Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fajance (fr. faïencé). Hertil en farvetrykt Tavle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enkelte af disse malede udelukkende i blaat,
men andre, som Pynacker og Fictoor, brugte
ofte polykrome Farver. A. de Keizer benyttede
allerede 1642 Forbilleder fra Kina og Japan, og
kort Tid efter behersker Imitationer af disse
østasiatiske Malerier hele Fabrikationen,
hvorved ogsaa enkelte bizarre Former fik Indpas,
og dette holdt sig jævnsides Barok- og
Rokokomotiverne lige indtil Dekadencen. Relief findes
sjælden paa Delft-F., enkeltvis svage
Rokokomotiver. Malingen er Hovedsagen. En af de
smukkeste Dekorationer er Delft dorée, rødt og
blaat med Forgyldning, der særlig dyrkedes af
Pynacker, samt Kar med næsten sort Bundfarve.
Mod Slutn. kom Muffelmalingen, der udførtes
paa den brændte Glasur som et Laan fra
Porcelænsmalingen, i Brug, men derved var man
ogsaa omtr. ved Afslutningen. Delfts
Formrigdom var stor: Heste, Hunde, Katte, Fugle i Ring
og Bure, Servicer, Vaser, Potter og Krukker,
Plader med Malerier, Fliser, Konsoller, smaa
Kommoder o. m. a. findes bl. Sagerne.
I Rouen omtales allerede 1542 Abaquesne
som Flisemager, men E. Poterat, der 1644 fik
et Privilegium paa 50 Aar, og hans Søn er de
egentlige Banebrydere, der ofte benyttede
Intarsia som Forbilleder. Style rayonnant med
sine symmetrisk tegnede af Arabesker,
Guirlander, Blomster, Frugter og Blade bestaaende
Blaamalinger, i hvilke enkeltvis noget rødt kom
til, anvendtes omtr. 1720-40.
Samtidig ell. lidt yngre er den saakaldte
Jerngitterdekoration, taget fra samtidige
Jernarbejder, malede i blaat, symmetrisk anordnede
og ofte blandede med gult. De østasiatiske
Motiver benyttedes vel, men afsatte ikke store
Mærker i Dekorationen, og Side om Side med
Rokokoen var de, som den mod Slutn. af
Aarhundredet anvendte Dekoration à la corne, med
Overflødighedshorn, Fugle, Blade og Insekter,
næsten udelukkende flerfarvede. Man formede
her store Glober, Piedestaler med Buster, sidste
ofte i naturlig Størrelse, Servicer, Vaser,
Kander, Kommoder, Taburetter, Spejlrammer,
Tagforsiringer o. m. a.
Nevers’ ældste Pottemager er vel D. Conrade
fra Savona, 1587. Andre er Boucier, 1652,
Estienne og Pierre Custode. Den første Epoke,
omtr. 1600-60, kaldes den italienske Tradition,
der efterligner Majelikamalingen. Der
anvendtes heller ikke rødt i Nevers, men dette
erstattedes med orangegult. Bibelske og
historiske Emner, Amuretter etc. var Forbilleder.
Andet Afsnit, fra omtr. 1650-1700, kaldes den
persiske. Paa den mørkeblaa Bund blev Fugle,
Arabesker, Blomster og Blade malede med
intensivt hvidt. Dekorationslaan fra Kina, Japan
og Delft findes. Særegen for Nevers er de
patriotiske F. (se faïences
patriotiques).
Moustiers i Provence. Mestere: P. Clérissy
1677, P. Roux 1727, I. Oléry 1745. De ældre
Dekorationer, særlig i blaat, toges efter Malere
som Tampesta, F. Floris, Toro o. a. Fra
Midten af 18. Aarh. opkom style de Bérain, efter
Maleren af s. N., med sine lette, graciøse
Ornamenter. Buster, Fontæner o. a., forbundne
ved buede Linier malede i blaat. Sidste Periode,
1745-89, med særlig gul- og grønmalede
Chimærer. Karikaturer, ofte ekstravagant klædte,
afslutter omtr. Virksomheden.
Til Strassburg, et af de yngre Værksteder,
er Navnet Hannong nøje knyttet. Her
dominerer Rokoko og Rocaille baade i Form og
Dekoration. De smagfuldt ordnede, i livlige, brogede
Farver malede Blomster og Buketter, i Reglen
naturalistisk gengivne, er her fremherskende.
I Frankrig fandtes Fajancefabrikker i mange
Byer som Niederwiller, Lille, Nancy, Sceaux,
Marseille, Rennes, Lunéville o. a.
Kiels Fajancefabrik, som omtr. 1757 blev
grundet af Peter Graf, overtoges 1758 af Regeringen,
der ansatte Taenich som Bestyrer. 1766 solgtes
Fabrikken til Reimers og Neumann, der antog
Buchwald som Direktør og Leihammer som
Maler. Under disse Mænds Ledelse kom der
et stort Opsving i Arbejdet. Særegne for Kiel
er Potpourrivaser med sammentrykt Form og
rundet Laag med fritliggende Grene med
Relieffrugter med fremherskende polykrom Maling,
Landskaber, Blomster o. a. Endvidere anføres
her, at Stokkelsdorf i Holsten, som gik i Kiels
Fodspor, frembragte særlig smukke Ovne og
anvendte grønt i udstrakt Maal. Ejer 1778
Etatsraad Lübbers. Om F. i Danmark og
Slesvig, se i øvrigt: Danske F.
Norges eneste bekendte Fabrik er Herrebøe,
der anlagdes 1758 af P. Hoffnagel, men snart
gik over til et Interessentskab med Joseph Large
som Maler. De smukke, flade Rokokorelieffer,
der pynter de fleste Arbejder, der med Smag
er hist og her blaamalede, ofte i dybe Toner,
tager sig i Reglen godt ud.
England. Her udmærker Josiah Wedgwood
sig, der 1759 indrettede sit første Værksted i
Burslem i Staffordshire. Begavet med
kunstnerisk Smag, rastløs i sine Bestræbelser for at
finde ny Sammensætninger for farvede Masser
gjorde han sin Fabrik, der særlig under
 |
| Fig. 6. Kiel. Vase, broget malet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
