Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farnese, ital. Fyrsteslægt, blandt hvis Medlemmer forekommer fremragende Gejstlige, Krigere og Statsmænd - Farnese, Palazzo, en af de skønneste Profanbygninger i Rom - Farnesina, Villa, i Rom paa Tiberen's højre Bred ved Foden af Janiculus - Farnesiske Kunstværker, en Række Skulpturer fra Oldtiden, de fleste opr. fundne i Caracallas Termer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antwerpen (1585) og vilde uden Tvivl have kunnet
kue Oprøret helt, hvis Filip II ikke havde kaldt
ham tilbage for om Bord paa Armadaen at gaa
mod England. Efter Flaadens Undergang (1588)
blev A. F. som Anfører for de sp. Tropper sendt
de fr. Katolikker til Hjælp mod Henrik IV af
Navarra. Han tvang Henrik IV til at opgive
Belejringen af Paris (1590). Ogsaa senere
bekæmpede han Henrik med Held, men blev til
sidst overvundet og dødelig saaret. Han døde i
Arras, men begravedes i sin egen Hovedstad
Parma. Alessandro var ikke alene en betydelig
Kriger; i Nederlandene viste han sig som en
fremragende Diplomat og Vilhelm af Oraniens
jævnbyrdige. Ved klogt at benytte sig af den
religiøse Modsætning mellem de nordlige
(reformerte) og de sydlige (kat.) Prov. i
Nederlandene reddede han saaledes disse sidste for
Spanien. Hans ældste Søn, i Ægteskab med
Marie af Portugal, var Ranuccio F. (1569-1622).
Han var en bigot, voldsom og rovbegærlig
Tyran, særlig over for sin Adel, som han
beskyldte for Sammensværgelse og Forræderi for
at kunne bringe de mægtigste af dem under
Øksen og inddrage deres Godser. Han efterlod
sine Lande til Odoardo F. (1612-46), som
fulgtes af Ranuccio II F. (1630-94), der
atter fulgtes af sine to Sønner Francesco
F. (d. 1727) og Antonio F., der døde barnløs
1731. Med denne sidste uddøde Familien F. paa
Sværdsiden. Parma og Piacenza tilfaldt derefter
den sp. Infant Don Carlos af Bourbon (Carlos
III), Søn af Filip V af Spanien og Elisabeth F.
(s. d.), Datter af Prins Odoardo F., en Broder
til de to sidste F. Med Elisabeth uddøde Familien
F. paa Spindesiden (1766). (Litt.: Lottici
& G. Sitti, Bibliografia generale per la storia
parmense [Parma 1904]; for Alexander F.’s
Vedk. særlig L. P. Gachard, Corresp. d’ A.
F. avec Philip II 1578-79 [Bryssel 1850]).
L. K.
Farnese, Palazzo, en af de skønneste
Profanbygninger i Rom, paabegyndt af
Kardinal Alessandro F. ved Ant. da Sangallo, fortsat
under Ledelse af Michelangelo, hvem Facadens
Krongesims og Gaardene øverste Etage skyldes,
fuldført 1580 af Giac. della Porta, der byggede
Loggiaen i Gaardens Bagside (Fløjen ud mod
Tiberen). Indgangen til Paladset er gennem en
prægtig treskibet Søjlehal, af Sangallo.
Hovedsalen (Galleria) er dekoreret med Fresker af
Caraccierne. Efter Huset F.’s Uddøen tilfaldt
Paladset det neapolitanske Kongehus. Efter 1874
tjener det som fr. Gesandtskabshotel og Sæde
for det fr. arkæol. Institut. Tidligere var dette
Palads rigt paa kostbare Antikker (se
Farnesiske Kunstværker). De
Farnesiske Haver, Orti Farnesiani, omfattede
største Delen af Palatinerhøjen med dens
Ruiner af Augustus’, Tiberius’ og Flaviernes
Kejserpaladser. De anlagdes af Pave Paul III F.
og købtes 1861 af Napoleon III, der begyndte
de store Udgravninger, som efter 1870 er
fortsatte af den ital. Regering.
C. A. J.
Farnese. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>