Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eugenia, Charlotta Augusta Amalia Albrtina, svensk-norsk Prinsesse, (1830-1889) - Eugenias Stiftelse i Kria, Opfostrings- og Undervisningsanstalt for fattige Pigebørn - Eugénie, Marie, fr. Kejserinde, (1826- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
prinsessor« (1864, nyt Opl., med en kort
Biografi af Anton Blomberg, 1889) samt en Overs.
af Roos’ »Korsets skola«, hvorhos hun har
forfattet en hel Del for største Delen endnu
utrykte digteriske Arbejder. De mest kendte af
hendes Kompositioner, der udmærker sig ved
ren musikalsk Stemning, er Kvartetterne
»Farväl« og »Aftontankar« med Tekst af
Komponistinden samt Duetterne »Till vågen« og »Die
Glocken«. Til hendes Modeleringer hører bl. a.
Kompositionerne »En norsk hornblåsare«,
»Svensk gardist«, »Tron« samt adskillige
»Apostlar«. P. Gr. a. sit vaklende Helbred opholdt
E. sig hver Sommer fra 1859 til sin Død paa
Gotland, hvor hun 1861-62 lod opføre til sig
den smukke og naturskønt liggende Villa
Fridhem i Vesterhejde Sogn. Allerede tidlig vandt
hun alm. Hengivenhed ved sin uskrømtede
Velvillie og Fordringsløshed. Velgørenhed var for
hende en Hjertets Trang; mange er de
Stiftelser paa Gotland, som hun har grundlagt og i
sin Levetid for største Delen underholdt. I
Nærheden af Sthlm grundlagde hun
Eugeniahemmet, en Plejeanstalt for fattige,
uhelbredelig syge og vanføre Børn (1882, udvidet
1886 og 1896; det ejer foruden Bygningerne
Kapital og Fonds paa 1 1/2 Mill. Kr) og
»Hemmet för överåriga blinda vid Norrbacka« (1888).
I Stiftelsen af »Den Lappska missionens vänner«
(1880) havde hun en stor Del. (Litt.: Biografi
i »Bibliotek för kristliga lefnadsteckningar«, udg.
af L. S. (Lina Berg) [Sthlm 1892]).
(A. B. B.). A. M. D.
Eugenias Stiftelse [ö’∫e.nias-] i Kria,
Opfostrings- og Undervisningsanstalt for fattige
Pigebørn af Borger- og Almueklassen med
Adgang fra det hele Land. E. S. er oprettet 1827
for Midler, tilvejebragt ved Sammenskud efter
en 1823 udgaaet Indbydelse, forfattet af Fru
Maria Schandorff, f. Lasson (1784-1848), som
sammen med sin Mand, den danskfødte
Bureauchef J. Chr. Schandorff (1775-1842), interesseret
og opofrende virkede for Stiftelsens Udvikling,
bl. a. ved dels i levende Live, dels
testamentarisk at skænke den et Grundfond paa 77520
Kr. Stiftelsen traadte i Virksomhed 8. Novbr
1827, fører Navn efter Carl Johan’s Dronning
og fik Konfirmation som offentlig ved kgl. Resol.
13. Novbr 1843. Eleverne optages i skolepligtig
Alder (i Norge 6 1/2 Aar) og forbliver som Regel
i Internatet, indtil de i omkr. 18 Aars Alder
kan tage ud i tjenende Stilling. Den fulde
Betaling for Pensionat og Undervisning er 300
Kr pr Aar, men saa mange som muligt faar
hel ell. halv Friplads. Stiftelsen havde indtil
Udgangen af 1916 haft i alt 1723 Elever; den
havde Juni 1917 56.
K. V. H.
Eugénie [öзe’ni], Marie, fr. Kejserinde,
f. 5. Maj 1826 i Granada, Datter af Grev
Cyprien Montijo (d. 1839), Hertug af Peneranda,
der havde været Artillerioberst i Kong Josef
Bonaparte’s fr.-sp. Hær. Han stammede fra en
genuesisk Adelsslægt, som i 14. Aarh. var
kommet til Spanien og senere havde indgiftet sig i
fl. af dets fornemste Slægter. Moderen, Marie
Manuela Kirkpatrick (d. 1879), hørte til en skotsk
kat. Adelsslægt, der var udvandret med
Stuarterne. Ferd. Lesseps var Søn af Moderens
ældre Søster; E.’s egen Søster Francisca (1825
-60) ægtede 1845 Hertugen af Berwick og Alba.
E. blev opdraget i Paris og levede mest i
Frankrig ell. England, men førte i sin Ungdom som
Grevinde af Teba et ret eventyrligt Liv sammen med sin
Moder paa de store Badesteder, hvor hun gjorde sig kendt
ved sit Hang til Forlystelser og ved sin
ekscentriske Dragt og Optræden. Vinteren 1847-48
traf hun i London første Gang Prins Louis
Napoleon, men afslog da hans Haand, fordi
den ikke tilfredsstillede hendes
Ærgerrighed. Bekendtskabet fornyedes 1851-52 ved
Festerne i Elysée og Compiègne, hvor hun
gjorde Opsigt ved sin Skønhed og Ynde. Da
Napoleon 1852 forgæves havde friet til
adskillige Prinsesser, kaarede han Jan. 1853 E. til
sin Ægtefælle, idet han betegnede hende som
»paa een Gang fr. af Sind og dog fremmed af
Byrd, af ædel Slægt og dog en Parvenu ligesom
han selv«. Hun forstod ogsaa at udfylde sin ny
Stilling, men led kun alt for tit under Kejserens
Utroskab. Apr. 1855 fulgte hun med ham til
England og stod siden i nøje Venskabsforhold
og stadig Brevveksling med Dronning Victoria.
Marts 1856 fødte hun sin eneste Søn. Tidlig
vandt hun Ry for sin Pragt- og
Forlystelsessyge, samt ved sine mange Opfindelser paa
Modens Omraade, men viste ved Siden heraf stor
Godgørenhed og Iver for at grundlægge milde
Stiftelser. Ved Orsini’s Mordforsøg Jan. 1858
viste hun stor Uforfærdethed, ligesom 1865 ved
sine Hospitalsbesøg under Koleraepidemien. Kort
efter overdrog en Lov hende Regentskabet i
Tilfælde af Kejserens Død, og hun styrede et Par
Gange Frankrig i hans Fraværelse, saaledes
1859 under den ital. Krig og 1865 under hans
Rejse i Algier. Ogsaa tog hun jævnlig Del i
Ministerraadets Forhandlinger og øvede i
Kejserdømmets senere Aar en stedse voksende
Indflydelse. Glanstiden i hendes Liv faldt i
Sommeren 1867, da hun under Verdensudstillingen
i Paris som Værtinde modtog de fleste af
Europas Herskere og Tronfølgere ved sit Hof. Aug.
1869 overværede hun paa Kejserens Vegne
Hundredeaarsfesten paa Korsika for Napoleon I’s
Fødsel, og Oktbr s. A. rejste hun over Venedig,
Athen og Konstantinopel til Ægypten for at være
til Stede ved Sues-Kanalens Aabning, overalt
hyldet af Fyrster og Folk. Hendes Karakter
havde nogen Lighed med Dronning Marie
Antoinettes, hvis Minde hun omfattede med stor
Højagtelse, men hvis Skæbne hun ogsaa
frygtede for sig selv. Hendes Religiøsitet udartede
til Bigotteri og fremkaldte en stærk Uvillie mod
 |
| Eugénie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
