Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagdannelse, hvor en planmæssig Paavirkning gaar ud paa at uddanne Individet for et særligt Kald - fagedænisk (gr.), ædende, om sig gribende (om Saar) - Fagel, nederlandsk Familie, - 1) Gaspard F. (1629-88) - 2) François Nicolas, Baron F. (1645-1718), tysk Rigsfeltmarskal. - 3) Hendrik, Baron F. (1765-1838), Ambassadør og Statsminister - 4) Robert, Baron F. (1771-1856), General - fager (smuk) er i Sammensætninger i norske Steds- og Gaardsnavne meget alm. og antyder altid en naturskøn Beliggenhed - Fagergaas (norsk), d. s. s. Gravand. - Fagerlin, Ferdinand Julius, sv. Genremaler, (1825-1907) - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Univ., Polyteknisk Læreanstalt, blandede,
tilsigtende baade Almendannelse og F.
Cl. W.
fagedænisk (gr.), ædende, om sig gribende
(om Saar). Hyppigst har dette Ord været
anvendt om nogle Former af Chanker; men
ogsaa Kræftsaar, tuberkuløse Hudlidelser, har
faaet Betegnelsen f. Det maa opfattes som rent
beskrivende, uden at der kendes nogen ensartet
Grund til, at disse forsk. Saar viser sig som f.
E. A. T.
Fagel [’fa.gə£], nederlandsk Familie, til
hvilken siden Midten af 16. Aarh. hører en
Række Statsmænd og Officerer. Bl. disse mærkes:
1) Gaspard F. (1629-88) blev 1653 Dr. jur.
ved Univ. i Utrecht, 1663 Pensionær i Haarlem
og derved Medlem af Hollands Stater. 1670 blev
han Sekretær ved Generalstaterne, og 1672, s.
D. som Johan de Witt myrdedes, Storpensionær
af Holland. Han saa klart Vilhelm III’s store
Evner og sluttede sig nøje til ham. Saaledes fik
F. 1674 Haarlem til at foreslaa, at
Statholderskabet skulde gøres arveligt; 14 Aar senere
virkede han ivrig for Vilhelm’s Erhvervelse af
Englands Krone. Under Kampen mod Frankrig
opflammede F. sine Landsmænds Mod og
styrkede paa enhver Maade deres Modstand.
Ludvig XIV søgte at befri sig for den farlige
Modstander ved Bestikkelse og tilbød ham gennem
sin Gesandt 2 Mill. frc. F. afslog haanlig
Tilbudet og døde fattig i Haag.
2) Hans Nevø, François Nicolas,
Baron F. (1645-1718), blev General i
Generalstaternes Hær og senere kejserlig tysk
Rigsfeltmarskal. Han udmærkede sig især i Slagene
ved Fleurus (1670), ved Ramillies og Malplaquet
og ved Belejringerne af Mons, Namur, Bonn,
endelig under Felttoget i Portugal (1705).
3) Hendrik, Baron F. (1765-1838), blev
efter Studier ved Univ. i Leyden Dr. jur. der.
Han blev derefter Statssekretær, og som hele
Slægten nøje knyttet til Huset Oranien sluttede
han 1794 Forbundet mellem Generalstaterne,
Preussen og England imod Frankrig. Han fulgte
Oranierne i Landflygtighed og vendte med dem
tilbage 1813. 1814 sendtes han som Ambassadør
til London og afsluttede den eng.-holl. Defensiv-
og Offensivtraktat. 1829 blev han Statsminister.
4) Hans Broder Robert, Baron F. (1771-
1856), udmærkede sig som nederl. General i
Felttogene mod Frankrig 1793-94. Aaret efter
fulgte han Vilhelm I, hvis Adjutant han var,
til England, vendte 1813 tilbage og blev 1815
Gesandt i Paris. Med anerkendt Dygtighed
beklædte han denne Post til 1854. (Litt.: Van
der Aa, »Biographisch Woordenboek der
Nederlanden«, 9. Udg. VI, der foruden Biografier
af Slægtens øvrige Medlemmer indeholder
udførlig Litteraturangivelse).
(A. Frs.). L. K.
fager (smuk) er i Sammensætninger i
norske Steds- og Gaardsnavne meget alm. og
antyder altid en naturskøn Beliggenhed. Af de
mange saaledes dannede Navne kan nævnes:
Fagerbækfossen, et af Nordlands største
og smukkeste Fossefald i en Sidedal til
Nord-Foldenfjord i Salten; Fagerdalen, en
Sidedal til Jostedalen i Sogn med et smukt
Vandfald; Fagerli, Station ved Langvandet under
Suletjelma i Nordland, Endepunkt for
Dampskibsfarten paa dette Vand; Fagerli i
Maalselven, Tromsø Amt; Fagerlund,
Skydsstation og Hotel i N. Aurdal, Valdres;
Fagernes, Endestation for den projekterede
Jernbane mellem Nordland og Luleå i Sverige, samt
det store Hotel af s. N. i Valdres.
(J. F. W. H.). M. H.
Fagergaas (norsk), d. s. s. Gravand.
Fagerlin [fa.gərli.n], Ferdinand
Julius, sv. Genremaler, f. 5. Febr 1825 i Sthlm,
d. 19. Marts 1907 i Düsseldorf. Han studerede
1845-47 paa Sthlm’s Akademi, blev Student, gik
Militærvejen, men sagde 1853, da han tog til
Düsseldorf, den lovende milit. Løbebane Farvel.
I Düsseldorf studerede han under Sohn, senere
i Paris under Couture; men et Ophold i
Holland og Paavirkningen i Düsseldorf fra den
amer. Maler Ritter’s Billeder styrede hans
Kunst hen imod det holl. Interiørbillede, og han
blev snart »den holl. Fiskerstues og de holl.
Kystboeres Maler«. I sine første Genrebilleder
- fra 1854 - hentede han sine Motiver fra
Rhin-Egnen, i Paris var Savoyarddrengene og
Blomsterpigerne hans særlige Emner, der dog
snart maatte vige for Skildringen af det
hyggelige Fisker- og Sømandsliv indendørs som hans
sikre Speciale. I et Arbejde som »Rygende
Drenge« (Nationalmus. i Sthlm) viser han sig
allerede som en moden Kunstner, sikker i
Tegningen, i det maleriske stærkt bundet til den
düsseldorfske Manér, men udmærket til at tage
det fysiognomiske Udtryk paa Kornet og med
det godmodige Lune, der er et af hans
Kunstnerpersonligheds faste Karaktertræk. »Frieriet«,
prisbelønnet paa den internationale Udstilling i
Dublin 1865 (et beslægtet Emne behandlede han
n. A. i »Kærlighedserklæring«) skaffede ham
alm. Anerkendelse. Senere Værker:
»Rekonvalescenten« (1867, Sthlm’s Nationalmus.),
»Skinsygen« (1868; ligeledes i Sthlm’s Mus.), »Uden
Haab« (1877), »Hollandsk Interiør« (1885, Sthlm’s
Nationalmus., en Gentagelse fra 1886 i Berlins
Nationalgal.), »Trauliches Heim« (Berlins
Nationalgal.), »De Nygifte« (1883, Kustmus. i Kbhvn)
der dog som fl. af hans Værker skæmmes af en
brunlig, noget konventionel Tone, o. m. a.
(mange havnede i England). Nationalgal. i Kria ejer
hans pudsige »Ungkarlelivets Genvordigheder«
fra Slutn. af 1860’erne. F. er en af den sv.
Düsseldorf-Kolonis ejendommeligste Malere;
lidet national - han vælger saa godt som aldrig
sine Motiver fra Sverige - forener han med en
skarp Iagttagelse og et udmærket Fortællertalent
en varmende Følelse, der bringer Stemning ind
over hans smaa Interiører, dem han, ogsaa
Herre over de kunstneriske Midler, fremstiller
med Kærlighed for Enkelthederne og med en
fin malerisk Opfattelse. (Litt.: G.
Nordensvan, »Svensk Konst«, II [Sthlm 1892]; Jul.
Lange, »Nutids-Kunst«, S. 463-71 [Kbhvn
1873]; A. Gauffin, »F. F.« [Sthlm 1910]).
A. Hk.
Fagforeninger. Ved F. forstaas
Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt
Fag til Varetagelse af deres Interesser saavel
i Almindelighed som dog navnlig i Henseende
til Fastsættelse af Arbejdsvilkaarene. Saadanne
Foreninger, hvorved Arbejderne søger at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
