
ell en Sum af enkelte Individer, der haves
for Øje, men en Slags Abstraktion svarende til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
