Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falieri, Marino, 56. Doge af Venezia (1279-1355) - Falisker, Oldtidsfolk i Italien, af ital. Oprindelse, boende i Sydetrurien, mellem Tiberen og Bjerget Sorakte - Falk kaldes det forreste Sigtepunkt paa Kanoner - Falk, Navn, der i 16. Aarh. brugtes om Kanoner af bestemt Kaliber - Falk, en i 15. Aarh. uddød, meget anset sjællandsk Adelsslægt - Falk, Adalbert, preuss. Statsmand, (1827-1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Doge), og han, der skildres af Petrarca som
en klog og ærgerrig Mand, besluttede at
knække Aristokratiets Magt og lade sig udraabe til
arvelig Fyrste. Den Sammensværgelse, han
satte i Scene, blev imidlertid opdaget, og han blev
henrettet. Legenden har omspundet hans
Historie med romantiske Træk, og hans Skikkelse
er blevet digterisk behandlet af Byron og
Delavigne samt i en Opera af Donizetti. (Litt.:
Daru, Hist. de la républ. de Venise [1852];
Horatio Brown, Studies in Venetian
History [Lond. 1907], hvori Kildeangivelser).
L. K.
Falisker, Oldtidsfolk i Italien, af ital.
Oprindelse, boende i Sydetrurien, mellem Tiberen
og Bjerget Sorakte. Da Etruskerne indvandrede,
underlagde de sig F., som paa forsk. Maade
stærkt paavirkedes af dem; bl. a. benyttede de
et Alfabet med lat. og etruskiske Tegn. Oldtiden
regnede kun 2 Byer, Falerii og Fescennium,
for at være F.’s, dog laa der uden al Tvivl fl.
mindre Bosættelser i samme Omraade, bl. a.
ved Narce, hvorfra Fund er fremdragne. F.’s
Land var frugtbart; de leverede de hvide Okser
til Offerhandlinger i Rom o. a.
Landbrugsprodukter. (Litt.: Deecke, »Die F.«
[Strassburg 1888]).
H. A. K.
Falk kaldes det forreste Sigtepunkt paa
Kanoner. Den bestaar i Alm. af en Cylinder af
Bronze ell. Staal, der foroven ender i en ogival
ell. kegledannet Spids. For at Øjet tydeligere
kan opfatte den, er den anløben ell. bronzeret,
ligesom dens bageste øverste Del ofte er plant
afskaaret for at give et skarpt Sigtepunkt.
Tidligere benyttedes ofte en Staalplade, der
foroven var udskaaret som et W, idet man da
sigtede over den midterste Spids; den havde
imidlertid den Mangel, at man ved hurtig Sigtning
var udsat for at tage Fejl af de 3 Spidser. Af
andre Former for F. kan nævnes den saakaldte
»Broca’s F.«, der har to mod hinanden
vendende Spidser; det forreste Sigtepunkt bestemmes
da ved Midten af Spidsernes Mellemrum.
Endvidere den »Armstrong’ske F.«, hvis nedre Del
er dannet som et kort Rør, i hvilket er
udspændt et Traadkors; med denne F. kan tages
et meget nøjagtigt Sigte. For ikke at give F. en
uforholdsmæssig Højde, er den undertiden
anbragt i en Falkefod, en Forstærkning, der
er udsmedet af Kanonens Metal. F. fastholdes i
Reglen i et Hul i Falkefoden ell. i selve Kanonen
ved en Stift ell. Skrue. Ved ældre Kanoner
anbragtes F. oftest paa Kanonens Hoved i
Kerneliniens Vertikalplan. Ved nyere Kanoner, hvor
man ofte bruger store Elevationer, vilde den
lange Viserlinie, som en saadan Anbringelse
medførte, kræve meget lange Opsatser, hvorfor man
har flyttet F. længere tilbage. Man har da valgt
at anbringe den paa den ene ell. paa begge
Sider af Kanonen, i Reglen paa Tappeskiverne
ell. paa en særlig Falkearm, idet Sigtelinien,
hvis man anbragte F. i Kerneliniens
Vertikalplan, ved større Elevationer vilde træffe
Kanonens Forstykke.
H. H.
Falk, Navn, der i 16. Aarh. brugtes om
Kanoner af bestemt Kaliber. F.’s Kaliber var
forsk. i de forsk. Lande; saaledes bestemtes i
Frankrig under Henrik II’s Regering F.’s
Kaliber til 1 Pd (4,5 cm), dens Vægt til 300 kg,
dens Længde 44 Kaliber og Kuglevægten 0,43
kg. Omtr. samtidig fastsatte Karl V i Tyskland
F.’s Kaliber til 6 1/2 Pd (9,9 cm), dens Længde
30 Kaliber og Kuglevægten 2,8 kg.
H. H.
Falk, en i 15. Aarh. uddød, meget anset
sjællandsk Adelsslægt, der førte et ved et Gaffelsnit
af Sølv, Guld og Blaat delt Skjold, paa Hjelmen
en graa Falk, som ogsaa af og til er ført som
Skjoldmærke. Baade Navnet og Fuglen synes
opr. at have haft en anden Skikkelse; i 13.-14.
Aarh. forekommer nemlig Adelsmænd af Navnet
Krage, som førte det tredelte Skjold, og som
ligesom F.’-erne ejede Vallø. Hr. Eskild
Krage, der 1275 var biskoppelig Høvedsmand
paa Kbhvn’s Slot, var maaske Fader til Hr.
Eskild Krage til Vallø, en af Christoffer
II’s mest ansete Tilhængere, og til Bo F. Den
første af disse var sikkert Fader til Hr. Bo F.
til Vallø, der spillede en fremtrædende Rolle
under Valdemar Atterdag; hans Søn, Eskild
F. (d. 1387), og Sønnesøn, Hr. Jens
Eskildsen F. (d. c. 1409), ejede derefter Vallø, som
sidstnævntes Datter, Karen, tilførte sin
Ægtefælle, Hr. Oluf Axelsen Thott. - Den
ældre Bo F.’s Søn, Hr. Peder F., som nævnes
1356, var bl. a. Fader til Bo og Eskild F.,
der ejede Gisselfeld paa Kong Olufs Tid.
Sidstnævntes Sønner, Eskild og Peder F., skrev
sig ligeledes til Gisselfeld, som den førstnævnte
af disse to Brødres Datter, Ide, bragte sin
Ægtefælle, Hr. Mogens Gøye til Krenkerup,
i hvis Slægt Navnet F. længe bevaredes som
Fornavn.
P. B. G.
Falk, Adalbert, preuss. Statsmand, f. 10.
Aug. 1827, d. 7. Juli 1900, blev 1853 offentlig
Anklager i Lyck i Østpreussen og 1862
Appellationsretsraad i Glogau. Han var 1858-61
Medlem af Underhuset, hvor han hørte til det
gammelliberale Parti, og valgtes 1867 til den første
nordtyske Rigsdag. 1868 blev han ansat i
Justitsministeriet og 1871 Medlem af
Forbundsraadet samt tog vigtig Del i Udarbejdelsen af
den ny fællestyske Civilproces. Jan. 1872 blev
han Kirke- og Undervisningsminister og var i
denne Stilling Bismarck’s virksomste Hjælper
under »Kulturkampen« mod det kat. Præsteskab.
Han gennemførte i de flg. Aar en Række dels
preuss., dels fællestyske Lovforslag om
Jesuitternes Udvisning, om Statstilsynet med
Folkeskolerne, om de kat. Præsters Uddannelse og
Ausættelse, om borgerligt Ægteskab, om de
gejstlige Ordeners Ophævelse o. fl. (de
saakaldte »Majlove«); ordnede ogsaa
Gammelkatolikkernes Retsstilling og brugte forsk.
Tvangsforholdsregler imod de genstridige Præster og
Biskopper. Fremdeles udvirkede han en ny
Synodalordning for den evangeliske Kirke med
en Generalsynode (1876) og viste desuden den
største Iver for at ophjælpe Folkeskolevæsenet,
som i fl. Retninger var blevet forsømt. Han
indførte allerede 1872 ny Regulativer i St f. dem,
der skrev sig fra Reaktionstiden (1854); fik
oprettet 26 ny Lærerseminarier, deriblandt ikke
faa kat., og fl Tusinde Lærerposter, ligesom
han ogsaa fik Lønningerne forbedrede. Men han
havde ved sin Færd vakt saa megen Uvillie imod
sig baade hos det konservative og det klerikale
Parti, at Bismarck for at faa disse Partiers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
