Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anerkendelse som de faglige Arbejderinteressers
Bærere og Hævdere og som jævnbyrdig
forhandlende Part over for de sammensluttende
Arbejdsgivere. Og med Udgangspunkt heri er det, der
giver den flg. Tid Præg, den stedse stærkere
Anvendelse og Udvikling af de kollektive
Overenskomster, hvorved Arbejdsvilkaarene fastsættes
gennem Forhandling mellem de modstaaende
Parters Organisationer for Faget som Helhed
og gældende for en vis Tid, og for
Arbejdsmarkedet, som forud derfor led af Mangel paa
Organisation og fortsat Uro, og hvor det
fortidige patriarkalske Underordnelsesforhold
mellem Arbejdsgiver og Arbejder delvis
vedblivende prægede Forholdene, betød dette økonomisk
set Arbejdsro, Fasthed og Orden og socialt fri
Bane for Arbejderne til at tage deres Part af
det stigende Arbejdsudbytte hjem i Form af
en fortsat metodisk Forbedring af
Arbejdsbetingelserne.
Antallet af organiserede Arbejdere er i
indeværende Aarh. her i Landet steget meget stærkt.
1900 blev Fagforeningernes samlede Medlemstal
opgjort til 96000, men var i de nærmest følgende
daarlige Aar aftagende. Siden 1903 har det
derimod været i uafbrudt Fremgang og er
steget fra 88000 til 98000 1906, 123000 1910 og
210000 1917. Sidstnævnte Aar fandtes foruden
13 F., der ikke var tilsluttet noget Forbund, i
alt 70 Forbund omfattende i alt 1818
Lokalafdelinger, og af disse var 53 Forbund og 3 F. med
i alt 1676 Afdelinger og 179000 Medlemmer
indordnet under De samvirkende Fagforbund. De
største af de til Landsorganisationen tilsluttede
Forbund var Dansk Arbejdsmandsforbund (62900),
Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund (18000),
Snedkerforbundet (8800),
Tekstilarbejderforbundet (8100), Dansk Skrædderforbund (8100) og
Tobaksarbejderforbundet (7700), og af de uden
for De samvirkende Fagforbund staaende
Organisationer kan særlig nævnes Murer- og
Tømrerforbundene samt Dansk Jernbaneforbund.
Fagorganisationernes samlede Formue er 1915
opgjort til 6,28 Mill. Kr, hvoraf 5,25 Mill. Kr
tilhørte Organisationer under
Landsorganisationen. Jævnsides med den betydelige Fremgang
for den faglige Bevægelse har Overenskomsterne
faaet stadig større Bet., og efter en Opgørelse
1915 var der i alt 121000 organiserede Arbejdere,
der paa denne Vis havde deres Arbejdsforhold
fæstnet. - Tyngdepunktet ligger i den danske
Fagforeningsorganisation hos Forbundene, idet
disses enkelte Afdelinger kun har ringe
Bevægelsesfrihed, medens et Forbund, der tilhører
De samvirkende Fagforbund, paa den anden
Side ikke behøver Tilladelse til at gaa i
Strejke; Støtte hertil fra Landsorganisationen,
hvilket, da denne ikke selv raader over
nævneværdige Midler, altid ydes ved at paaligne de
tilsluttede Organisationer Bidrag, kan dog kun
faas, naar Strejken er godkendt, og naar en
Konflikt antager en mere omfattende Karakter,
glider den bestemmende Myndighed over til De
samvirkende Fagforbund. Disses Organer er
Generalforsamlingen som den højeste
besluttende Myndighed, der afholdes hvert 3. Aar,
Repræsentantskabet, sammensat af Repræsentanter
for de tilsluttede Forbund og Foreninger efter
deres Medlemstal, der ordinært samles hvert
Aar i Apr. Maaned og desuden kan indkaldes,
naar overordentlige Forhold gør det
nødvendigt, samt Forretningsudvalget, som forestaar
den daglige Ledelse og bestaar af en Formand,
1 Kasserer, 2 Sekretærer og 11 andre
Medlemmer, af hvilke 2 indvælges af
Forretningsudvalget for Socialdemokratisk Forbund. Inden for
de samvirkende Fagforbund er der i nyeste Tid
dannet en nøjere Sammenslutning mellem de
Haandværker-Fagforbund, hvis Medlemmer
arbejder Side om Side i Jern- og Metalindustrien
(Smede- og Maskinarbejdere, Formere, Gørtlere,
Metaltrykkere m. v.), og dermed er Beg. her i
Landet gjort til Dannelsen af saakaldte
»Industriforbund«, til hvis følgerigtige Gennemførelse
der imidlertid vil kræves en Omorganisering
efter væsentlig andre Linier end de hidtil fulgte.
Svarende til de engelske trade unions findes der
ogsaa inden for den danske
Fagforeningsorganisation Sammenslutninger af samtlige de
paa en lokal Plads, By e. l. eksisterende
Foreninger (Arbejdernes Fællesorganisationer), hvis
Virksomhed dog ikke saa meget er af faglig som
af politisk, økonomisk ell. oplysende Art.
Fagforeningsbevægelsen har i Danmark altid
været socialistisk, og selv om der i saa
Henseende ikke stilles nogen Betingelse for at blive
optaget som Medlem af en F., tilhører dog
naturligvis Hovedmassen af de organiserede
Arbejdere det socialdemokratiske Parti, ligesom
der ogsaa bestaar et intimt Samarbejde mellem
den faglige og den politiske
Organisationsledelse. F. af andet Præg findes praktisk taget ikke
her i Landet. De fra »Indre Mission« udgaaede
faglige Foreninger (Kristeligt dansk
Fællesforbund) er ganske uden Bet., og det samme
gælder ogsaa en 1912 oprettet syndikalistisk
Organisation (Fagoppositionens Sammenslutning).
Derimod er der inden for de ældre F. og særlig
i de Organisationer, der ikke er tilsluttet De
samvirkende Fagforbund, en Del syndikalistiske
Elementer, der naturligvis udgør en staaende
Opposition mod Ledelsen.
Med de to skandinaviske
Broderorganisationer staar de danske F. paa mange Maader i
Forbindelse. Siden 1886, da den første
fællesnordiske Fagforeningskongres afholdtes i
Göteborg, er der stadig fortsat dermed. Bet. af disse
Kongresser ligger dog mest i det indbyrdes
personlige Samkvem, som disse giver Anledning til
for Fagforeningsbevægelsens ledende Mænd i de
nordiske Riger; de forsk. og til Dels ret
vidtfavnende Resolutioner, der er Kongressernes
lettest paapegelige Resultat, har i hvert Fald
hidindtil ikke givet synderlig praktisk Udbytte.
Dette samme gælder ogsaa Bestræbelserne fra
1890’erne for at faa dannet fælles
Fagorganisationer for de 3 Lande; det eneste
herhenhørende Resultat er Skandinavisk Sadelmager-
og Tapetsererforbund, hvor dog Forbindelsen
mellem de enkelte Landes Forbund kun er løs.
Af væsentlig større Bet. er de mellem de 3
Landes Fagforbund indgaaede
Gensidighedsoverenskomster, der foruden at ordne
Medlemmernes Overgang fra det ene til det andet
Lands Fagorganisation indeholder faste Regler
om gensidig Understøttelsesforpligtelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
