Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 756 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farnese, ital. Fyrsteslægt, blandt hvis Medlemmer forekommer fremragende Gejstlige, Krigere og Statsmænd - Farnese, Palazzo, en af de skønneste Profanbygninger i Rom - Farnesina, Villa, i Rom paa Tiberen's højre Bred ved Foden af Janiculus - Farnesiske Kunstværker, en Række Skulpturer fra Oldtiden, de fleste opr. fundne i Caracallas Termer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antwerpen (1585) og vilde uden Tvivl have kunnet
kue Oprøret helt, hvis Filip II ikke havde kaldt
ham tilbage for om Bord paa Armadaen at gaa
mod England. Efter Flaadens Undergang (1588)
blev A. F. som Anfører for de sp. Tropper sendt
de fr. Katolikker til Hjælp mod Henrik IV af
Navarra. Han tvang Henrik IV til at opgive
Belejringen af Paris (1590). Ogsaa senere
bekæmpede han Henrik med Held, men blev til
sidst overvundet og dødelig saaret. Han døde i
Arras, men begravedes i sin egen Hovedstad
Parma. Alessandro var ikke alene en betydelig
Kriger; i Nederlandene viste han sig som en
fremragende Diplomat og Vilhelm af Oraniens
jævnbyrdige. Ved klogt at benytte sig af den
religiøse Modsætning mellem de nordlige
(reformerte) og de sydlige (kat.) Prov. i
Nederlandene reddede han saaledes disse sidste for
Spanien. Hans ældste Søn, i Ægteskab med
Marie af Portugal, var Ranuccio F. (1569-1622).
Han var en bigot, voldsom og rovbegærlig
Tyran, særlig over for sin Adel, som han
beskyldte for Sammensværgelse og Forræderi for
at kunne bringe de mægtigste af dem under
Øksen og inddrage deres Godser. Han efterlod
sine Lande til Odoardo F. (1612-46), som
fulgtes af Ranuccio II F. (1630-94), der
atter fulgtes af sine to Sønner Francesco
F. (d. 1727) og Antonio F., der døde barnløs
1731. Med denne sidste uddøde Familien F. paa
Sværdsiden. Parma og Piacenza tilfaldt derefter
den sp. Infant Don Carlos af Bourbon (Carlos
III), Søn af Filip V af Spanien og Elisabeth F.
(s. d.), Datter af Prins Odoardo F., en Broder
til de to sidste F. Med Elisabeth uddøde Familien
F. paa Spindesiden (1766). (Litt.: Lottici
& G. Sitti, Bibliografia generale per la storia
parmense [Parma 1904]; for Alexander F.’s
Vedk. særlig L. P. Gachard, Corresp. d’ A.
F. avec Philip II 1578-79 [Bryssel 1850]).
L. K.

Farnese, Palazzo, en af de skønneste
Profanbygninger i Rom, paabegyndt af
Kardinal Alessandro F. ved Ant. da Sangallo, fortsat
under Ledelse af Michelangelo, hvem Facadens
Krongesims og Gaardene øverste Etage skyldes,
fuldført 1580 af Giac. della Porta, der byggede
Loggiaen i Gaardens Bagside (Fløjen ud mod
Tiberen). Indgangen til Paladset er gennem en
prægtig treskibet Søjlehal, af Sangallo.
Hovedsalen (Galleria) er dekoreret med Fresker af
Caraccierne. Efter Huset F.’s Uddøen tilfaldt
Paladset det neapolitanske Kongehus. Efter 1874
tjener det som fr. Gesandtskabshotel og Sæde
for det fr. arkæol. Institut. Tidligere var dette
Palads rigt paa kostbare Antikker (se
Farnesiske Kunstværker). De
Farnesiske Haver, Orti Farnesiani, omfattede
største Delen af Palatinerhøjen med dens
Ruiner af Augustus’, Tiberius’ og Flaviernes
Kejserpaladser. De anlagdes af Pave Paul III F.
og købtes 1861 af Napoleon III, der begyndte
de store Udgravninger, som efter 1870 er
fortsatte af den ital. Regering.
C. A. J.

Farnese.

Farnesina, Villa, i Rom paa Tiberen’s
højre Bred ved Foden af Janiculus. Den lille,
skønne Renaissancebygning opførtes omkr. 1510
af Bald. Peruzzi (?) for Agostino Chigi, pavelig
Bankier. 1580-1731 tilhørte den Huset Farnese,
var senere paa fl. fyrstelige Hænder og kom
derpaa til den hertugelige Familie Ripalda.
Villaens store Indgangshal (tidligere aaben, nu
lukket med store Vinduer) er 19,5 m lang, og
7 m bred, Plafondbillederne her er gjorte 1516
-1518 af Giul. Romano o. a. af Rafael’s Elever
efter Udkast af selve den store Mester, de giver
i 12 navnkundige Fremstillinger Psyke’s
Historie (efter Apulejus), i Kapper og Stikkapper
Amoriner med forsk. Attributter (uheldigt
restaureret af Carlo Maratta). I den tilstødende
Sal ud mod Haven (tidligere en aaben Loggia)
er Loftet dekoreret af Bald. Peruzzi; det store
Plafondbillede forestiller Perseus, hvortil slutter
sig andre Stjernebilleder, Dyrekredsens Tegn og
Planetguderne (i Stikkapperne); i Lynetterne
har Seb. del Piombo malet ovidiske
Metamorfoser, og paa en af Væggene findes velbevaret
Rafael’s berømte Freske Galathea’s Triumf
(1514). Et Pendantbillede af Piombo, »Polyfem
og Galathea« er mishandlet ved Restaurering. I
øvre Etage findes Arkitekturmalerier af Bald.
Peruzzi og i Soveværelset Sodoma’s berømte
»Alexander’s og Roxane’s Bryllup« (1512) og
samme Mesters »Darius’ Familie for
Alexander«. Til Villaen hører udstrakte Haver, der
dog er stærkt beskaarne ved
Tiberreguleringerne.
C. A. J.

Farnesiske Kunstværker, en Række
Skulpturer fra Oldtiden,, de fleste opr. fundne i
Caracallas Termer, samlede af Alessandro Farnese
(Pave Paul III) og længe bevarede i Palazzo
Farnese i Rom, siden, da Huset Farnese var
uddød, overgaaede til Museo Borbonico, nu
Museo nazionale i Neapel. Flere betegnes endnu
sædvanlig efter deres første Opbevaringssted. De
kendteste er den Farnesiske Tyr, en
Kolossalgruppe af rhodisk Skole, den største
bevarede fra Oldtiden. Det er dog næppe den
Original, der vides at have staaet i Asinius
Pollios’ Bibliotek, men snarere en efter Originalen
noget omarbejdet Kopi. Den fandtes 1546 i
Caracallas Termer. Gruppen viser Zethos og
Amfion i Færd med i deres Moder
Antiope’s Paasyn at binde Dirke til en vild Tyr,
til Straf for Forurettelse af Moderen. Gruppen
er noget restaureret i ny Tid.

Farnesiske Herakles, kolossal
Marmorfigur, 5,30 m høj, viser Herakles med
Hesperidernes Æbler, som han holder paa Ryggen,
træt, støttet til Køllen. Den er signeret af
Glykon og er vel fra rom. Kejsertid. Former og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>