Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falke. Inden for Rovfuglenes Orden sondres mellem Gribbe- og F.-Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tværlinier. Brystet og Halsens Sider hvide med
svage Længdepletter. Svingfjerene har i
Yderfanen Ryggens Farve, men er lyst tværstribede
paa Inderfanen. Han og Hun er væsentlig ens;
de unge Fugle paa Oversiden brunlige, har paa
Undersiden brede, brune Længdestriber, ligesaa
paa Hals og Bryst. Vandre-F. er en af de
Fugle, der overhovedet har den største
Udbredelse, findes over hele Europa, Asien, en
Del af Afrika og Amerika; i denne store
Udbredelseskreds skelnes fl. Racer, men
Adskillelsen mellem dem er kun ringe. I Norge ruger
den overalt, i Danmark, hvor den tidligere har
ynglet faatallig, findes næppe noget ynglende Par
mere, men Efteraar og Vinter kommer den
til Landet i ret stort Tal fra nordligere Egne,
er da langtfra sjælden. Tidligere holdt nogle til
i Kbhvn hver Vinter, levede mest af Duer. Dens
Flugt er hurtig og behændig; naar den støder
ned efter en Fugl, kan man med Rette bruge
Betegnelsen »pilsnar«. Føden, som den
udelukkende tager i Flugten, bestaar af alle Slags
Sø- og Landfugle, ofte betydelig større end den
selv; Graaænder tager den saaledes ofte. Den
bygger i høje Træer ell. paa Klippesider,
undertiden dog paa Jorden. Æggenes Tal er 3-6,
Bundfarven er hvidgul med rødbrune Pletter,
Længden i Gennemsnit 52 mm, Bredden 41 mm.
Som den kraftigste og hurtigste af F., tillige
som den i Mellemeuropa hyppigste Art, var den
i F.-Jagtens Tid den Art, som hyppigst fangedes
og afrettedes til Jagt.
Den Art, som derimod har faaet
Jagtfalkenavnet, er den i en stor Del af de nordlige
Lande helt op i Polaregnene med forsk. Racer
udbredte Jagt-F. (F. gyrfalco L.).
Den er slankere og mere langstrakt end
Vandre-F., men betydelig større, en anselig
Fugl. Vingerne er forholdsvis mindre end
Vandre-F.’s, og den er en daarligere Flyver. I
Tegning og Farve ligner den skandinaviske
Jagt-F. meget Vandre-F., baade for de unge og gl.
Fugles Vedk., men Undersiden er hvid, aldrig
rødlig, og har bredere Tværbaand, ligesom de
mørke Pletter paa Hals og Bryst gør
Skægstriben mindre fremtrædende; Hoved og Nakke
er lysere end hos Vandre-F., Vokshud og
Fødder er gulgrønne. Jagt-F. bebor den
skandinaviske Halvø, yngler i den sydlige Del af
Norge paa Fjeldhøjderne, nordpaa overalt. Reden
bygges paa stejle Fjeldsider ved Kysten ell. ved
en større Indsø, sjældnere i Skovegne. Æggene
er 3-4 i Tal, Længde 57-62 mm, Bredde 44-47
mm, lægges allerede i Apr., har gulhvid
Bundfarve og er tæt bestrøede med rødbrune
Pletter. Føden bestaar af Søfugle og Ryper, men
ogsaa af Lemminger. I Modsætning til
Vandre-F. fanger den ikke udelukkende Byttet i
Flugten. Ogsaa denne Art var skattet til F.-Jagt.
- Om Forholdet mellem de forsk. Former af
Jagt-F., deres Dragter og Udbredelse, har der
været gjort og gøres endnu meget afvigende
Anskuelser gældende; et Grundlag for Opklaring
af det rette Forhold fik man, da man blev klar
over, at Længdestribning altid kendetegner den
unge, Tværstribning den gl. Fugl. Der kan
adskilles 4 Racer, som imidlertid kan krydses, og
mellem hvilke der findes Overgange. F.
gyrfalco typicus er den foran beskrevne
skandinaviske Jagt-F.; paa Island og i Sydgrønland
findes Islands-F., F. gyrfalco islandicus; i
Grønland Grønlands-F., F. gyrfalco
grönlandicus, og endelig i Amerikas nordlige Egne
Labrador-F., F. gyrfalco labradorus.
Islands-F. er ikke, som af mange antaget, hvid, men
adskiller sig fra den typiske Form mest ved at
være noget lysere og mangler Skægstriben; de
unge Fugle af de to Racer ligner hinanden.
Grønlands-F. derimod er hvid med fl. eller
færre mørke Tværpletter hos den gl. Fugl,
Længdepletter hos den ligeledes hvide unge
Fugl; af denne Race skelnes igen en mørkere og
en lysere, denne med gult Næb og gule
Fødder. Labrador-F. er den mørkeste af Racerne.
- Jagt-F. drager om Vinteren fra den
skandinaviske Halvø sydpaa, træffes af og til i
Danmark. Ogsaa Islands- og Grønlands-F. kan
drage bort og er begge trufne i Europa,
saaledes i Norge.
I Sydeuropas østlige Dele og en stor Del af
Asien findes en Jagt-F. nærstaaende Art,
Slag-F., (F. lanarius Schl.) lgn. en ung Jagt-F. I
F.-Jagtens Tid var den i Europa højt skattet
og anvendes endnu til Jagt af asiatiske
Folkeslag.
Lærke-F. (F. subbuteo L.) er ikke saa stor
som en Due. Paa Oversiden og Hovedet er den
gl. Fugl blaasort med gullige Nakkepletter,
Undersiden er gulhvid med mørke Længdestriber,
Struben og Halsen uplettet gullige, en Farve,
der i 2 Bugter gaar op paa Hovedets Sider og
danner en let kendelig Tegning.
Underhaledækfjerene og Skinnebenenes Fjerbeklædning er
kraftigt rustrøde. Vokshud og Fødder er gule.
 |
| Jagtfalk (Falco gyrfalco). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
