Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klima.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men har sit Centrum (under 748 mm) i Iran,
altsaa SØ. f. E. Herfra tager Lufttrykket til
mod NV., men holder sig dog i Alm. ret lavt
(omkr. 758 mm) over det østlige og nordlige E.
og over det nordatlantiske Ocean; mindre
Minimaer findes over Skandinavien (757 mm) samt
over Havet V. f. Norge og mellem Island og
Grønland. Samtidig er det høje Lufttryk over
det subtropiske Atlanterhav rykket lidt længere
mod N. end om Vinteren; det naar ved
Sommertid 44° n. Br., dets Centrum (766 mm) ligger
ved Azorerne, og herfra breder det høje
Lufttryk sig ud over Sydvest og Mellemeuropa,
aftagende mod N. og Ø. P. Gr. a. denne
Lufttryksfordeling faar det vestlige og nordlige E.
vestlige og nordvestlige Vinde, som bringer
fugtige Luftmasser ind fra Havet og derved
formindsker Sommerens Hede.
Middelhavsomraadet faar derimod tørre og ret stadige
Nordenvinde, fremkaldt ved det lave Lufttryk over
Forasien og Sahara; disse sommerlige
Nordenvinde - de gl. Grækeres Etesier - gør
Sommeren regnfattig i Middelhavslandene.
Temperaturforhold. Temp. afhænger
ikke alene af den geografiske Bredde, men
ogsaa af Afstanden fra Havet. De af
Golfstrømmen opvarmede Luftmasser, som Vestenvinden
fører ind over vor Verdensdel, gør den
gennemsnitlige Aarstemperatur i E. højere end i andre
Landomraader under de samme Breddegrader.
Om Vinteren er Havet varmere end Fastlandet,
og Vestenvindene virker derfor paa denne
Aarstid opvarmende, om Sommeren derimod er
Havet noget køligere end Fastlandet, hvorfor
Vestenvindene da virker noget afkølende. Saaledes
mildner Havets Nærhed Modsætningen mellem
Aarstiderne. I samme Retning virker den
betydelige Luftfugtighed, som Havvinden
medfører; Skydækket danner nemlig ligesom en
Skærm, der om Sommeren hindrer en Del af
Solstraalerne i at naa Jordoverfladen, men til
Gengæld i den kolde Aarstid hemmer
Varmeudstraalingen fra Jordoverfladen til
Verdensrummet. Denne Havets mildnende Indflydelse
paa Klimaet gør sig stærkest gældende mod V.,
men aftager mod Ø. Det vestlige E. har et
udpræget Kystklima med milde Vintre, kølige
Somre og ofte overskyet Himmel; Forskellen
mellem koldeste og varmeste Maaneds
Middeltemp. er i Vesteuropas Kystegne ret ringe, mod
S. (Spaniens og de britiske Øers Vestkyster) kun
10°, mod N. 15°. Middeltemperaturen for Jan.
synker i det nordligste Norges Kystegne ikke
langt under 0°, og Middeltemperaturen for Juli
stiger i det vestlige Portugal ikke synderligt
over 22°. I Indlandet svinder Havets klimatiske
Indflydelse, og jo længere man gaar mod Ø.,
desto mere viser Klimaet en kontinental
Karakter; Forskellen mellem koldeste og varmeste
Maaned tiltager her ikke alene mod N., men
ogsaa imod Ø. Januarisotermerne, der under
Indflydelse af det varme Atlanterhav bugter
stærkt mod N. ved E.’s Vestkyster, vender sig
i Indlandet mod S. og SØ.; Vinteren bliver
altsaa strengere mod Ø. og NØ. Det sydvestlige
Cornwall, under 50° n. Br., har en Januartemp.
af 7°, medens E.’s Østgrænse under samme
Bredde har ÷15°; den vestlige Del af
Middelhavsomraadet har i Jan. en Middeltemp. mellem
8° og 12°, det østlige Middelhav mellem 4° og
10°. Juliisotermerne har derimod Hovedretning
fra SV. mod NØ. og gaar saaledes omtr.
vinkelret paa Januarisotermerne; Sommeren bliver
altsaa varmere med Ø. og SØ. Det sydvestlige
Cornwall har i Juli en Middeltemp. af 17°,
medens det sydl. Ural har 24°. Vinterens
Frostperiode med vedvarende Sne og Is varer i det
nordøstlige E. over et halvt Aar, i Skandinavien
og største Delen af det østeuropæiske Lavland
over 3 Maaneder; i Mellemeuropa og paa
Balkanhalvøen varer Frosten en kortere Tid, og i
Sydeuropa og de vestlige Kystegne kan man
næppe tale om en Frostperiode. I største Delen
af Middelhavslandene og i det sydøstlige
Rusland varer Sommerens hede Periode med over
20° i mere end 3 Maaneder. Ogsaa Sydfrankrig
og Ungarn har en saadan hed Periode, som
derimod ikke forekommer i Nordeuropa.
Nedbør. Luftens Fugtighed er størst i
Nærheden af Havet og aftager i Alm., jo længere
man gaar ind i Landet. Fortætning af
Vanddampene og dermed flg. Skydannelse og Nedbør
sker ved Afkøling af Luften og er hovedsagelig
knyttet til opadstigende Bevægelser af Luften.
I det vestlige E. er det især de ovf. nævnte, af
Vinde omkredsede, vandrende Lufttryksminima,
der medfører betydelig Nedbør. Særlig rigelig
bliver Regnen, naar Luftstrømmene maa bevæge
sig op ad Bjergsider; saaledes har de kumbriske
Bjerge i Nordengland den største Regnmængde
i E. (indtil 4900 mm). De vandrende
Lufttryksminima forekommer hele Aaret, men er særlig
udprægede og hyppige om Efteraaret og
Vinteren. Derfor har det vestlige E.’s Kystegne
Regn til alle Aarstider, men mest om Efteraaret
og Vinteren. Regnen falder her mest i Form af
»Landeregn«, over store Strækninger samtidig.
Længere inde i Landet bliver de fra Havet
kommende Vindsystemer svagere, og tillige
bliver Luften tørrere. Regnen falder i Indlandet
ofte i Form af Byger, der skyldes lokale
Lufttryksminima, fremkomne ved stærk Ophedning
af Landet og derved fremkaldte opstigende
Luftstrømme; saadanne lokale Regnbyger, der
ikke sjældent ledsages af Tordenvejr, er
hyppigst om Sommeren, og det Indre af Fastlandet
har derfor mest Sommerregn, skønt der ogsaa
falder Nedbør i de andre Aarstider.
Sommerregnen bliver mere og mere udpræget, jo
længere man gaar mod Ø.; samtidig tager den
aarlige Regnmængde i det store og hele af, om
end mange lokale Særegenheder forekommer,
idet de Bjergsider, der vender mod
Vestenvinden, modtager forholdsvis store
Regnmængder, medens de Egne, der ligger i Læ af
Bjergenes Østsider er forholdsvis regnfattige. Den
af Karpaterne omsluttede ung. Lavslette, samt
Lavlandet ved nedre Donau og hele Sydrusland
har temmelig ringe Regnmængde, og her regner
det næsten kun om Foraaret og Forsommeren.
- Middelhavslandene har ganske vist
til Dels ret betydelig aarlig Regnmængde, men
Regnen falder ikke hyppigt, og p. Gr. a. de
sommerlige tørre Nordenvinde, Etesierne, er
Sommeren regnfattig. I den nordlige Del af
Middelhavsomraadet falder Regnen især om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
