Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geologi og Overfladeforhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kultiden dannedes de armorikanske
Bjerge, der fra det nuv. atlantiske Ocean strakte
sig over det sydlige Irland, Wales, Cornwall og
Bretagne til det fr. Centralplateau; og hertil
sluttede sig de variskiske Bjerge, der
strakte sig mod NØ. og derefter mod SØ.
gennem det nuværende Mellemtyskland. Disse
Bjerge har dog hverken bevaret deres Højde ell.
deres Udstrækning, men er i Tidernes Løb
blevne nedbrudte ved Vindens, Flodernes og
Havets Arbejde, der for en stor Del omdannede
dem til lavtliggende Flader, peneplains, som i
Jordens Middelalder til Tider laa under Havet
og dækkedes af Aflejringer. Ved Midten af
Tertiærtiden tog Jordens indre Kræfter igen fat,
og deres Virksomhed vedvarede delvis til ind
i Kvartærtiden; de store sydeuropæiske
Foldebjerge dannede sig, og ved Hævninger og
Sænkninger, ledsagede af Brud og Forkastninger, fik
E. i Hovedsagen sine nuv. Træk. Vulkansk
Virksomhed i stor Stil fulgte med disse
Begivenheder og har delvis fortsat sig til vore Dage.
Tværs over det nordatlantiske Ocean fandtes
tidligere en Landbro, der forbandt E. med
Nordamerika; mod S. derimod laa mellem E. og
Afrika et langt bredere Hav end det nuv.
Middelhav. I Tertiærtiden sank den nordvestlige
Landbro, saa at kun Færøerne og det endnu
stærkt vulkanske Island blev staaende tilbage;
og mod S. fik Middelhavet sin nuv. Skikkelse
som Følge af vældige Bjergkædefoldninger,
Hævninger og Indsænkninger.
Inden for det nuv. E. kan man i tektonisk
Henseende skelne mellem tre karakteristisk
forsk. Omraader, nemlig Vesteuropa, Østeuropa,
og Sydeuropa. Vesteuropa, N. f.
Pyrenæerne og Alperne og V. f. Weichsel-Floden og
Østersøen, har - som det fremgaar af
ovenstaaende - i Jordens Oldtid undergaaet
Bjergkædefoldninger, men de dengang dannede
Bjerge er for længst nedslidte; i Tertiær og delvis i
Kvartærtiden har Vesteuropa undergaaet Brud,
Hævninger og Sænkninger, og er saaledes at
ligne ved sønderbrudt Havis, hvor de forsk.
Flager har forskudt sig i Forhold til hverandre.
»Flage-Land« kunde man kalde et saadant
Omraade. Nogle af Flagerne er hævet særlig højt
og danner Højland- og Bjerglandskaber; dette
gælder fortrinsvis om de Flager, som bestaar af
de gl. Bjerges Grundvolde, og derfor finder vi,
at de Egne, som de kaledoniske, armorikanske og
variskiske Bjerge strakte sig igennem, ogsaa i
vore Dage er forholdsvis bjergfulde. Andre
Flager ligger lavt og danner Lavland, ell. er endog
overskyllede af Havet og danner Fladsø.
Foruden de Bjerge, der simpelthen er højtliggende
Flager af Jordskorpen (f. Eks. det skotske
Højland, de skandinaviske Fjelde, Harzen,
Schwarzwald, Vogeserne, Bretagne o. a.), finder vi
ogsaa i Vesteuropa Bjerge, der skyldes den
vulkanske Virksomhed, som ledsagede Brudene
og Forskydningerne; saadanne Bjerge af
vulkansk Oprindelse kendes bl. a. fra Auvergnes
Højland, Eifel, Rhön, de bøhmiske
Mellembjerge, Orkney-Øerne, Færøerne og Island. Med
de vesteuropæiske Bjerges Oprindelse og
Bygning hænger ogsaa deres Rigdom paa Mineraler
sammen. De gl. Bjerges Grundvolde, som
bestaar af arkæiske og palæozoiske Dannelser,
indeholder fl. Steder ædle Metaller, om end kun
i forholdsvis ringe Mængder. I Kalkstensbjerge
findes ofte Lejer af Bly- og Zinkmalm. Særlig
stor Bet. har de Stenkulslejer, der ligger langs
Foden af Kultidens Bjerge. Det vesteuropæiske
»Flage-Land« bestaar af to bjergfulde Zoner og
en derimellem liggende Lavlands-Zone. Det
nordvestl. Bælte, der grænser til det
nordatlantiske Ocean og til Nordhavet, bestaar af
Bjergene i det nordlige Irland og England, det skotske
Højland og det skandinaviske Højland. SØ.
herfor ligger Lavlands-Bæltet, som naar fra det
atlantiske Ocean til Østersøen, og hvortil det
sydengelske, det nordfranske, det
belgisk-holllandske, nordtyske, danske og sydsvenske
Lavland hører. Til det 3. Bælte hører det fr.
Centralplateau og de mellemtyske Bjerge. -
Mod Ø. gaar Vesteuropa jævnt over i
Østeuropas vældige Lavland, der fra ældgammel
geologisk Tid har været saa temmelig fri for
stærke Virkninger af Jordens indre Kræfter.
Finland er et af arkæiske Dannelser bestaaende
lavt Plateau, der i Henseende til geol. Bygning
hænger nøje sammen med Sverige, skønt den
bottniske Bugt indtager Sænkningen mellem
disse to Lande. SØ. f. den finske Bugt, Ladoga og
Onega-Søen og Hvidehavet ligger det store russ.
Lavland, mod S. begrænset af unge Foldebjerge
(Karpaterne, Krims Bjerge, Kaukasus), mod Ø.
af Uralbjergene, som repræsenterer en Rest af
et i Kultiden opstaaet Foldebjergland, der
bredte sig over Vestsibirien. Det russ. Lavland, der
kun faa Steder hæver sig over 300 m, bestaar af
vidt udbredte, fladt lejrede Lag fra forsk. geol.
Perioder; kun i S., fra Egnen ved Dnjepr’s
Knæ, strækker sig Resterne af et gl.
Foldebjergland mod Ø., saa stærkt nedbrudt, at det ikke
mere fremtræder som Bjerge. P. Gr. a. denne
Regelmæssighed i Landets indre Bygning
mangler det russ. Lavland yngre vulkanske
Dannelser og hjemsøges ikke af betydelige Jordskælv.
Ædle Metaller findes kun i Ural; Kullejer
træffes derimod fl. Steder og er navnlig righoldige
ved Foden af det gl., nedbrudte sydrussiske
Bjergland. - Sydeuropa har i Tertiærtiden
undergaaet ikke alene Brud og Forkastninger,
men ogsaa meget betydelige
Bjergkædefoldninger og store Indsænkninger. De foldede
Omraader har Form af lange, hyppigst buede
Zoner, der i nogle Tilfælde fortsætter og gaar over
i hinanden, medens dog hyppigere
Sammenhængen mellem dem er afbrudt ved
Indskrænkninger. Den mellem det fr. Centralplateau og det
sp. Plateau indeklemte Foldebjergkæde,
Pyrenæerne, er saaledes ved Lion-Bugten, skilt fra
sin Fortsættelse i Provences Bjergkæder; ogsaa
Foldebjergene paa Corsica og Sardinien synes
at være en Fortsættelse af Pyrenæerne. S. f. det
sp. Plateau hæver sig de andalusiske
Foldebjerge (Sierra-Nevada), der krummer sig mod
NV. og ved Gibraltar-Strædet er skilt fra deres
afrikanske Fortsættelse, Atlasbjergene, som
strækker sig mod Ø., siden bøjer mod NØ. og
fortsættes i Bjergene langs Siciliens Nordkyst,
hvilke atter finder deres Fortsættelse i
Appenninerne; disse strækker sig op gennem den ital.
Halvø, idet de danner en mod Ø. konveks Bue,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
