Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 557 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eumolpider, en højt anset Slægt i Eleusis og Athen - Eumolpos (gr.: »den skønt syngende«), gr. Heros, hvem man ofte tilskriver Grundlæggelsen af de eleusinske Mysterier - Eumorfi (gr.), rigtig Form, Formskønhed. - Eumusi (gr.), højere Aandsdannelse, Skønhedsfeilelse, Kunstsans. - Eumycetes, se Svampe. - Eumydrin, Mety -Atropin-Nitrat, fremstilles af Atropin - Eunapios , gr. Forfatter fra Sardes c. 400 e. Kr. - Eunatrol, et i med. Øjemed fremstillet Natronsalt af Oliesyre - Eunectes, se Kvælerslanger. - Eunicidæ, en Fam. af Børsteorme, hvis vigtigste Ejendommelighed er det stærkt udviklede Kæbeapparat - Eunomianere, se Arianske Strid. - Eunomios, Hovedet for de yderligst gaaende Arianere (se Arianske Strid.) - Eunuk (gr.), Gilding, benævnes en Mand, der ved Borttagelse af Testes, eventuelt Penis, har mistet Evnen til Befrugtning - Eunus, en i Apamea født Syrer, Slave, Mirakelmager og Konge ( -e.132 f. Kr.) - Euoi, Jubelraab under Festtog til Ære for Dionysos - Euonymus L. (Benved), Slægt af Benvedfamilien, Træer ell. Buske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ihændehavere af de hellige Overleveringer,
ifølge hvilke Gudstjenesten og Ceremonierne
{særlig Musikken) i Templet i Eleusis og ved
Eleusinierne foretoges, ligesom de ogsaa antoges
for Bevarere af de Love, skrevne og uskrevne,
hvorefter de, der havde begaaet Helligbrøde ved
Eleusinierne, dømtes. E. nedledede deres
Herkomst fra Eumolpos.
V. S.

Eumolpos [æ^u-; gr. -’æ^u-] (gr.: »den skønt
syngende«), gr. Heros, hvem man ofte tilskriver
Grundlæggelsen ell. Indførelsen af de eleusinske
Mysterier med dertil hørende Musik o. desl.,
hvad han alt havde lært af Demeter.
Vinstokken og i det hele Trækultur skal E. ogsaa
have indført. Efter alexandrinske Digtere skulde
Herakles have lært Strengeleg og være blevet
indviet i Mysterierne af E. E. var en Samtidig
af Kong Erechtheus i Athen, med hvem han
i Spidsen for Eleusinierne førte Krig. Efter
nogle Efterretninger ofrede Erechtheus’ Datter
Chthonia sig for at skaffe sin Fader Sejren,
medens E. faldt. Efter andre faldt E. ikke selv,
men hans Sønner, og Striden udjævnedes
derefter saaledes, at Erechtheus beholdt Athen,
medens E. fik overdraget Ledelsen af
Gudsdyrkelsen i Eleusis, som hans Efterkommere
beholdt. Hans Grav paavistes baade i Athen og
Eleusis. Om hans Herkomst var der mange
Sagn i Omløb; i Reglen antages E. for en
Thraker. Fra E. nedledede Eumolpiderne
deres Herkomst.
V. S.

Eumorfi [æ^u-] (gr.), rigtig Form,
Formskønhed.

Eumusi [æ^u-] (gr.), højere Aandsdannelse,
Skønhedsfølelse, Kunstsans.

Eumycetes [æ^u-], se Svampe.

Eumydrin [æ^u-], Metyl - Atropin - Nitrat,
fremstilles af Atropin og anvendes (i 1 à 5 %
Opløsning) i St f. dette i Øjenlægepraksis til
Udvidelse af Pupillen. Det anses for at være
omtr. 50 Gange mindre giftigt end Atropin.
E. K.

Eunapios [æ^u-], gr. Forfatter fra Sardes c.
400 e. Kr., skrev en Række Levnedsbeskrivelser
af Filosoffer og Sofister, der har Bet. ved at
give Oplysninger om enkelte, især nyplatoniske
Filosoffer (udg. af Boissonade, Amsterdam 1822;
2. Udg., Paris 1849). Desuden skrev E. en
Fortsættelse af Dexippos’ Chronica i 14 Bøger,
omfattende Tiden fra Claudius Gothicus (270) til
Arcadius og Honorius (404); nogle Udtog deraf
findes i Konstantinos Porfyrogennetos’
Samlerværk fra 10. Aarh. (udg. sidst af Dindorf i
Historici Græci minores, Bd I [1870]).
K. H.

Eunatrol [æ^u-], et i med. Øjemed fremstillet
Natronsalt af Oliesyre, er et gullighvidt, blødt
Stof, der, hyppigst i Form af Piller og i Doser
paa 0,25 g, anvendes som Cholagogum.
E. K.

Eunectes [æ^u-], se Kvælerslanger.

Eunicidæ [æ^u-], en Fam. af Børsteorme, hvis
vigtigste Ejendommelighed er det stærkt
udviklede Kæbeapparat, som stemmer med deres
Karakter som graadige Rovdyr. Hovedlappen,
der undertiden kan være blind og nøgen
(Lumbrinereis), er i Reglen øjenbærende og forsynet
med 1-7 Følere. Desuden er den ofte udstyret
med fremspringende Pandelapper. Bag
Hovedlappen følger næsten altid to børsteløse Ringe.
I de fleste Tilfælde er Parapodierne foruden med
Cirrer forsynede med traad- ell. kamformede
Gæller. Til denne Familie, hvis Medlemmer i
Reglen udmærker sig ved livlige Farver og
Metalglans, hører de største, kendte
Børsteorme, idet enkelte Eunice-Arter kan naa en
Længde af 1,3-1,6 m. De bygger vistnok alle
Rør af forsk. Materiale uden for øvrigt at være
»Rørorme« i den systematiske Bet. af dette
Navn. I de danske Farvande er fundet 5 Arter
af denne Familie.
(M. L.). T. K.

Fig. 1. Forenden af en Eunice.

Fig. 2. Overkæberækker af en Eunice.

Eunomianere [æ^u-], se Arianske Strid.

Eunomios [æ^u-], Hovedet for de yderligst
gaaende Arianere (se Arianske Strid) ell.
Anomøer, som efter ham kaldtes Eunomianere,
f. i Kappadokien, Discipel og Meningsfælle af
Aëtius, blev 360 Biskop i Kyzikos, men snart
afsat som Kætter. Kejser Theodosios forviste
ham 383 til Kappadokien, hvor han døde 392.
L. M.

Eunuk [æ^u-] (gr.), Gilding, benævnes en
Mand, der ved Borttagelse af Testes, eventuelt
tillige Penis, har mistet Evnen til Befrugtning.
Ordet betegner for saa vidt det samme som
Kastrat, men benyttes i Reglen i snævrere
Forstand til kun at omfatte de Gildinger, som i
Orienten anvendes som Haremsvogtere. Allerede
i Oldtiden anvendtes E. i Rom og Byzans som
Kvindevogtere og spillede undertiden en ikke
ringe Rolle ved Kejserhofferne; men det er dog
hovedsagelig i de muhammedanske Haremer,
at E. blev og endnu er en udbredt og vigtig
Institution.
E. P-n.

Eunus [’æ^u-], en i Apamea født Syrer, der
blev solgt som Slave til Byen Enna paa
Sicilien, hvor han optraadte som Mirakelmager og
vandt saa stor Anseelse, at de oprørske Slaver
udnævnte ham til Konge under Navnet
Antiochos. E. besejrede fl. rom. Hære, men blev til
sidst slaaet og fanget af Romerne (132 f. Kr.);
han døde i Fangenskab.
K. H.

Euoi [’æ^uå^i], Jubelraab, som under Festtog
til Ære for Dionysos idelig udstødtes af
Kvinderne i Toget, og som allerede hans Plejemødre
sagdes at have raabt ud til hans Ære under
vikle Danse. E. er vel af fremmed Herkomst,
indbragt med Dyrkelsen af Dionysos udenlands
fra, rimeligvis fra Thrakien. Med Dyrkelsen af
Guden kom Raabet til Italien, paa Latin: Evoë.
V. S.

Euonymus [æ^u-] L. (Benved), Slægt af
Benvedfamilien, Træer ell. Buske, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>