Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faaborg, Købstad paa Fyens Sydvestkyst, Salling Herred, Svendborg Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km SØ. f. Assens, og havde 1. Febr 1916: 775
Gaarde og Huse og 4577 Indb. (1801: 1061, 1860:
3120, 1901: 4218). Byen ligger ved den fra Lille
Bælt indtrængende F. Fjord i en Lavning og
paa et fladt Terrain (det højeste Punkt er paa
Torvet, 7 m), men mod N. og NØ. er den i
nogen Afstand omgivet af høje, til Dels
skovklædte Bakker, der hører til Fyns højeste
Bakkeparti, og fra hvilke der er en smuk
Udsigt over Byen og Lille Bælt med de mange
smaa Øer. V. f. Byen ligger den bakkede
Halvø Horneland, mod Ø. begrænses den til
Dels af et Vandareal, »Sundet«, der har
Afløb til Fjorden gennem »Sundrenden«.
Byens største Udstrækning er fra SØ.
til NV., c. 1130 m. Hovedaaren gaar fra
Svendborgvejen mod NV. gennem
Østerbrogade og Østergade over Torvet og
videre gennem Mellemgade, der fører til de
jævnsides med Østergade løbende Grønnegade og
Vestergade, som gennem Sandegyde fører ud
til Assensvejen; mod N. fører Klostergade og
Nørregade ud til Odensevejen. Byen gør i det
hele et venligt og hyggeligt Indtryk og har i
Hovedgaderne en Del 2 Stokværk høje Huse,
men den har ikke noget fra de fleste andre
danske Købstæder forsk. Præg og kun faa ældre
Bygninger fra 18. og Beg. af 19. Aarh., idet
den har delt Skæbne med de fleste andre Byer
og været hjemsøgt af hærgende Ildebrande,
navnlig har den sidste store Brand Oktbr 1728
gjort meget til at udslette Sporene af den gl.
By, som den er. De mærkeligste Fortidsminder
er den for Enden af Vestergade staaende
grundmurede Vesterport, der stammer fra den senere
Middelalder (sidste Gang restaureret 1879), og
det midt i Byen knejsende Klokketaarn, en
Levning af den ved Reformationen nedlagte Skt
Nicolai Kirke. Af andre Bygninger nævnes den
ret anselige Kirke (med et spaantækket Spir
og en af Marstrand malet Altertavle), der har
hørt til Helligaandsklostret (se ndf.), det 1839-
40 opførte Raadhus, Borgerskolen (1876), tekn.
Skole (1892) - desuden er der en Mellem- og
Realskole og en Handelsskole -, et Museum,
oprettet 1910 af Etatsraad Mads Rasmussen (ny
Bygning opført 1913-15; Arkitekt: C. Petersen),
Arbejds- og Forsørgelsesanstalten, lidt N. f.
Byen, ved Odensevejen, Svendborg Amts
Sygehus samme Sted, Gasværket (1894),
Elektricitetsværket (1907), Jernbanestationen og
Posthuset (begge 1882; Arkitekt: Holsøe),
Toldkammerbygningen, en Synagoge (1860), Borger- og
Haandværkerforeningen (1881, udvidet 1897),
Arbejdernes Forsamlingsbygning (1898-99) m.
m. NØ. f. Byen er 1894 anlagt et Vandværk. Af
milde Stiftelser er der et 1696 stiftet Hospital
(Bygningen opført 1836), den Ploug-Hempel’ske
Stiftelse, oprettet 1801, og Stiftelsen af 2. Jan.
for gl. Haandværksmestre og deres Enker
(opført 1863) samt et Asyl. Paa Torvet er der 1913
rejst en »Ymersbrønd« (Billedhugger: Kaj
Nielsen, skænket af Mads Rasmussen), SØ. f.
Byen fra Havnen langs de to
Assistenskirkegaarde gaar den smukke Spadseresti
»Langelinie«; lidt længere ude ved Kysten og
Svendborgvejen ligger Lystanlægget »Voigt’s Minde«
(anlagt 1882).
 |
| Faaborg Bymærke. |
|
| Efter Generalstabens Revision 1917. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
