Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Evora, By i det sydlige Portugal, Ærkebispesæde og Hovedstad i Prov. Alemtejo - Évora d'Alcobacç, se Alcobaça. - Evorsion kaldes i Geologien Vandfaldenes udhulende Indvirkning paa Jordskorpen. - Evreux , By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Eure (Normandie), 108 km VNV. f. Paris - Evron, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Mayenne, 33 km NØ. f. Laval ved et lille Tilløb til Mayennes Biflod Jouanne - Evviva (ital.), Leve! - Ewa Chamavorum ell. Lex Francorum Chamavorum er Navnet paa de ved Nedre-Rhinen og Yssel boende charnaviske Frankers Lov - Ewald, Carl, dansk Officer, (1789-1866) - Ewald, Carl, dansk Forf., (1856-1908) - Ewald, Enevold, dansk Præst, (1696-1754)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den af den nogle Aar før stiftede kristne
Ridderorden, der fra 1166 kaldte sig É.-Ordenen,
indtil den 1211 tog Residens i Byen Aviz. Det
var et Oprør i É. 1638, der gav Stødet til
Portugals Rejsning og flg. Løsrivelse fra Spanien 1640.
(H. W.). H. P. S.
Évora d’Alcobaça [’ævurə-ð-a£ku’wasə], se
Alcobaça.
Evorsion kaldes i Geologien Vandfaldenes
udhulende Indvirkning paa Jordskorpen.
Evreux [e’vrø], By i det nordvestlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Eure (Normandie),
Knudepunkt paa Vestbanen, 108 km VNV. f. Paris,
65 m o. H. i en smuk Dal ved Eures Biflod
Iton, der her deler sig i 3 Arme. (1911) 18957
Indb. E., der er uregelmæssig og gammeldags
bygget, er Sæde for Præfekten og en Biskop,
en Underret, en Handelsdomstol, et
Handelskammer og en Filial af Frankrigs Bank. Der
findes et arkæologisk Mus., et offentligt
Bibliotek, en bot. Have, et Lyceum, et
Lærerseminarium, et Hospital og en Sindssygeanstalt. E.’s
Domkirke (11.-16. Aarh., restaureret) er en
af de største og smukkeste i Frankrig;
interessant er ogsaa det biskoppelige Palads (15.
Aarh.) og Kirken St-Taurin (delvis romansk).
E.’s Industri omfatter især Fabrikation af
Metalvarer og Agerbrugsredskaber. - 6 km SSØ.
f. E. laa Vieil E. (Mediolanum), som under
Romertiden var en blomstrende By og
Hovedstad for den galliske Stamme Aulerci
Eburovices. Bispedømmet blev oprettet allerede i 4.
Aarh. Grevskabet E. blev oprettet 990 af Hertug
Richard I af Normandiet og givet som arveligt
Len til hans uægte Søn Robert. Johanna af
Navarra byggede 1 km SV. f. E. det i sin Tid
berømte Lystslot Navarra; Karl III af
Navarra mageskiftede 1404 Grevskabet E. med
nogle andre Besiddelser for det nyoprettede
Hertugdømme Nemours til Kong Karl VI af Frankrig,
og hans Efterfølger Karl VII gav det til Johan
Stuart, Greve af Darnley, efter hvis Død 1429
det endelig kom til Kronen.
G. Ht.
Evron [e’vrå], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Mayenne, ved Vestbanen, 33 km NØ.
f. Laval ved et lille Tilløb til Mayennes Biflod
Jouanne, har c. 3000 Indb. E.’s største
Mærkelighed er den smukke, tidligere Abbedikirke, en
af de ejendommeligste i det nordvestlige
Frankrig; Koret er fra 14. Aarh.; i et Kapel fra 12.
Aarh. findes nogle prægtige Kalkmalerier.
G. Ht.
Evviva [e’v.iva] (ital.), Leve!
Ewa Chamavorum [’e.-] ell. Lex Francorum
Chamavorum er Navnet paa de ved
Nedre-Rhinen og Yssel boende chamaviske Frankers Lov.
Den antages at være optegnet i de første Aar
af 9. Aarh. (Udg. af Sohm i Monumenta
Germaniæ, Leges V).
P. J. J.
Ewald, Carl, dansk Officer, nedenn. J. E.’s
Søn, f. i Kassel 1. Marts 1789, d. i Kbhvn 18.
Marts 1866. E. blev Sekondløjtnant 1805 og deltog
i Felttoget 1814 som Stabschef ved 2. Brigade
og 1815 ved Auksiliærkorpsets 1. Brigade. Efter
Hjemkomsten fra Frankrig skrev han fl. milit.
Afh. og var 1821-26 Medudgiver af »Magasin
for milit. Videnskabelighed«. Fra 1822 blev han
Lærer i Krigshistorie og Taktik for den senere
Kong Frederik VII og rejste 1826-28 i
Udlandet med Prinsen, hvorefter han blev Adjutant
hos Frederik VI. Kort efter dennes Død blev
han Oberst, tjenstgørende Generaladjutant og
Chef for Kongens Adjutantstab og Bureauet for
Armeens Kommandosager. Ved Ministerskiftet
1848 fratraadte E., der 1842 var blevet
Generalmajor og 1847 Storkors af Dannebrog, sine Poster
og afskedigedes Aaret efter.
P. Nw.
Ewald, Carl, dansk Forf., Søn af nedenn.
H. F. E., f. 15. Oktbr 1856 paa Bredelykke ved
Gram i Slesvig, d. i Charlottenlund 23. Febr
1908. Han blev Student 1874, øvede en Aarrække
pædagogisk Virksomhed, men slog fra 1883 ind
paa sin journalistiske og litterære Løbebane. I
Beg. stod han den H. Bang’ske Klike nær, men
leverede hverken i »Smaa Fortællinger« (1882),
»Smaalandske Noveller« (1883) ell. et Par
større Fortællinger »Regel ell. Undtagelse« (1883),
»En Udvej« (1884) noget videre selvstændigt;
først i »Lindegrenen« (1886) og siden i »Fru
Johanne« (1892) og »Den gamle Stue« (1895)
lagde kønne Følelser og en selvstændig
Livsbetragtning sig for Dagen. Og samtidig med, at
E. udfoldede en stedse livligere Virksomhed i
Dagspressen (»Politiken«), blev hans litterære
Produktion mere og mere frodig og
mangeartet. Hans religiøse, moralske, politiske
Radikalisme fik Udtryk i »James Singleton«’s
humoristiske og satiriske Kauserier, i
Novellesamlingen »Sulamiths Have« (1898), i »Pastor
Jespersens Juleaften«, og hans Tanker om en moderne,
fri Opdragelse kom til Orde i »Min lille Dreng«
(1899) og »Min store Pige« (1904). En egen halv
pædagogisk Genre, hvori baade Lune og Alvor
forener sig, dyrkede han med adskilligt Held i
sine naturvidenskabelige Eventyr, hvoraf en Snes
Samlinger efterhaanden udkom (1893 ff.). Som
Dramatiker forsøgte E. sig ogsaa (bl.a. »Canta«),
men med mindre Held. Endelig viste han
ligesom Faderen H. F. E. stor Frodighed som hist.
Romanskribent (»Mogens Hejnesen«, »Jep
Akelej og hans Kjæreste«, »Makra«, »Skottefruen«,
»Jens Hvas«. Serien »Dronninger uden Krone«,
af hvilke Romanen om Grevinde Danner blev
det sidste, han skrev).
Der er meget løst og undervægtigt i denne
Masseproduktion, ogsaa adskilligt forlorent og
opstillet baade i Kunst og Indhold; men en
altid oplagt Journalist var E. og en livfuld
bevæget Digternatur, og der var baade sund
Sans og godt Hjertelag bag hans moralske
Kætterier.
V. V.
Ewald, Enevold, dansk Præst, f. 1696, d.
17. Novbr 1754. E. var en Præstesøn fra Højst
i Nordslesvig. Han studerede Teologi i
Tyskland, bl. a. i Halle, hvor Pietismen dengang
stod paa sit Højdepunkt. Grebet af denne
Bevægelse holdt han ved sin Tilbagekomst til
Hjemmet Forsamlinger i Pietismens Aand. 1727
blev han kaldet til Præst ved det nyoprettede
Vajsenhus i Kbhvn og udøvede ved sine
Prædikener en ikke ringe Indflydelse. Uden
Sammenstød med de Ortodokse gik det dog ikke af;
særlig var Skriftemaalet med Tilsigelsen af
Syndernes Forladelse Pietisterne en Torn i Øjet,
og E. fik da ogsaa Tilladelse til at undlade at
holde Skrifte. Senere kastede han sig mere over
skriftlige Arbejder; saaledes udkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
