- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
772

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farvesans, Evnen til at opfatte Farve - Farveskifte er et hos lavere Hvirveldyr (Krybdyr, Padder og Fisk) og hos visse Bløddyr ret alm. Fænomen - Farveskive er en cirkelrund Skive af Papir ell. Karton, som er bedækket med forsk.Farvestoffer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget rødt til at frembringe samme Virkning som
i et Øje med normal F. De anormale Systemer
kan altsaa betegnes som »svag F.«; og denne
kan endelig gennem ret jævne Overgange blive
saa svag, at en bestemt Fornemmelse
overhovedet ikke kan komme i Stand; Tilstanden
kaldes da Farveblindhed. At ogsaa Dyrene
gennemgaaende har F., er vi utvivlsomt berettigede
til at slutte deraf, at deres Beklædnings Farver
ofte frembyder en skuffende Lighed med
Omgivelsernes og hos mange Arter bliver særlig
pragtfulde i Parringstiden. Disse Farveforhold
vilde være ganske hensigtsløse, hvis Dyrene
manglede F., medens de under Forudsætning af
en veludviklet F. i Dyreriget naturlig kommer
til at gøre Tjeneste dels til Beskyttelse og
dels som Prydelse. Desuden har man
eksperimentalt paavist, at forsk., saavel lavere som
højere Dyrearter konstant foretrækker visse
Farver fremfor andre; hvorledes deres F. saa
i øvrigt forholder sig til den menneskelige,
savner man naturligvis ethvert Middel til at
afgøre. (Litt.: Grant Allen, The colour
sense, its origin and development
[Lond. 1879];
Graber, »Helligkeits- und Farbensinn der
Tiere« [Prag 1884]; Nagel, »Handbuch der
Physiologie«, Bd 3 [Braunschweig 1905];
Rönne, »Angeborene unvollständige Dichromasie« i
»Klinische Monatsblätter für Augenheilkunde«
1917).
Alfr. L.

Farveskifte er et hos lavere Hvirveldyr
(Krybdyr, Padder og Fisk) og hos visse Bløddyr
ret alm. Fænomen, der skyldes ejendommelige, i
Huden indlejrede Farveceller, Kromatoforer, og
den Evne, disse besidder til, dels ved ydre
Paavirkninger (f. Eks. vekslende
Belysningsforhold), dels ved Impulser fra Nervesystemet, at
udvide sig og meddele Huden deres Farvetone
og til atter at trække sig sammen og give Plads
for andre Farveceller og deres Farver. Dette F.
bliver ofte et udmærket Beskyttelsesmiddel,
saaledes naar Flynderne derved bliver i Stand til
ret hurtig at ændre deres Farver efter
Bundartens Karakter. Ganske særlig berømte for
deres F. er af Hvirveldyrene Kamæleonen og
bl. Bløddyrene Blæksprutterne. Farvespillet er
hos disse sidste og hos visse Fisk, saaledes den
i Middelhavet levende Mulle, i Dødsøjeblikket af
overordentlig Skønhed. Det F., som iagttages
hos Mennesket, altsaa Rødmen ell. Blegnen, har
derimod intet med Kromatoforer at gøre, men
skyldes en større ell. mindre Blodfyldning af
Hudens Haarkarnet.
(H. J. P.). R. H. S.

Farveskive er en cirkelrund Skive af Papir
ell. Karton, som er bedækket med forsk.
Farvestoffer og kan sættes i hurtig Rotation om en
Akse gennem Centrum. Paa F.
er de forsk. Farvestoffer
anbragte i Sektorer, som
hosstaaende Fig. viser, hvilket kan ske
enten ved Paamaling ell. bedre
ved at tage to forsk. F., der
hver for sig er ensfarvede,
skære dem op langs en Radius
og stikke dem ind i hinanden.
Ved Forskydning kan man let lade den ene
dække en større ell. mindre Sektor af den
anden, og er der bag paa Skiverne anbragt en
Gradinddeling, kan de to Sektorers Størrelse
aflæses. Sættes et saadant Skivepar i hurtig
Rotation om en Akse gennem Centrum, vil man
ved en vis Omdrejningshastighed ikke længere
kunne opfatte de to Farver hver for sig, men
ser Skiven ensfarvet over det hele. Den derved
fremkomne Farve er den samme, som man
vilde se, hvis alle de Farvestraaler, der
tilbagekastes fra Sektorerne, var ensformig fordelte
over hele Skiven. F. egner sig derfor fortrinlig
til at undersøge og paavise Resultatet af
Farveblandinger. Anbringer man f. Eks. paa en Skive
Farvestoffer, der kommer Spektrets Farver saa
nær som muligt, og giver man tillige de enkelte
farvede Sektorer Størrelser, der staar i samme
Forhold til hverandre, som de enkelte Farvers
Udstrækning i Solspektret, saa vil en saadan
Skive ved Rotation vise sig graa; at den ikke
bliver helt hvid, skyldes den Omstændighed, at
Farvestofferne indsuger en ikke ringe Mængde
Lys. Skiven kan derfor kun vise et lyssvagt
hvidt ɔ: graat. Ligeledes kan man let paavise,
at to enkelte Farver ved Blanding giver de
mellemliggende Farvetoner, som dog bliver mindre
og mindre mættede, jo længere Komponenterne
ligger fra hinanden i Farvekredsen (se
Farvesystem); sluttelig resulterer der graat,
naar de to Komponenter er komplementære.

Ved moderne fysiol. og psykologiske
Undersøgelser finder F. en overordentlig vidtstrakt
Anvendelse. Eksempelvis kan anføres, at man
i F. har det nemmeste Apparat til en hurtig og
forholdsvis nøjagtig Bestemmelse af de forsk.
Menneskers Evne til at opfatte Lys- og
Farveforskelle. Tegner man paa en hvid Skive en
overalt lige bred, sort Radius, der er afbrudt
med visse regelmæssige
Mellemrum (se Fig.), og lader man
denne Skive rotere, saa vil der
opstaa en Række graa Ringe,
adskilte ved mellemliggende
hvide. Af disse graa Ringe er
den nærmest ved Centrum den
mørkeste, medens den fjernest
fra Centrum er den lyseste;
Ringenes Lysning lader sig i øvrigt let beregne, naar
man udmaaler den sorte Linies Bredde og de
enkelte Ringes Afstand fra Centrum. Ved dette
lille Apparat kan man let overbevise sig om,
at ikke alle Mennesker under samme Forhold
kan skelne smaa Lysforskelle lige godt; medens
nogle kan se alle Ringene, kan andre kun faa
Øje paa de inderste, og da Ringenes Lysning
er kendt, har man heri et nøjagtigt Maal for
Skelnedygtigheden, den mindste Lysforskel, der
kan opfattes. Ogsaa til de mest forskelligartede
psykologiske Undersøgelser over
Farveopfattelsen er F. et hensigtsmæssigt Apparat, da det
tillader at variere Farverne i alle mulige
Henseender. Stikker man fl. Skiver ind i hverandre,
kan man fremstille en hvilken som helst
Blandingsfarve, og i de anvendte Sektorers
Størrelse har man en nøjagtig Bestemmelse af
Farvens Beskaffenhed. Har man f. Eks. paa en
Skive a° cinnoberrødt, b° hvidt og 360 ÷
[a+b]° sort, saa er Farven derved fuldstændig
bestemt og kan frembringes igen til enhver Tid
af enhver anden, forudsat at han har netop

illustration placeholder


illustration placeholder


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free