Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falster (se Kortet »Lolland-F.«), dansk Ø i Østersøen, ligger S. f. Sjælland - Falster, uddød dansk Adelsslægt, der saa godt som udelukkende var bosat paa Falster - Falster, Christian, dansk Forf. og Skolemand, (1690-1752)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer maaske af fala ɔ: Slette), adskillig
lavere end baade Sjælland og Fyn; af de
danske større Øer er kun Lolland lavere. Dog kan
F. langtfra karakteriseres som flad trods dens
ringe Højde; snarere maa Overfladen kaldes
bakket og afvekslende. Omtr. fra Midten af Øen,
ved Horeby NØ. f. Nykjøbing, udgaar nemlig fra
et c. 24 m højt Knudepunkt 3
Hovedvandskelslinier mod Ø., NV. og S., og Skraaningerne
fra disse ud mod de 3 Sider, Østersøen,
Grønsund og Vordingborg-Bugten samt
Guldborgsund, er fl. Steder ganske bratte ned til de helt
lave og flade Strækninger langs Vandløbene. Det
østlige Vandskel naar sin største Højde ved
Halskov Strand, 38 m; det søndre Vandskel
stiger til c. 26 m noget N. f. Bøtø Nor (s. d.);
i det nordvestlige Vandskel ligger Øens højeste
Punkt, Bavnehøj (43,5 m), i Nærheden af
Nordkysten. Heller ikke Kysterne er saa flade som
Lollands; ved Nordkysten ved Grønsund hæver
de sig saaledes fl. St. til over 12 m; ligeledes
findes fl. høje Skrænter ved Guldborgsund,
navnlig mod S. (i Skjelby Sogn, indtil 22 m).
I Jordblandingen er Leret mest fremherskende;
dog findes der en Del sandede Strækninger i de
højereliggende Dele mod N. og NØ; Underlaget,
Kridt og Kalk, ligger lavere end Havet; dog
træder det nogle Steder ganske nær til
Overfladen. Jorderne er i det hele frugtbare, mest
dog i den nordlige Del; henved Halvdelen er
besaaet Areal, medens c. 1/4 er Græsgange, Eng
og Brak, og henved 10 % er dækkede med Skov
(det F.’ske Skovdistrikt). Øen har kun faa Søer,
Moser og Kær; derimod er der en Del Vandløb,
som dog alle er ubetydelige. Karakteristisk for
det falsterske saavel som for det lollandske
Landskab er Pileplantningen og de flettede
Risgærder langs alle Vejene og Markskellene. Øens
Befolkning udgjorde 1. Febr 1916: 41243 Indb.
- hvoraf de to Købstæder, Nykjøbing og
Stubbekjøbing, havde 13817 - (1801: 13749, 1840: 20955,
1901: 34436), ɔ: c. 80 paa 1 km2. I gejstlig
Henseende hører den til Lolland-F.’s Stift og
udgør sammen med de 2 Øer Bogø og Farø (af
Præstø Amt) 2 Provstier (siden 1903); i verdslig
Henseende hører den til Maribo Amt og bestaar
af Nørre- og Sønder Herred. Øen har 5
Jurisdiktioner: de 2 Købstadjurisdiktioner og
Landjurisdiktionerne Stubbekjøbing Herred,
Nykjøbing Herred og F.’s vestre Herred. 1872 fik Øen
sin første Jernbane, der fører fra Orehoved til
Nykjøbing, hvorfra den fortsættes over paa
Lolland ad Jernbanebroen over Guldborgsund; fra
Nykjøbing er Banen 1886 blevet fortsat mod S.
til Gjedser for at lette Forbindelsen med
Tyskland; 1911 aabnedes Banen
Nykjøbing-Stubbekjøbing. Se i øvrigt nærmere om F. under F.’s
Nørre- og Sønder Herred.
Historie. F. var ligesom Lolland i
Middelalderen meget udsat for Angreb af Venderne,
og der fortælles, at Øens Indb. flere Gange
indgik Forbindelse med Hedningerne under deres
Krige mod Danmark, hvorfor Valdemar I 1159
skal have paatænkt at tugte dens Beboere ved
et Tog mod Øen. Vist er det, at det slaviske
Element har paavirket Øens Befolkning i fl.
Henseender; bl. a. kan saadan Paavirkning
paavises i fl. Stednavne, ligesom man i
Indbyggernes Ydre har troet at spore slavisk
Paavirkning. I ældre Tider havde Kongerne en Del
Gods paa F., og efter at Frederik II’s Dronning
Sofie som Enke havde faaet Nykjøbing Slot til
Residens, blev snart næsten hele Øen
Kronejendom; af dette Krongods oprettedes senere et af
de 12 Rytterdistrikter, der ligesom de andre
solgtes 1766 til Private. Ligesom Lolland hørte
F. tidligere til Fyns Stift, indtil Øerne 1803 blev
et eget Stift.
H. W.
Falster, uddød dansk Adelsslægt, der saa
godt som udelukkende var bosat paa Falster.
Vaaben: Skjoldet tværdelt, i øverste Felt en
opspringende halv rød Løve i Sølv, nederste Felt
tre Gange tværdelt af blaat og Guld, paa
Hjelmen en halv rød Løve. Peder F. nævnes 1326,
hans Søn, »gamle« Hr. Jens F. skal have ejet
en betydelig Mængde Gods paa Øen.
Sidstnævntes Sønnesøn, Laurids F., besad Korselitze,
som gennem fem Generationer fulgte hans
mandlige Afkom, der uddøde 1600 med
Hofjunker Jens F., Slægtens sidste Mand. Den
Linie af Slægten Bjelke (s. d.), som i 16. Aarh.
kaldte sig F., har utvivlsomt taget dette Navn
fra den falsterske Slægt.
P. B. G.
Falster, Christian, dansk Forf. og
Skolemand, f. 1690 i Branderslev paa Lolland, d. 1752
som Rektor i Ribe. F. var Præstesøn og blev
sat i lærd Skole i Nykjøbing paa Falster.
Herfra dimitteredes han 1708, og allerede n. A. er han
ansat som Hører ved Skolen. Efter sin Moders Ønske
studerede han Teologi; men den klassiske Filologi
interesserede ham ulige mere, og da han 1712 havde
faaet Embede som Konrektor ved Skolen i Ribe, ofrede han sig udelt
for det latinske Sprogstudium. F. var en aaben
og frisk Natur; han viste sig som en dygtig og
indsigtsfuld Pædagog og ikke som en støvet og
pedantisk Glosepisker. Hans første filologiske
Arbejder, hvoriblandt en lat. Litteraturhistorie
(Quæstiones Romanæ s. Idea historiæ literariæ
Romanorum [1718]), skaffede ham hurtigt et
Navn som Lærd, saa at en Professorpost 1719
blev tilbudt ham underhaanden; F. afslog
imidlertid Tilbudet, da han ikke vilde opgive sin
kære Skole i Ribe, hvis Rektor han blev 1722.
Det var ogsaa Filologien, der bragte F. i
Forbindelse med den danske Litt. 1718 havde han
oversat Juvenal’s XIV Satire, og ligesom
Holberg kom han - til Dels med den fr. Digter
Boileau som Forbillede - da paa det Indfald
at ville skrive Satirer over nogle af sine
Landsmænds mest iøjnefaldende Skødesynder. 1720
udkom hans første Satire, »Disse Tiders onde
 |
| C. Falster. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
