Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - familia (lat.), Familie. Særkendet for Romernes familieretlige Ordning var det mandlige Overhoveds Herredømme - Familiaritet (lat.), fortrolig Optræden, paatrængende Opførsel. - Familie. Ordet F. stammer fra lat. familia, der opr. var et rent formueretligt Begreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filiusfamilias). Ikke blot havde han opr. Hals- og
Haandsret over saavel Børn som Slaver, men alt, hvad
Sønnerne erhvervede, tilfaldt ogsaa opr.
udelukkende ham. Familien optraadte derfor
uadtil næsten som een retlig Personlighed: Familien
og Paterfamilias var retlig set næsten eet. Det
maatte derfor især i ældre Tid gøre en
indgribende Forandring i en Persons Retsstilling,
naar han udtraadte af sin Familie og ved
Adoption (s. d.) ell. Arrogation indtraadte i en ny.
Enten han tidligere (som ved Arrogation) havde
været sin Families Chef og nu sank ned til at
blive et retlig og økonomisk uselvstændigt Led
af en anden Familieorganisme, ell. han (som
ved Adoption) blev retlig og økonomisk
afhængig af en ny Husherre, i begge Tilfælde
forandredes hans hele Retsstilling derved,
saaledes at mange af hans rent civile Rettigheder
og Forpligtelser faldt bort som Følge af den
skete Forandring ell. Forringelse af hans
retlige Personlighed - hvilken Forandring derfor
ogsaa betegnedes som en capitis deminutio
(minima).
K. B.
Familiaritet (lat.), fortrolig Optræden,
paatrængende Opførsel.
Familie. Ordet F. stammer fra lat. familia,
der opr. var et rent formueretligt Begreb.
Uritalisk familia - oldlat. famelia, osk. famelo,
umbrisk fameria - er afledet af osk. famel, der,
hvad indskriftlig bevaret osk. faamat, »han bor«
viser, opr. maa have betydet »Husbeboer«,
derefter »Tjener«, »Slave« (lat. famulus). Smlg.
Stammen fam med Sanskritstammen dha
(»sætte«) i dhaman »Bosted«. Grundbetydningen af
familia, der i det ældste Rom vistnok var den
alm. Bet. for den F. i Fællesskab tilhørende
Ejendom, er saaledes »hvad der hører til
Bostedet«, derefter Husformuen, først og
fremmest Slaverne. Fra »Hus« i tinglig
Forstand er da Udtrykket familia senere blevet
anvendt om »Hus« i personretlig Bet.,
»Husfællesskabet«. Hvor familia forekommer i de ældre
germ. Retskilder, er det som Regel benyttet i
Bet. »Husfællesskab«. Det germanske Ord for
F. er oldhøjtysk hiwon, hion, angelsachsisk
hiwan, oldnordisk hion, hiun, der antages at
have samme Grundbetydning som lat. familia.
Historien og Etnologien viser, at F. som
social Institution i Tidernes Løb er fremtraadt i
en Mangfoldighed af forskelligartede Former.
Vi træffer monogame (monogyne
»eenhunnede«) og polygame F. og inden for de
polygame F. polygyne (»mangehunnede«)
og polyandre (»mangehannede«) F. Vi
træffer Promiskuitet (Parring »i Flæng«).
Vi kender endvidere patriarkalske F.,
hvor Familiemyndigheden er hos Faderen, og
matriarkalske F., hvor Myndigheden
tilkommer Moderen. Og vi træffer F. med
»Faderfølge«, hvor Børnene følger Faderen,
d. v. s. hvor Afstamning og Slægtskab retlig
kun begrundes ved fælles fædrene Blod, og F.
med »Moderfølge«, hvor Slægtskab kun
regnes efter Moderen. - Om F.’s Oprindelse og
første forhistoriske Udvikling vides imidlertid
intet med Sikkerhed. Den moderne sociologiske
Forskning har opstillet en Del Hypoteser. En
Tid lang var det endog ret alm. antaget, at
Menneskene opr. har levet efter »Moderret«
(»Moderfølge«). Men denne Teori
(Promiskuitetsteorien) kan vistnok nu betragtes som opgivet. En
hel »Udviklingslære« er ogsaa blevet fremsat. I
Ancient Society (New York 1877) opstillede
saaledes Amerikaneren Morgan den
Lære, at de Udviklingsformer, som F. hos de
civiliserede Folk i en forhistorisk Tid
efterhaanden har gennemgaaet, endnu
findes bevarede i Nutiden i de forskellige
laverestaaende Folks Familieformer. Man behøvede
derfor kun paa rette Maade kronologisk at ordne
disse Former. Og man havde da et Billede af
F.’s Udviklingshistorie - fra Promiskuitet til
Monogami, »fra Vildhed til Civilisation«.
Morgan’s Teori er i sin Helhed blevet gendrevet af
nyere Forskere, og da først og fremmest af
C. N. Starcke i »Die primitive F.« (Leipzig
1888). Menneskehedens Udvikling foregaar
ingenlunde i en enkelt Linie i en enkelt Retning.
Lige saa forskellige som de forsk. Folks
Livsbetingelser er, lige saa forskellige er ogsaa deres
Veje og Maal. Ogsaa Rigtigheden af de enkelte
etnologiske Iagttagelser, hvorpaa Morgan
støttede sin Lære - saaledes den tidligere
Opfattelse af Eksogami og »Moderret« - er af
den senere Etnologi dels blevet gendrevet, dels
blevet draget i Tvivl. Om F.’s oprindelige Form
hos de ariske (indoeuropæiske) Folk er vi
derimod i Stand til at opstille visse ret sikre
Formodninger. De arkæol. Fund giver kun ringe
Oplysning. Men væsentlig ensartede Skikke hos
de gamle Arier i den historisk kendte Tid ell.
hos de endnu paa et lavere Standpunkt
staaende Folk i Forbindelse med den
sammenlignende Sprogvidenskabs Vidnesbyrd yder her en
Række vigtige Bidrag. Den oldariske F. var
sikkert monogam, patriarkalsk og agnatisk.
Ægteskabet var utvivlsomt som Regel monogynt.
Husfaderen, *potis (Husherren), var F.’s
(formelt) uindskrænkede Overhoved paa lgn. Maade
som Høvdingen i det politiske Samfund, blot
med Husmoderen, *potni, ved sin Side, og
Børnene betragtedes kun som beslægtede med
Faderen og hans fædrene Slægt. Den oldariske F.
var sikkert endvidere en »Storfamilie«, et
religiøst og økonomisk nøje sammenknyttet
Husfællesskab af fl. Generationer. De gifte
Sønner blev boende hjemme i Faderens Hus.
F. omfattede ikke blot - som den moderne F.
- Forældre og Børn, men ogsaa Sønnernes
Hustruer og deres Sønner og
Sønnesønnernes Hustruer og deres ugifte Børn. Ved
Ægteskab traadte Datteren ud af den fædrene
Slægt. Bruden, der vistnok ikke maatte høre
til Brudgommens Slægt, erhvervedes
utvivlsomt som Regel ved Køb (Brudekøb).
Forud for Brylluppet, der var
omgivet af en Række religiøst betonede
Ceremonier, og som sluttede med Brudens
højtidelige Hjemførelse til Brudgommens fædrene Hus,
gik Trolovelsen. Ægteskabets Formaal var
først og fremmest at skaffe F. mandligt Afkom,
der efter Husherrens Død kunde fortsætte
Slægtskulten. Kun den ægtefødte Søn kunde
rettelig varetage Slægtens religiøse Forpligtelser.
Barnløshed betragtedes derfor som en Ulykke,
der bl. a. søgtes afværget ved Adoption.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
