Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 534 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etrusker, det alm. det Folk, som gennem lange Afsnit af Oldtiden beboede Landskabet Etrurien i Mellemitalien - Etsch, se Adige. - Etschmiadsin, Etschmjadzin, armenisk Kloster, Midtpunktet for den ikke-unerede armeniske Kirke - Ettaro, ital. Betegnelse for Hektar. - Ettelbrück, By i Storhertugdømmet Luxembourg, 4 km SV. f. Diekirch, ved Sauers Biflod Alzette - Ettenheim, By i det tyske Storhertugdømme Baden, 30 km N. f. Freiburg - Etterbeek, sydøstlig Forstad til Bryssel - Ettingshausen, Andreas, Friherre af, tysk Fysiker og Matematiker, (1796-1878) - Ettingshausen, Konstantin, Friherre af, østerr. Palæontolog og Botaniker, (1826-97)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vidnesbyrd om indre Splid, og ligeledes c. 400 tabtes
vist væsentlig af denne Grund Veji (396) og
Falerii (391) m. fl. Byer til Rom, hvor allerede
490 den Tarquini’ske Kongeæt var fordrevet. Det
galliske Tog mod Rom svækkede selvsagt ogsaa
E. Nye Tab ledes 311-9, og fra c. 300 var
i Virkeligheden Uafhængigheden helt gaaet tabt
til Romerne. Folket udslettedes vel ikke
hermed; en Tid fortsattes ikke uden Energi de
borgerlige Næringsveje; efterhaanden bredtes
Slappelse og Nydelsessyge; Romerne taler om
de »træge og fede« E., og det særegne tabes
stedse mere. Ved c. 90, da Landet fik romersk
Borgerret, var det i Forvejen latiniseret.

I senere Middelalder begyndte Oldtidsfundene
at blive fremdragne, og dermed vaagnede en
Interesse for E., der er bevaret til Nutiden.
Talløse Oldsager er siden fremdragne, og en
mægtig Litt. har behandlet dem (smlg.
etruriske Oldsager). (Litt.: Th.
Dempster, Etr. regalis, 1629 [udg. ved Coke, Firenze
1723-24. Herefter dannedes et etrurisk Akad. i
Cortona]; Gori, Museum etruscum [3 Bd, 1737
-43]; K. O. Müller, »Die Etrusker« [1828, ny
Udg. ved Deecke, 1877]; Dennis, Cities and
cemeteries of Etruria; Helbig, »Die Italiker
in der Poebene« [Leipzig 1879]).
H. A. K.

Fig. 4. Laag til Sarkofag. Terrakotta. Volaterræ.

Etsch [æt∫], se Adige.

Etschmiadsin [et∫m_ia’dzin],
Etschmjadzin, armenisk Kloster, Midtpunktet for den
ikke-unerede armeniske Kirke. Det ligger
lige S. f. Vagarschapat, som tilhører Klostret,
ved Foden af Alagös og Karnicharych og ved
Kanalen Schach-arch og bestaar af 3 med Mure
omgivne Dele, hver med sin Kirke, hvorfor
Klostret af Tyrkerne kaldes Ütsch-Kilisse, ɔ: 3
Kirker. I Klostret findes Præsteseminarium,
Skole, Bogtrykkeri, Bibliotek og Herberg for
Pilegrimme. Det er siden 1441 Sædet for Katholikos
og for den af Russerne i nyere Tid oprettede
af Ærkebiskopper og Biskopper bestaaende
hellige Synode for alle Armenier. I dets ældste Del
ligger Kirken Schoghagat (ɔ: Lysets
Udstrømmen), som er Hovedhelligdommen og skal være
grundlagt af Armeniernes Apostel Gregor.
(Litt.: Wagner, »Reise nach dem Ararat«
[Stuttgart 1840]; Brosset, Catalogue de la
bibliothèque d’E. [Petrograd 1840];
Langlois, Collections des historiens d’Arménie
[Paris 1867]).
L. M.

Ettaro [’æt.aro], ital. Betegnelse for Hektar.

Ettelbrück [’æt_əlbryk], By i
Storhertugdømmet Luxembourg, 4 km SV. f. Diekirch, ved
Sauers Biflod Alzette, er Knudepunkt paa
Jernbanen Luxembourg-Spa. (1905) 3895 Indb. E. hed
opr. Etzelbrüch, d. e. »Attilas Bro«, efter en Bro
over Sauer.
G. Ht.

Ettenheim [’æt_ənha^im], By i det tyske
Storhertugdømme Baden, 30 km N. f. Freiburg,
ligger 195 m o. H. ved Ettenbach og Jernbanen
fra Rhinen til Ettenheimmünster. (1910) 3205
Indb., næsten alle kat. Der drives Vin- og
Tobaksavl og Fabrikation af Cigarer og Sæbe. I
E. residerede Hertugen af Enghien fra 1801 til
15. Marts 1804, da han paa Napoleon’s Befaling
blev taget til Fange og bortført til Paris, hvor
han blev skudt 20. Marts. SØ. f. E. ligger
det tidligere Benediktinerkloster Ettenheimmünster,
grundet i 8. Aarhundrede, men ophævet 1803.
G. Ht.

Etterbeek [’æt_ərbe.k],
sydøstlig Forstad til
Bryssel, ved Jernbanen Bryssel-Arlon, har
betydelig Industri. (1912) 33779 Indb.
G. Ht.

Ettingshausen [’æteŋsha^uz_ən], Andreas,
Friherre af, tysk Fysiker og Matematiker,
f. 25. Novbr 1796 i Heidelberg, d. 25. Maj 1878.
1817-66 virkede han som Lærer i Fysik og
Matematik ved Univ. og Ingeniørakademiet i
Wien med Undtagelse af 1819-21, da han var
Prof. i Fysik i Innsbruck. Han var en af de
første, der ved Konstruktionen af magnetoelektriske
Maskiner udnyttede Induktionen til
Frembringelse af elektrisk Strøm. Han har skrevet en
Lærebog i Fysik (1844, 4. Opl. 1860) og udgav
sammen med Baumgartner 1826-32 »Zeitschrift
für Mathematik«.
K. S. K.

Ettingshausen [’æteŋsha^uz_ən], Konstantin,
Friherre af, ovenn.’s Søn, østerr.
Palæontolog og Botaniker, (1826-97). E. blev
1854 Prof. i Botanik og med. Naturhistorie ved
Josefs-Akademiet i Wien, men da denne Anstalt
ophævedes, fik han 1870 et Professorat i Graz.
Allerede 1850 havde han paabegyndt vigtige
Studier over den fossile Flora i Steiermark, og
han har leveret meget betydningsfulde
Undersøgelser over Bladenes Ribbefordeling, fordi et
grundigt Kendskab hertil er af ret stor Bet. for
Erkendelsen af de i Jorden fundne Bladaftryk.
Et i Forbindelse med A. Pokorny udg., meget
stort Arbejde: Physiotypia plantarum
austriacarum (»Der Naturselbstdruck in seiner
Anwendung auf die Gefässpflanzen des österreichischen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>