Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabrikhygiejne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søge ethvert Middel for at undgaa. (Litt.:
Finkelnburg, »Centralbl. f. allg.
Gesundheitspfl.« I [1882]; Ascher, »Der Einfluss d.
Rauches auf die Atmungsorgane« [Stuttgart
1905]; Samme, »Hygieine der Luft« [Eulenb.
Jahrb. 1908]; Forhandlinger paa det hyg. Møde
i Helsingør 27.-28. Aug. 1908).
Skadelig for de Omboende er ogsaa Støv, f.
Eks. fra Kalkmøller, Tæppebankningsanstalter,
hvorfor saadanne Industrier helst bør findes
paa afsondrede Steder ell., naar de er til
Besvær, maa træffe Foranstaltninger til at
forhindre Støvets Udtræden i Atmosfæren (ved
Forbrænding ell. ved Luftfiltration).
Ildelugtende Uddunstninger fra
Poudrettefabrikker, Benkogerier, Garverier o. s. v.
er en Hindring for disse Næringsvejes Drift i
Nærheden af beboede Steder; det sammer
gælder om den Eksplosionsfare, som er
forbundet med Krudtfabrikker, Tilberedning af
Fyrværkerisager o. l. Den af Slagterier
foraarsagede sundhedsfarlige Forurening
af Jordbunden er en af de Grunde, som
har ført til Oprettelsen af offentlige Slagtehuse.
Mod Forurening af Floder o. a.
offentlige Vandløb har man i England søgt at
værge sig ved Lovgivning (River Pollution Act
1876). Ogsaa støjende Fabrikdrift kan, f.
Eks. naar den fortsættes Dag og Nat i Træk,
være sundhedsskadelig for de Omboende.
For saa vidt F. tager Sigte paa Arbejdernes
Sundhed, kan her henvises til
Arbejderhygiejne og m. H. t. de af det Offentlige
trufne Foranstaltninger til
Arbejderbeskyttelse. Kun de til industrielle Anlæg
knyttede Forholdsregler kræver her en
nærmere Omtale. Det bør da først hævdes, at ved
forestaaende Anlæg af Fabrikker bør Hensynet
til Arbejdernes Helbred allerede være
afgørende under Byggeplanens Udarbejdelse, da
senere Forandringer altid vil være
uforholdsmæssig vanskelige og kostbare. De derved
opstaaede Spørgsmaal bør helst afgøres ved
Samvirken af Læger og Teknikere. Saaledes kan
Arbejdets Beskaffenhed være af den Art, at det
bliver nødvendigt at skaffe Udsugning til Veje
tæt ved Støvets Dannelsessted, medens det i
andre Tilfælde navnlig gælder om at tilføre
frisk Luft, f. Eks. ved Hjælp af murede Kanaler
under Gulvet, som fører til Ovnens Nærhed
(Kappeovne) ell. gennem Ovnen, for at den
derfra kan udstrømme opvarmet i Lokalet.
Søjlekonstruktioner i Fabriklokaler kan
undertiden, idet Søjlerne gøres hule, med Fordel
anvendes i Ventilationens Tjeneste. Hvor
Arbejde under stærk Varme nødvendiggør
Luftens Afkøling, kan man benytte
Vandfordampning: over to Valser, af hvilke den ene roterer
under Vand, løber et bredt Klæde uden Ende,
anbragt paa samme Maade som en Drivrem;
ved tilstrækkelig Afstand mellem Valserne, f.
Eks. Lokalets hele Højde, kan en meget
betydelig Afkøling naas. Mod Brandfare bør
drages Omsorg ved rigelig Adgang til Trapper og
Udgangsdøre; mod Eksplosionsfare ved
Arbejdernes Belæring om Farerne ved Uforsigtighed
og ved skarp Kontrol. Ved Fabrikdrift, som
medfører Omgang med Gifte (f. Eks.
Spejlfabrikker, Blyfarvefabrikker), bør Hovedvægten
lægges paa Indskærpelse af Renlighed ved
udførlige Arbejdsinstrukser. Ved al større
Maskindrift bør Fabrikarbejderen bære en
tætsluttende Klædedragt for at undgaa Ulykkestilfælde
ved Omgangen med roterende Maskindele. For
øvrigt kræver hver Art af Fabrikdrift sine
specielle Forskrifter, forsk. efter Arbejdets
Beskaffenhed og efter de Vilkaar, under hvilke
der arbejdes. (Litt.: H. Albrecht,
»Handbuch der praktischen Gewerbehygiene« [Berlin
1896]).
Som Led af Arbejderbeskyttelsen er F. i alle
Lande en af Opgaverne for vor Tids sociale
Bestræbelser. Om det i denne Sags Tjeneste
udførte Arbejde indeholder
Fabrikinspektionernes Aarsberetninger fra hvert Land nærmere
Oplysninger, og bl. disse udmærker de eng.
Beretninger (Annual Reports of the Chief
Inspector of Factories and Workshops) sig ved
Materialets Omfang og Righoldighed som Følge
af, at Fabrikinspektionen i England omfatter
over 300000 Virksomheder, i hvilke over 5 Mill.
Mennesker er beskæftigede, Tal, som ikke
tilnærmelsesvis naas i andre Lande. Den eng.
Fabrikinspektion har rigelig Lægeassistance - 1910
Var der ved den ansat 2248 Certifying Surgeons,
som bl. a. skulde undersøge Lærlinge m. H. t.
deres Sundhedstilstand og paa Ministeriets
Forlangende afgive Erklæringer om
Sundhedsforhold i Fabrikker - og Inspektionen udøves til
Dels af Læger. I Bayern, Baden og
Württemberg er Læger knyttede til Inspektionen, men
for øvrigt benytter man sig i Tyskland i
paakommende Tilfælde af de under Staten ansatte
»Kreisärzte«. I fl. a. Lande har Lægernes
Deltagelse i Fabriktilsynet hidtil været stærkt
begrænset, men Nødvendigheden deraf begynder
dog at vinde Anerkendelse. I Danmark
deltager iflg. Fabrikloven af 29. Apr. 1913
Embedslægerne under Sundhedsstyrelsen i
Tilsynet. Nævnte Lov betegner en videre
Udvikling, men ikke paa alle Punkter et Fremskridt,
i Forhold til Loven af 11. Apr. 1901. Den sætter
Barnealderen efter Udskrivningen fra Skolen
som Grænse for Børns Arbejde i Fabrikker
(Loven af 1873 havde det fyldte 10. Aar, Loven af
1901 12 Aars Alderen som Grænse), kræver
mindst 8 m3 Luftrum for hver Arbejder,
hvilken Fordring ved Regulativ kan skærpes til 12
m3, hvor særlig Anledning findes (den svenske
Fabriklov af 29. Juni 1912 kræver overalt 10
m3), og udvider Tilsynet til under visse
Omstændigheder ogsaa at gælde Hjemmearbejde. Et
Arbejdsraad under Indenrigsministeriet, bestaaende
af en kongevalgt Formand, en af
Sundhedsstyrelsen valgt Repræsentant og 8 af Ministeriet
udvalgte Medlemmer, er raadgivende
Myndighed og udarbejder Regulativer fra det
Tidspunkt, da Fabrikloven af 1901 traadte i Kraft.
I Henhold hertil er der udstedt Regulativer
for flg. Virksomheder: Bogtrykkerier og
Skriftstøberier (9. Jan. 1904), Cigar- og
Tobaksfabrikker (1. Juni 1904), Jernstøberier og
Maskinfabrikker (30. Aug. 1906), Skotøjsfabrikker (3.
Decbr 1906), Stentrykkerier, Lystrykkerier,
Reproduktionsanstalter (31. Maj 1907),
Tekstilfabrikker (23. Jan. 1908), Vaskerier, Strygerier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
