Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Evensen, Hans, norsk Sindssygelæge, (1868- ) - Evenstad, Anne, norsk Legatstifterinde (1830-1909) - Eventration (lat.), medfødt Misdannelse med ufuldstændig udviklet ell. mangelfuld forreste Bugvæg - Eventualitet (lat.), et muligvis Indtrædende Tilfælde, Mulighed; eventualiter, i fornødent Fald, muligvis. - Eventuelmaksimen eller Koncentrationsmaksimen, i Civilprocessen: at Parterne straks skal fremkomme med alle Angrebs- og Forsvarsgrunde - eventuel (lat.), beregnet paa et mulig Indtrædende Tilfælde, mulig. - eventus (lat.), Udfald, Resultat - Eventyr (ell Æventyr), laant i forskellige Former til de fleste europ. Sprog fra lat. adventura, Oplevelser; - 1) usædvanlige og spændende Oplevelser - 2) en opdigtet Fortælling om mærkelige Oplevelser - Everdingen, - l) Allart (Aldert) van, holl. Maler og Raderer, (1621-1675)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tjenstgjorde derefter et Par Aar i
Medicinaldirektoratet, var fra Oktbr 1896 til Apr. 1900
Reservelæge ved Gaustad Asyl. 1901-15 Bestyrer
af Kriminalasylet og Hospitalsstiftelsens
Sindssygeasyl i Trondhjem, fra 1915 Direktør og
Overlæge for Gaustad Sindssygeasyl ved Kria.
Under to Aars Ophold i Udlandet (1900-01 og
1903-04) har han studeret Sindssygdommenes
patologiske Anatomi og klinisk Psykiatri med
særligt Hensyn til sindssyge Forbrydere.
Foruden sin Afh. for Doktorgraden (Dementia
præcox [1904]) har han offentliggjort en Rk.
Artikler om psykiatriske Emner dels i norske, dels
i udenlandske Tidsskrifter, saaledes »Den
kroniske Alkoholismes kliniske Former« (1899), »Die
psychol. Grundlage d. katatonischen
Krankheitszeichen« (1903), »Det anatomiske Grundlag for
den paralytiske Demens« (1905), »Fra de første
10 Aar af Kriminalasylets Virksomhed« (1906),
»Beiträge z. d. normalen Anatomie d.
Hirngefässe« (1908). Paa hans Initiativ stiftedes 12.
Septbr 1907 den norske psykiatriske Forening.
S. T.
Evenstad, Anne, norsk Legatstifterinde
(1830-1909), gift med den rige Storbonde Ole
E., Arving til Gaarden og Skovgodset af s. N.
i Storelvedalen. Da Manden døde efter faa Aars
Ægteskab, og deres eneste Søn døde 1891, sad
hun tilbage med udstrakte Ejendomme. En
større Del af Indtægten af disse anvendte hun
dels til Dotationer i levende Live, men navnlig
til testamentarisk oprettede Legater til Bedste
for videnskabelige o. a. almennyttige Formaal.
Ved Testamente af 8. Marts 1899 indstiftede hun
saaledes 8 forsk. Legater med samlet Kapital
440000 Kr, hvoraf 100000 Kr til Fremme af
Skovvidenskab og Forstvæsen, 50000 Kr til
norske Kunstnere og deres Efterladte, 50000 Kr til
Husflidssagens Fremme, 50000 Kr til
Sømandsmissionen, Resten til forsk. Formaal i
Hjembygden. Som Anerkendelse af hendes storslagne
Veldædighed modtog hun 1907
Borgerdaadsmedaillen i Guld.
K. V. H.
Eventration (lat.), medfødt Misdannelse med
ufuldstændig udviklet ell. mangelfuld forreste
Bugvæg, saa at Underlivsindvoldene vælter frem.
Benyttes ogsaa om høj Grad af Bugvægsbrok,
hvor en stor Del af Tarmene er traadt ud i
Brokket.
Lp. M.
Eventualitet (lat.), et muligvis Indtrædende
Tilfælde, Mulighed; eventualiter, i
fornødent Fald, muligvis.
Eventualmaksimen eller
Koncentrationsmaksimen er den i Civilprocessen
opstillede Regel, at enhver af Parterne paa een
Gang og straks skal fremkomme med alle de
Angrebs- og Forsvarsgrunde, hvoraf han vil
gøre Brug, selv om det kun er subsidiært,
nemlig for den Eventualitet, at Retten ikke vil
godkende de principalt fremsatte. Reglen er under
en skriftlig Procedure af største Bet. for at
modarbejde dennes Tendens til Langsomhed: stod
det nemlig en Part frit for, hver Gang
Modparten mente at have gendrevet alle hans
Grunde i sit Indlæg, at føre ny Grunde frem,
der ikke netop foranlediges ved sidstnævnte
Indlæg, men lige saa vel kunde have været
fremsatte fra først af, og som paa den anden
Side ikke kunde negligeres, vilde det staa i
en chikanøs Parts Magt paa denne Maade at
trække Proceduren ud i al Evighed. Det
fastholdes derfor ogsaa i gældende dansk
Civilproces, at alt, hvad der i Henhold til
foranstaaende maa siges at være fremført for sent,
kun med Modpartens Samtykke kan tages i
Betragtning af Retten. Maksimen udelukker dog
selvfølgelig ikke fra at fremkomme med
saadanne Grunde, som først Modpartens Indlæg
giver Anledning til, ell. som først senere er
opstaaede ell. komne til Vedk.’s Kundskab,
ligesom den heller ikke finder Anvendelse m. H. t.
Bevisførelsen, idet dennes Karakter og Omfang
netop beror paa, hvad Modparten vil benægte.
For den mundtlige Procedure spiller E. ikke
samme store Rolle som for den skriftlige. Det
Øjemed, E. skal tjene under den skriftlige
Procedure, opnaas nemlig under den mundtlige
ved Forhandlingens Koncentration til en enkelt
samlet Hovedforhandling, som Retten paahører
og kontrolerer, jfr f. Eks. den østerrigske
Civilproceslov af 1895 § 179, i hvilken det
saaledes hedder, at Parterne i Alm. kan fremføre
ny Fakta og Beviser lige til Forhandlingens
Slutn., men at Retten dog kan forbyde
saadant, naar det aabenbart sker i det Øjemed at
forhale Processen og vilde medføre betydelig
Forsinkelse, hvorhos der i Forbindelse med
Forbudet efter Omstændighederne kan paalægges
den Advokat, der forsøger saadan Forhaling,
Bødestraf. I den ved dansk Retsplejelov af 11.
Apr. 1916 foreskrevne mundtlige Procedure maa
E. dog siges i Hovedsagen at være bibeholdt,
jfr Lovens § 348.
E. T.
eventuel (lat.), beregnet paa et mulig
indtrædende Tilfælde, mulig.
eventus (lat.), Udfald, Resultat, e. docebit,
»Udfaldet vil vise det«, e. stultorum magister,
»Det gode Udfald er Daarernes Læremester« ɔ:
overbeviser dem (smlg. bonus e.).
H. H. R.
Eventyr (ell. Æventyr), laant i forskellige
Former til de fleste europ. Sprog fra lat.
adventura, Oplevelser; 1) usædvanlige og
spændende Oplevelser, især ved Færdsel i fremmede
Lande; 2) en opdigtet Fortælling om
mærkelige Oplevelser; i Norden findes Ordet tidligst
i 13. Aarh.; en Form, Emter, i Dansk
optræder i 16. Aarh. nærmest med Bet. af
Folkeeventyr; om dette se Folkeminder.
A. O.
Everdingen [’e.fərdeŋə(n)], 1) Allart
(Aldert) van, holl. Maler og Raderer, f. 1621
i Alkmaar, d. i Amsterdam 1675. E. kom i Lære
hos R. Saverij i Utrecht og P. Molijn i Haarlem.
Som ungt Menneske, i 1640’erne, har han
besøgt den skandinaviske Halvø, sikkert nok
Sverige (Södermanland; et Billede herfra af E. i
Amsterdams Rijksmus.), men efter Billedernes
Natur at dømme ogsaa Norge, af hvis mægtige
Bjergnatur han synes at have modtaget de
stærkeste Indtryk. 1645 optoges han som
Mester i Haarlems Lukas-Gilde; senere flyttede
han til Amsterdam, hvor han 1657 indskreves
som Borger. E. hører, sammen med den senere
og større Mester J. v. Ruisdael, til
Grundlæggerne af det nordiske Bjerglandskab i holl.
Maleri (før havde man hentet Motiverne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
