Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Familieret vil sige Indbegrebet af de retlige Regler, der ordner og beskytter Familieforholdene - Familister, en religiøs Sekt i Holland og England i 16. Aarh. - Familistère (fr.), Husholdningsfællesskabet, den mindste sociale Gruppe i Fourier's Samfundsorganisation - familiær (lat,), som hørende til Familien, fortrolig, paatrængende. - familiære (ell. heredo-familiære) Nerve- og Muskelsygdomme kaldes en stor Gruppe Sygdomme i Hjerne, Rygmarv og Muskler - Famintzin, Alexander, russ Komponist (1841-96) - Famintzin, Andreas, russisk Botaniker, (1835- ) - Famulus (lat.: Tjener), i den tidligere Middelalder en særegen Klasse af Ufri - famøs (af lat. fama, Rygte), berømt, udskreget, berygtet - Fan, kin. Maal og Vægt, se Fen. - Fan, Fang, Mpongwe, Franskmændenes Piahouins, et Bantufolk, der træffes i store Dele af fr. Kongo og Kamerun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paavirkes af Familieforholdene. Som Følge af den
store indbyrdes Afhængighed af alle Juraens
Dele vil i øvrigt den detailmæssige
Afgrænsning af hver enkelt Del af Systemet altid blive
til en vis Grad vilkaarlig. (Litt.: V.
Bentzon, »Den danske F.« [2. Udg. Kbhvn 1916],
der omhandler: Begrebsbestemmelse, Trolovelse
etc., Ægteskabets Betingelser, Stiftelse og
Retsvirkninger, Separation, Ægteskabets Opløsning
ved Død ell. Skilsmisse, forholdet mellem
Forældre og henh. ægte og uægte Børn,
Legitimation af uægte Børn, Adoption, Forholdet mellem
Plejeforældre og Plejebørn, Stifforældre og
Stifbørn).
E. T.
Familister (ell. »Kærlighedens Husstand«,
lat. familia caritatis, holl. Huis der Liefde), en
religiøs Sekt i Holland og England i 16. Aarh.;
dens Stifter var Henrik Niclaes, f. c. 1501
i Münster, stod David Joris nær, virkede rundt
i Nederlandene, kom ogsaa til England, hvor
Dronning Elisabeth 1580 lod hans Skr brænde.
Ligegyldig for Dogmer og Ceremonier saa F.
Religionens Væsen i Kærlighed. (Litt.:
Nippold i »Zeitschrift für die hist. Theologie«
[Gotha 1862]).
L. M.
Familistère [famili’stæ.r] (fr.), Betegnelsen
for Husholdningsfællesskabet, den mindste
sociale Gruppe i Fourier’s
individualistisk-kollektivistiske Samfundsorganisation. Af de praktiske
Forsøg paa at gennemføre en planmæssig
Produktions- og Livsordning inden for Rammen af
en F. kan nævnes det i sin Art betydelige
Jernværksanlæg ved Byen Guise, grundlagt 1859
af J. B. A. Godin. Denne F. omfattede opr.
omkr. 250 Familier paa tilsammen omtr. 1000
Personer, senere langt flere, der i Fællesskab
beror et Bygningskompleks, som foruden
Boliger indeholder Lagere for alle Slags kurante
Forbrugsartikler, samt desuden Skoler,
Klublokaler, Læsesale, Bibliotek, Teater, Vaskeri o. s. v.
(Litt.: Godin, Solutions Sociales [1871]; A.
Strindberg, »Utopier i verkligheten«
[1885]).
K. V. H.
familiær (lat.), som hørende til Familien,
fortrolig, paatrængende.
familiære (ell. heredo-familiære) Nerve- og
Muskelsygdomme kaldes en stor Gruppe
Sygdomme i Hjerne, Rygmarv og Muskler; deres
fælles Karakterejendommelighed er, at de
optræder i bestemte Familier, hvor de er
arvelige. Naar Sygdommen een Gang er optraadt,
viser den Tendens til fortsat Optræden i de
flg. Generationer og vistnok efter den
Mendelske Arvelov (se Arvelighed). Den dybeste
Aarsag til, at en saadan Sygdom begynder at
optræde i en Familie, kender man imidlertid ikke.
De f. Sygdommes anatomiske Grundlag er
aldrig nogen Betændelse ell. Svulstdannelse, men
en ejendommelig stadig fremadskridende
Degeneration af visse Omraader inden for
Nerve-Muskelsystemet, hvorved f. Eks. visse Baner i
Rygmarven ell. visse Muskelgrupper langsomt
svinder bort. Nogle af de f. Sygdomme begynder
i Barndommen, andre først i 40-50 Aars
Alderen, og deres ydre Fremtræden er meget
forskellig. Nogle viser sig ved udbredte
Muskellammelser, andre ved Skt Veitsdans (Chorea
Huntington), nogle ved Rysten og
Krampeanfald (Myokloni), andre ved Usikkerhed af
Gangen og Armbevægelserne (Friedreich’s Sygdom),
andre ved Blindhed. Fælles for deres Forløb
er, at de begynder langsomt og snigende og
skrider ubønhørligt fremad, kun sjældent
standser Sygdommens Udvikling efter en vis Tid.
De f. Sygdomme er for en stor Del
utilgængelige for Behandling og hører til de tristeste
Omraader inden for Nervesygdommene.
Medens det arvelige Element utvivlsomt
spiller en Rolle for disse i det hele ret sjældne
Sygdommes Opstaaen, er det vanskeligere at
afgøre, hvilken Bet. man tør tillægge den f.
Forekomst af forsk. langt hyppigere Sygdomme
som Epilepsi og mange Sindssygdomme. Skønt
disse i det hele viser Tendens til at forekomme
i visse Familier, maa man dog p. Gr. a. deres
Hyppighed regne med et langt større
Spillerum for Tilfældigheder, og i deres Forløb viser
disse Sygdomme ofte en helt anden Karakter
end de egl. f. Nerve- og Muskelsygdomme.
K. H. K.
Famintzin [fa’mintsin], Alexander, russ
Komponist (1841-96), var Elev af Hauptmann
m. fl. i Leipzig og blev 1865 musikhistorisk
Prof. ved Konservatoriet i Petrograd samt
senere Sekretær ved det store kejserlige
Musikselskab. F. har komponeret Kammermusik,
Operaer og Klaverværker og er tillige kendt
som Musikforfatter (navnlig Arbejder om
Musikteori og om den russ. Folkevise).
W. B.
Famintzin [fa’mintsin], Andreas, russisk
Botaniker, f. 29. (17.) Juni 1835, fra 1872 Prof.
i Botanik ved Univ. i Petrograd. F., der særlig
er Fysiolog, hører til den moderne Skole af
dygtig og grundig arbejdende russ. Botanikere
og har navnlig leveret gode Undersøgelser over
Lysets Bet. for Vækst og Bladgrønt.
V. A. P.
Famulus (lat.: Tjener), i den tidligere
Middelalder en særegen Klasse af Ufri, der ydede
en Fyrste ell. Lensherre forsk. Tjenester i
Huset og ogsaa anvendtes som væbnet Tjener paa
Jagter og i Felten (ogsaa kaldte vassi,
ministeriales, pueri); senere Betegnelse for en
Væbner i Modsætning til en Ridder. Nu anvendes
Ordet mest ved tyske Univ. for en Person, i
Alm. en Student, der yder Professoren forsk.
ydre Tjenester ved Forelæsningerne. Endvidere
benytter man Benævnelsen F. om Kontoristen
hos en Biskop.
Cl. W.
famøs (af lat. fama, Rygte), berømt,
udskreget, berygtet. Det tyske famos har tillige
Betydningen: glimrende, storartet.
Fan,, kin. Maal og Vægt, se Fen.
Fan, Fang, Mpongwe, Franskmændenes
Pahouins, et Bantufolk, der træffes i store Dele
af fr. Kongo og Kamerun mellem Floderne
Sannaga og Ogowe, hvor de i sidste Halvdel af 19.
Aarh. har været i stadig Fremrykning mod
Kysten fra det Indre. En nærmere Bestemmelse
af F.’s Herkomst er endnu ikke mulig. Nogle
mener dog, at de er i Slægt med
Niam-Niam-Folket ved Uëlle-Floden. I Udseende adskiller
F. sig fra de øvrige Bantu-Folk ved Ogowe.
De er høje og slanke, ofte magre, men kraftig
byggede og muskuløse. Saavel ved den lysere,
chokoladebrune Hudfarve som ved det lange,
paa Skuldrene nedhængende Haar, der ordnes
i smaa Fletninger, er de forskellige fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
