Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Euterpe Mart., Slægt af Palmerne (Areca-Gruppen), middelhøje ell. høje Træer - Euthalios, Diakon og i Alexandria 458 og senere Biskop - Euthallit er en kompakt Varietet af Mineralet Analcim (se Zeollitter) fra Langesundsfjorden, Norge. - Euthanasi (gr.), en let, rolig, skøn Død - Eutheria eller Placentalia, en stor Underklasse inden for Pattedyrklassen: alle Pattedyr, undtagen Næbdyrene og Pungdyrene - Euthycomi, se Euplocomi. - Euthymios, Zygadenos (Zigabenos), gr. Teolog og Basilianermunk i Konstantinopel, ( -e.1118) - Euthytona, en hos Oldtidens gr. Teknikere anvendt Betegnelse, »Ligespænder«, om en særlig Art af Kastemaskiner - Eutin, Hovedstad i det oldenburgske Fyrstendømme Lübeck, 30 km N. f. Lübeck - Euting, Julius, tysk Bibliotekar og Orientalist, (1839-1913) - Eutoki (gr.), en naturlig, uden Vanskelighed forløbende Fødsel (modsat Dystoki). - Eutokios fra Askalon, der antages at have levet i anden Halvdel af 6. Aarh. e. Kr. - Eutropius, rom. Historieskriver i 4. Aarh. e. Kr., ( -c.370) - Eutyches, Archimandrit i Konstantinopel i 5. Aarh. og Teolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næppe tykkere end et Barns Arm, men bærer
paa sin Top en mægtig Krone af elegante
Blade.
A. M.
Euthalios [æ^u’ta’-] skal have været Diakon
i Alexandria 458 og senere Biskop i det ellers
ukendte Sulke i Ægypten. Under hans Navn
gaar en Samling Skr af ikke ringe Bet. for den
nytestamentlige Tekstkritik (udgivet af L. A.
Zacagni i Collectanea monumentorum veterum
ecclesiæ I [Rom 1698]), som imidlertid i deres
nu foreliggende Skikkelse er et Værk af flere
Forf., og hvis ældste Bestanddele rimeligvis
allerede stammer fra 4. Aarh.
H. M.
Euthallit [æ^uta’lit] er en kompakt Varietet
af Mineralet Analcim (se Zeolitter) fra
Langesundsfjorden, Norge.
(N. V. U.). O. B. B.
Euthanasi [æ^uta-] (gr.), en let, rolig, skøn
Død. I Oldtiden regnede man til E. Kunsten
at gaa Døden rolig i Møde og Kunsten at lette
den Døende Afskeden med Verden. I
sidstnævnte Henseende hører E. endnu til Lægens
vigtigste Opgave lige over for Patienter, for
hvem alt Haab om at leve maa opgives. Her
maa Lidelser og Smerter lindres ved dulmende
Medikamenter; ved omhyggelig legemlig og
aandelig Pleje, ved Hensyntagen til den
Døendes sidste Ønsker, ved Undgaaen af alt, der
kunde forbitre hans sidste Timer, søger man at
lette en pinlig Tilstand, medens ethvert
Forsøg paa at forkorte Livet, selv om Tilstanden
er haabløs, ikke kan tillades Lægen, hvis
Opgave altid maa blive den at opretholde Livet
saa længe som muligt.
(A. F.). H. I. B.
Eutheria [æ^u’te’-] eller Placentalia
kaldes en stor Underklasse inden for
Pattedyrklassen, omfattende alle Pattedyr, undtagen
Næbdyrene (Underklasse Prototheria eller
Monotremata) og Pungdyrene (Underklasse
Metatheria ell. Marsupiata). E. er særlig
karakteriseret ved Tilstedeværelsen af en Moderkage
(placenta), ved hvis Hjælp Fosterets Ernæring
foregaar, idet den indgaar en inderlig
Forbindelse med Livmoderens (uterus) Indervæg; hos
Næbdyr og Pungdyr mangler Moderkagen
(Implacentalia); se i øvrigt Pattedyr.
R. Hg.
Euthycomi [æ^uty-], se Euplocomi.
Euthymios [æ^u’ty’], Zygadenos
(Zigabenos), gr. Teolog og Basilianermunk i
Konstantinopel, d. efter 1118. Paa Kejser Alexios’
Befaling samlede han Uddrag af Fædrene i
»Panoplia« ɔ: den ortodokse Tros Rustkammer
(udg. i Tergovist 1711) og skrev en
»Kommentar til de 4 Evangelier«, som er en Samling af
gl. Fortolkninger (udg. af Ch. F. Matthäi,
Leipzig 1792, nyt Opl. Berlin 1845, 3 Bd).
L. M.
Euthytona [æ^u’ty-], en hos Oldtidens gr.
Teknikere anvendt Betegnelse, »Ligespænder«, om
en særlig Art af Kastemaskiner; i ny Tid er
det forklaret som et Redskab, hvorved man
kunde benytte ringe Elevation.
H. A. K.
Eutin [å^y^ti.n], Hovedstad i det oldenburgske
Fyrstendømme Lübeck, i en smuk og frugtbar
Egn mellem den store og lille Eutinersø, ved
Jernbanen til Kiel, 30 km N. f. Lübeck. (1910)
6210 mest luth. Indb. E., der i Middelalderen
hed Utin, blev 1162 Residens for Biskopperne
af Lübeck; Bispedømmet blev efter
Reformationens Indførelse (1534) forvaltet af
Fyrstebiskopper, der for det meste valgtes bl. det holstenske
Fyrstehus Medlemmer. 1803 kom det under
Oldenburg. I Slutn. af 18. Aarh. levede Fr. Leop.
v. Stolberg, J. H. Voss, F. H. Jacobi o. fl.
berømte Mænd i E. Komponisten K. M. v. Weber
er født i E.
G. Ht.
Euting [’å^yteŋ], Julius, tysk Bibliotekar og
Orientalist, f 11. Juli 1839 i Stuttgart, d. 2. Jan.
1913 i Strassburg, hvor han efter fra 1866 at
have været ansat ved Biblioteket i Tübingen
1871 var blevet Bibliotekar, 1894
Overbibliotekar og fra 1880 tillige hon. Prof. ved Univ.
Sit store Navn i den videnskabelige Verden
som udmærket Epigrafiker skylder han især sine
Granskninger i orientalsk, særlig arabisk,
Filologi og sin Indsamling af sproglige
Mindesmærker paa Rejser i Lilleasien og Grækenland (1867
-70), i Arabien (1883-84) og paa Sinai-Halvøen
(1889). Han vakte først Opmærksomhed ved
at fortsætte Theodor Noeldeke’s Studier over
det mandæiske Religionsværk Oolasta med
Tillægstitlen »Hymner og Lære om Daaben og
Sjælens Udgang«, hvorefter han istandbragte
en Katalog over mandæiske Haandskrifter i
Bibliotekerne i Paris og London. Et andet
Omraade, som E. har dyrket med Iver og Held,
er Samling og Tydning af epigrafisk Materiale
af karthagisk Oprindelse. Rigt var Udbyttet af
E.’s arabiske Rejse. Paa den gjorde han det
vigtige Fund af den store Taïma-Indskrift, som
han først fremlagde i Berlin-Akademiet. Det
øvrige Udbytte fremlagde han i »Nabatäische
Inschriften aus Arabien«. Bl. E.’s andre
Arbejder maa nævnes hans Skrifttavler til forskellige
østerlandske Sprog, hans Katalog over Arabica
i Strassburgs Bibliotek og hans Arbejde over
Sassanidestenene i Berlin-Museet. E. har ogsaa
ydet Bidrag til Elsass’ Topografi og Historie
ved sin Beskrivelse af Strassburg og af
Strassburgs Münster, 1881 (14. Udg. 1905).
V. S.
Eutoki [æ^u-] (gr.), en naturlig, uden
Vanskelighed forløbende Fødsel (modsat Dystoki).
Eutokios [æ^u-] fra Askalon, der antages at
have levet i anden Halvdel af 6. Aarh. e. Kr.,
har gennem sine Kommentarer til Archimedes’
og Apollonios’ Skr haft megen Bet. for senere
Historieforskere.
Chr. C.
Eutropius [æ^u-], rom. Historieskriver i 4.
Aarh. e. Kr., kejserlig Kabinetssekretær i
Konstantinopel, deltog 363 under Julian i Toget mod
Perserne og døde c. 370. Hans Værk, der er
dediceret Kejser Valens og bærer Titlen
Breviarium, giver efter gode Kilder i 10 Bøger et
Udtog af Roms Historie fra Byens Anlæggelse
indtil Valens’ Tronbestigelse (364); det vidner
om sund Dømmekraft og Upartiskhed, og
Sproget er naturligt og klart. E.’s Arbejde vandt
meget Bifald og benyttedes af senere Forfattere;
det blev gentagne Gange overs. paa Græsk og
fortsat ned til Beg. af 9. Aarh. Udg. af Rühl
1887; Paianios’ gr. Oversættelse (c. 380) er
særskilt udg. af Kaltwasser (1780); E. tillige med
Fortsættelserne, under eet kaldet Historia
miscella, er udg. af Eyssenhardt (1869).
K. H.
Eutyches [æ^u-κe.s], Archimandrit i
Konstantinopel i 5. Aarh. og Teolog. E. hørte til den
alexandrinske Skole og førte dens Kristologi ud
i Monofysitisme, idet han hævdede, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
