Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farquhar, George, eng. dram. Forf., (1678-1707) - Farr, William, eng. Statistiker, (1807-1883) - Farragut, David Glasgow, nordamerikansk Admiral, (1801-1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Forhold blev mere og mere fortvivlede,
og han døde nedbrudt og elendig. Hans i sin
Tid meget yndede Lystspil udmærker sig ved
drastiske Skildringer af Samtidens lette Liv og
ved deres vittige Dialog; her kan nævnes: Love
and a bottle (1698), The Constant Couple (1700)
med Fortsættelsen Sir Harry Wildair (1701),
The Inconstant (1703, Emnet fra Fletcher’s Wild
Goose Chase), The Twin Rivals (1705), The
recruiting officer (1706) og The Beaux Stratagem
(1707), hans bedste Komedie, senere efterlignet
af Goldsmith i She stoops to conquer. (Litt.:
Leigh Hunt, Dramatic Works of Wycherley,
Congreve, Vanbrugh, and Farquhar [2. Udgave,
London 1860]).
(T. L.). I. O.
Farr [fa.ə], William, eng. Statistiker, f.
30. Septbr 1807 i Kentley (Shropshire), d. 14.
Apr. 1883 i London, uddannet som Læge;
Interesse for hygiejniske Spørgsmaal førte ham
ind paa statistiske Studier, og med en Artikel
Vital statistics (1837, i Account of the Brit.
Empire), der vakte megen Opsigt, slog han ind paa
den Bane (Dødelighedsstatistikken), der
efterhaanden skulde skaffe ham saa mange
videnskabelige Triumfer, og som, efter at han 1838
var blevet Compiler of abstracts ved
Registrar-Generals Office, næsten ganske optog hans
Arbejdskraft. I nævnte Egenskab forfattede han
i en lang Aarrække de aarlige Beretninger On
the causes of death in England i Annual reports,
mønsterværdig klare, videnskabelig skolede og
livfuldt skrevne; ikke mindre betydelige er de
dertil knyttede Supplementary Reports (1851-
60, 1861-70). 1843 udgav han sin English life
Table No. 1, der 1853 fulgtes af Nr 2 og 1864
af den mere udførlige Life Table No. 3; disse
Dødelighedstabeller var fremragende Arbejder
paa Aktuarvidenskabens Omraade; særlig Bet.
har han ogsaa haft for Klassificeringen af
Sygdoms- og Dødsaarsager (Report herom fra 1856);
hertil slutter sig English reproduction table
(1880) og Net premiums for insurance against
fatal accident (1880). Hans øvrige rige
Produktion foreligger for en stor Del som spredte,
statistiske, nationaløkonomiske ell. hygiejniske
Afh., der næsten altid havde et ell. andet
praktisk Formaal for Øje. I de internationale
statistiske Kongresser var han en stadig og velset
Deltager, der har leveret mange Bidrag dertil.
F. var en Tid Præsident for Londons Statistical
Society; der foreligger et Udvalg af Skr af
denne banebrydende Statistiker - The master
spirit of Vital statistics - ved Humphrey: Vital
statistics a memorial volume (London 1885),
hvori ogsaa er givet en Levnedsskildring af
ham.
J. D.
Farragut [’färəgat], David Glasgow,
nordamerikansk Admiral, f. i Tennessee 5. Juli
1801, d. i Portsmouth (i Nordamerika) 14. Aug.
1870. Allerede som Barn oplevede F. adskillige
Farer og Eventyr i Kampe mod Indianerne og
lagde her baade personligt Mod og Konduite
for Dagen; 9 Aar gl blev han adopteret af
Admiral Porter, der senere skaffede ham
Ansættelse som Kadet og tog ham med sig paa
fl. Togter. Allerede 1812 fik den unge F.
Lejlighed til at gøre sig bemærket ved den
Resoluthed, hvormed han undertrykte et Mytteri
bl. Fangerne i et eng. Priseskib, med hvilket
han var blevet detacheret hjem. Indtil 1819, da
han blev Løjtnant, for han bestandig til Søs,
dels i de meksikanske Farvande, dels i
Middelhavet, hvor han en Tid lang var ansat ved
Konsulatet i Tunis. 1823 fik han sin første
Chefskommando, 3 Aar senere oprettede han
en udmærket organiseret Lærlingeskole om
Bord i Depotskibet »Alert«. 1828-38 var F.
atter jævnlig udkommanderet, derefter tilbragte
han 2 Aar i praktisk Tømmerlære. 1847 som
Chef for »Saratoga« i de meksikanske Farvande
kom han paa Kant med sin Eskadrechef og
blev desaarsag hjemsendt, siden tilbragte han
et Par Aar ved Orlogsværftet i Norfolk og var
derefter beskæftiget med Ledelsen af
Artilleriforsøg samt med Udgivelsen af en nautisk
Lærebog; samtidig studerede han selv ved the
Smithsonian Institution. 1854 blev F. sendt ud
til Stillehavets Kyst for der at anlægge en
Flaadestation, foretog dernæst et Togt til
Meksiko, hvor han i Vera Cruz gjorde sig
bemærket ved den Iver, hvormed han befordrede
de amer. Købmænds Interesser. I de nærmeste
paafølgende Aar var F. uden Virksomhed
boende i Norfolk (Washington), hvor Spændingen
daglig voksede mellem de konfødererede og
unionistiske Partier. I Modsætning til
Størsteparten af sine Kolleger i Marinen tog F. Parti
for Nordstaterne og maatte til sidst af den
Grund flytte bort fra Byen. Ved Borgerkrigens
Udbrud kaldtes han straks til fornyet
Virksomhed, idet han sattes i Spidsen for en Eskadre
paa 21 Morterskonnerter, der senere
forstærkedes med 6 Korvetter, 16 Kanonbaade og en
Del Smaaskibe, saa at han i alt raadede over
c. 200 Kanoner. Med denne ikke ubetydelige
Magt angreb han ved New Orleans 18. Apr.
1862 Jackson og St Philip Forterne, der var
understøttede af en Flaade paa 15 Skibe. Efter
en morderisk Kanonade lykkedes det ham at
forcere Spærringerne paa Mississippi-Floden, at
passere Fæstningsværkerne og ødelægge de
fjendtlige Skibe. 10 Dage senere foretog han et
Angreb paa de indenfor liggende
Chalmette-Forter; en Time senere maatte Byen New
Orleans overgive sig. Ved denne Vending i
Krigens Gang blev Kejser Napoleon afholdt fra at
anerkende Sydstaterne som krigsførende Magt.
1863 udmærkede F. sig atter glimrende ved sit
dristige og energiske Angreb paa Batterierne
ved Port Hudson; han trængte frem til Red
River, blokerede denne og forhindrede derved
fjendtlige Tilførsler. 1864 angreb F. Mobile,
hvortil Adgangen var spærret af Forter,
Torpedoer og Skibe. Med en Dristighed og
Koldblodighed, der søger sit Sidestykke, løb han 5.
Aug. ind mod Forterne, og efter at disse var
bragte til Tavshed og de fjendtlige Skibe
ødelagte ell. erobrede, var der intet andet tilbage
for de Konfødererede her end at overgive sig
paa Naade og Unaade. Til Belønning for disse
glimrende Bedrifter forfremmedes F. til
Viceadmiral og senere til Admiral, desuden
skænkede Staterne ham en Dotation. 1867 foretog
den fejrede Helt en Rundrejse med en Eskadre
til de forsk. europ. Søstater, hvor man overalt
viste ham den mest udsøgte Anerkendelse. -
For F. er der saavel i Washington som New
York rejst Statuer af hans Landsmænd, der med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
