Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farvetryk kaldes i alle grafiske Virksomheder den givne Skrift- ell. Billedforms Aftrykning i andre Farver end sort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte udskaarne Partier støttede hinanden;
kun Hovedpartiet, d. v. s.: Billedets Midte,
fæstnedes til Underlaget med et Slags Kit af
Lim og Gips ell. ved Paalodning, medens
Yderpartiet ell. Omramningen, om fornødent, holdt
de øvrige løst paalagte Dele sammen ved Hjælp
af let aftagelige Tapper gennem Stereotypi og
Underlag. Ved Trykningen skiltes Billedets
enkelte Farvegrupper og indfarvedes hver med
sin Farvevalse, og efter igen at være samlede
paa det fælles Underlag skete Aftrykningen
under eet i Haandpressen. Da de enkelte Partier
ikke kunde forskyde sig, og det var uden
Indflydelse paa Trykket, om Papiret blev lagt lige
ell. skævt paa, udmærkede Congrevetrykket sig
ved den samme absolutte Nøjagtighed i
Farvernes Stilling paa alle Aftryk, en Præcision, som
end ikke kan naas med Nutidens komplicerede
Trykkeapparater. Men til Trods for, at
Congrevetrykket maatte beundres for dets tekn.
Fortrin lige over for de tidligere primitive
Farvetryksmetoder, og til Trods for at det ofte blev gjort
livligere, ved at den sønderdelte og atter
sammenstillede Trykplade overbroderedes med
Ornamenter og kaligrafiske Sving, der ved at gaa
gennem de forsk. Farvepartier viste næsten
ubrudte Linier, virkede det ret ensformigt og
fandt kun en begrænset Anvendelse i det
praktiske Liv. Da Congrevetrykkets Teknik tilmed
kun med Fordel lod sig udføre paa
Bogtryk-Haandpressen, gik det ud af Kurs, efterhaanden
som Cylinder-Hurtigpressen omkr. 19. Aarh.’s
Midte fortrængte de gl. Presser og indførte en
hel ny Trykteknik i de grafiske Fag. Den mest
ligefremme moderne Farvetryksteknik er
Tontrykket, der baade bruges i merkantile
Arbejder og i illustrerede Bøger under visse
Billedforme, hvis Fremtræden vilde lide under den
ofte grelle Modsætning mellem Papirets
skinnende hvide Flade og Billedets Tegning i
gnistrende Sort. For at dæmpe en saadan haard
og uskøn Modsætning trykker man ofte under
Billedformen en svag men livlig Tone ved Hjælp
af en glat Trykflade og Fernis, tilsat en Anelse
af et Farvestof. Vil man derimod højne et
ensfarvet udført Billedes Farveeffekt, bruger man
en Tonplade, i hvis fulde Flade der paa visse
Steder graveres mere ell. mindre tætte og fine
Linier (Skraveringer) ell. Punkter, medens den
fulde Flade andre Steder helt skæres bort. Ved
denne enkle Farvetryksteknik,
Chiaroscuro eller Clairobscur-Tryk, opnaas med
to Tryk en stærkt forøget Effekt i Billedets
Farvning, idet de skraverede og punkterede
Partier modtager mindre Farve end de fulde, og
sammen med de helt aabne Steder i Tonpladen
skaber en hel Række særegne Nuancer i
Billedets enkelte Partier. Iristryk er en anden
meget hyppig brugt Fremgangsmaade ved
Billeders Toning og forlanger kun en glat
Tonplade. Det bruges mest til Søstykker
og Billeder med landskabelig Karakter. En
Solnedgang paa et Billede i Sorttryk f.
Eks. kan gøres mere levende ved, at
Billedet med et ekstra Tryk faar tildelt en
fortonende blaalig Himmel, en lige saa
fortonende rødlig Solnedgang og en brunlig
Jordtone. Iristrykket fremstilles paa den ligefremme
Maade, at Cylinderpressens nederste
Gelatinevalser paa det Sted, hvor Irisstokken skal
passere under disse, ved den ene Ende
indfarves med blaa Farve, ved den anden med brun
og paa Midten med rød Farve; Farverne maa
selvfølgelig være gennemsigtige og Styrken
nøje afpasset efter Billedets Karakter
(Foraars- eller Efteraarsstemning, Morgen- eller
Aftenbelysning). Da Farvevalserne samtidig
roterer og bevæger sig frem og tilbage
i Længderetning, fremtræder Tonfarverne
ikke paa Papiret som skarpt adskilte
Farvestriber, men glider paa Berøringspunkterne
blødt over i hinanden og skaber fine
Overgange fra den ene til den anden Farve.
Flerfarvetryk kaldes Trykning af Billeder, i
hvilken Farverne ikke alene, som i
Congrevetrykket, ligger ved Siden af hinanden, men
ogsaa trykkes oven paa hinanden. Denne
Farvetryksteknik fremstod først i Litografien, men
praktiseredes ogsaa af andre grafiske Fag, i
Typografien som Farvetræsnit. Trykformens
Fremstilling ved denne nu forladte
Farvetryksmetode frembød mange Vanskeligheder og
kostede altid et umaadeligt Arbejde, naar der
tilsigtedes Opnaaelse af kunstnerisk
tilfredsstillende Resultater. Farverne i den Original, der
skulde gengives, maatte ikke alene indrettes
paa Trykformene i det rette Forhold paa de
enkelte Billedpartier, hvilket krævede udpræget
kunstnerisk Finfølelse, men den, der
udarbejdede Trykformene, maatte ogsaa have et
indgaaende Kendskab til Farveharmoni og en ikke
mindre sikker Forstaaelse af den mere ell.
mindre tonede Papirflades Indflydelse paa
Farvernes Fremtræden. Trykker man to Farver oven
paa hinanden, faar man en tredie Farve; Sort
og Rødt giver Brunt, Rødt og Blaat Violet, Rødt
og Gult Orange og Gult og Blaat Grønt. Man
faar imidlertid aldrig den samme Nuancering
frem i Blandingsfarverne, naar Farvernes
Rækkefølge veksler i Under- og Overtryk;
trykker man Gult som Underfarve, Blaat som
Overfarve, faar man een grøn Farvetone frem, lader
man Farverne derimod følge i omvendt Orden
en hel anden. Det er navnlig Undladelsen af
dette for et godt Resultat uomgængelige
Princip, der gør de haandværksmæssigt fremstillede
Flerfarvetryk, som gaar under Betegnelsen
Olietryk, saa græsselige. En blot tilnærmelsesvis
rigtig Gengivelse af et Maleris Farve- og
Lysovergange kræver ofte over en Snes Trykforme,
og de samme Farver i vekslende Under- og
Overtryk kan forekomme fl. Gange. Ved
Farvefotografiens praktiske Gennemførelse (se
Farvefotografi) er Flerfarvetrykkets Fremstilling blevet
betydelig simplificeret, ikke alene for
Trykformenes Udarbejdelse, men ogsaa for Trykteknikken.
Grafisk Gengivelse af Malerier og yderligere
Billeder, fotograferede direkte efter Naturen, er
nu Resultatet af en foto-mekanisk Proces. Af
den Genstand, der skal gengives i
Trefarvetryk, tages 3 fotografiske Optagelser i et
Kamera, der er forsynet med et Farvefilter, i
Alm. en gennemsigtig, farvet Gelatineplade, som
kan skydes ind foran ell. bag Objektivet. Ved
den ene Optagelse bruges et violet, ved den
anden et grønt, og ved den tredie et rødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
