Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og naaede hurtig en ikke ringe Tilslutning,
navnlig bl. Grubearbejderne (Ruhr-Distriktet),
men har i de senere Aar nærmest stagneret
(1913: 343000). Der har ofte mellem dem og de
frie Fagforeninger været Stridigheder, og
omend der paa visse Omraader saaledes navnlig
inden for Grubearbejderne har udviklet sig et
Samarbejde mellem de forsk.
Organisationsgrupper, har Spaltningen inden for den tyske
Fagforeningsbevægelse, ret dyb som den er, fordi
den har sin Rod i forsk. Livsanskuelser og
forsk. Følemaade, ikke sjældent virket hemmende.
Foruden de alt nævnte Grupper af F. findes en,
for øvrigt ganske betydningsløs, Gruppe af
syndikalistiske Organisationer samt en Række
forskelligartede faglige Foreninger, enten enkeltvis
staaende ell. gruppevis sammensluttede med et
samlet Medlemstal af c. 800000. Herunder hører
ogsaa de saakaldte gule F., der dog i
Virkeligheden slet ikke er F., idet de
almindeligvis er dannet ved Sammenslutning af de til
en bestemt Virksomhed knyttede Arbejdere,
uanset disses Fag ell. Beskæftigelse. Det
karakteristiske for disse Foreninger er, at de alene
søger at varetage deres Medlemmers Interesser
gennem fredelig Overenskomst med
Arbejdsgiverne og i Alm. ikke indlader sig paa at
anvende noget som helst Kampmiddel til
Opnaaelse af deres Formaal. De glider jævnt over i
rene, af deres Arbejdsgivere opretholdte,
Understøttelsesindretninger og staar i skarp
Modsætning til de egl. F., navnlig de socialistiske,
hvilke til Gengæld søger at komme dem til Livs,
hvor Lejlighed gives.
Bortset fra de nordiske Lande er
Fagforeningsbevægelsen i Europa uden for England og
Tyskland af mere underordnet Bet. og staar
navnlig rent organisationsmæssigt tilbage,
spaltet som den overalt er efter politiske,
nationale og religiøse Delingslinier og
naturligvis yderligere splittet i Lande som Italien og
Frankrig, hvor ogsaa det socialistiske Parti
er delt i Grupper, og hvor der desuden findes
en ret stærk syndikalistisk Bevægelse. - I
Østerrig var der allerede i 1860’erne en
Fagforeningsbevægelse i Udvikling, men denne
opløstes i de svære Tider, der fulgte det
økonomiske Opsving i Beg. af 1870’erne. Først i
Slutn. af 1880’erne begyndte Arbejderne atter
at organisere sig, men de nationale
Modsætninger har virket i høj Grad hemmende. 1912
udgjorde Antallet af organiserede Arbejdere
saaledes ikke mere end 535000, hvoraf 430000,
organiserede i socialistiske Foreninger, er samlede i
en Centralorganisation (Gewerkschaftskommission
Oesterreichs). Hovedmængden af disse er af tysk
Nationalitet, men ogsaa en Del polske og
tschekkiske Arbejdere er dog tilsluttede. Ellers
har Tschekkerne dannet deres egen
Organisation, og desuden findes en særlig kat.
Fagforeningsbevægelse. - I Ungarn er F. først
kommet frem siden 1900, og 1912 var 112000
organiserede, omtr. alle indordnede under en
Centralorganisation. - I Schweiz bæres
Fagforeningsbevægelsen hovedsagelig af de tyske
Schweizere. Bl. den ital. Befolkning i den
sydlige Del af Landet er der kun gjort ganske
enkelte Tilløb, og de lidet talrige
syndikalistiske Organisationer, der voksede frem i Beg. af
Aarh. bl. de fr. Schweizere, er atter bragt i
Opløsning. For 1912 angives Antallet af
organiserede Arbejdere til 135000, hvoraf 86000 var
tilsluttet en Landsorganisation; af de øvrige tilhørte
c. 1/3, mest Kvinder, en Gruppe af kristelige F.
- I Holland har F. først i de senere Aar
naaet større Udbredelse. 1912 er Antallet af
organiserede Arbejdere opgjort til 170000, men
Organisationsformerne er lidet faste. Den
største Gruppe udgør de socialistiske Foreninger,
der er samlede i et Landsforbund med i alt
52000 Medlemmer (1913: 62000), og hvortil bl.
a. Amsterdammer-Diamantarbejdernes
grundfæstede og økonomisk særlig højtstaaende
Organisation hører. Desuden findes der to Grupper
kristelige F., henh. kat. og protestantisk,
medens henimod Halvdelen af samtlige F. ikke er
tilsluttet nogen Landsorganisation. I
Frankrig var enhver Sammenslutning til Opnaaelse
af bedre Arbejdsvilkaar forbudt indtil 1864, og
fuld Ret til at danne varige Organisationer, egl.
F., gaves først 1884. Allerede i 1860’erne
begyndte F. dog at opstaa under Paavirkning af
de eng. trade unions, men det varede kun kort,
før mere revolutionære Tendenser gjorde sig
gældende, hvilket var en væsentlig Aarsag til,
at F. først opnaaede lovlig Anerkendelse saa
sent. Større Bet. har F. i Frankrig dog først
faaet i 1890’erne, og 1900 var Antallet af
organiserede Arbejdere kun 590000. 1912 er det
opgjort til c. 1 Mill., hvoraf c. 400000 tilhørte
Confédération générale du Travail. Denne
Landsorganisation er nærmest syndikalistisk, om end
ingenlunde alle de tilsluttede F. har
syndikalistisk Flertal; den anser Deltagelse i det politiske
Arbejde for unyttig og stiller sig altid i skarp
Modsætning til Stat og Regering, uanset dennes
politiske Præg, ogsaa naar de socialistiske
Partier er repræsenterede deri. Derimod sætter den
sin Lid til Generalstrejken, Sabotage o. a.
Kampmidler af lgn. mere ell. mindre revolutionær
Art, hvorved Samfundet menes at kunne tvinges
til Opløsning og til Produktionens Overgivelse
til det syndikalistiske Broderskab. Foruden
denne ret løst organiserede Gruppe findes en
Række F. tilknyttede forsk. politiske Partier,
naturligvis navnlig de socialistiske, samt en
Mængde forskelligartede kat., og endelig er
Frankrig Hjemstedet for den fredelige »gule«
Arbejderbevægelse. - I Belgien er trods
Landets højt udviklede Industri
Fagforeningsorganisationen ikke synderlig kraftig, om den
end i de senere Aar har været i betydelig
Udvikling. 1912 var der i alt 230000 organiserede
Arbejdere, hvoraf Halvdelen var knyttet til det
socialistiske Parti og samlet under en
Landsorganisation. Ved Siden af denne findes en
ret betydelig Centralorganisation af kristelige
(kat.) F. med c. 80000 Medlemmer samt en Del
spredte Foreninger, af hvilke dog
Grubearbejderne er samlede i et Landsforbund. - I
Italien har ligesom i Frankrig F. delvis et
syndikalistisk Præg, men er gennemgaaende
organisationsmæssigt endnu løsere og i Taktikken
endnu mere usikre end de fr. F. Syndikalismens
Løsen om den vedvarende Strejkeuro (alm.
Strejker, Sympatistrejker, Generalstrejker) passer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
