Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fatima, Profeten Muhammed's yngste Datter, (606-632) - Fatimider kaldes det Dynasti, der herskede i Nordafrika og Ægypten 909-1171 - Fatra, se Karpatherne. - Fatsia Dcne. et Planch., Slægt af Vedbendfamilien, med en enkelt Art, F. japonica (Thurnb.) Dcne. et Planch., et lille Træ - Fattâhi, se Fettahi. - Fattigafgift, Præstationer til Fattigvæsenet i Anledning af visse bestemte Begivenheder - Fattigblok, -bøsse, Kasser til Indsamling af Gaver til Fattige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fatima, Profeten Muhammed’s yngste Datter,
f. 606, blev i ganske ung Alder gift med Ali ibn
Abi Talib, den senere fjerde Kalif. Hun fik
med ham Sønnerne Hasan og Husajn, hvilken
sidste senere ved det umajjadiske Dynastis
Rejsning led Martyrdøden. Da alle Profetens
andre Børn døde som spæde, blev F. den
eneste, gennem hvem hans Slægt fortsatte sig,
og de senere opstaaede Dynastier, der henførte
deres Herkomst til Muhammed, fik derfor Navn
efter hende (se Fatimider). F. døde faa
Maaneder efter sin Fader 632.
J. Ø.
Fatimider kaldes det Dynasti, der herskede
i Nordafrika og Ægypten 909-1171; dets Stifter
Abu Muhammed Ubajdallah (f. 873) regnede
sig, uvist om med Rette, for en Efterkommer
af Profetens Datter Fatima og Kalifen Ali; efter
denne sidste kaldes Dynastiet undertiden Alider.
Det lykkedes Ubajdallah at gøre sig til
Centrum for en i Nordafrika i Slutn. af 9. Aarh.
opstaaet religiøs Bevægelse, og med dennes
Hjælp fordrev han 909 de i Kairuwan (ved
Tunis) herskende Aglabider og grundlagde
Staden Mahdija. Fra denne Residens udbredte
han som Kalif sin Magt over største Delen af
Nordafrika, hvorimod hans Angreb paa
Ægypten forblev uden Resultat. Først hans
Sønnesønssøn Al-Muizz-lidinillah lykkedes det at
vinde Nillandet, som derefter blev hans Riges
Centrum, idet F. fra nu af residerede i det kort
i Forvejen anlagte Al-Masr-al-Kahira (Kairo).
Den flg. Hersker, Nazir al-Aziz, der ligeledes
var en erobringslysten og kraftig Regent,
udvidede Herredømmet til ogsaa at omfatte en
stor Del af Syrien; men under dennes Søn og
Efterfølger Al-Hakim-biamrillah indtræder
Omslaget. Hakim (996-1021) viste sig som den
mest ekscentriske af alle orientalske Despoter,
og de arabiske Historikere ved at fortælle en
Mængde Træk af hans Regering, hvor
vanvittig Storstilethed og spirituel Blodtørst er
blandede sammen paa en Maade, som man kun
i Biografierne af Caligula finder noget
tilsvarende til. Hakim endte med at erklære sig for
en Inkarnation af Guddommen og gav derved
Foranledning til Dannelsen af Drusernes
Religion, der senere i Syrien kom til at spille en
betydelig Rolle. Efter at have raset mod sit
Folk og sine Omgivelser i 25 Aar og svækket
Statens og Dynastiets Magt, forsvandt Hakim
pludselig paa en aldrig senere opklaret Maade;
rimeligvis var han dræbt af sin Søster, men
hans hemmelighedsfulde Forsvinden blev for
den drusiske Religions Forkyndere
bestemmende for fl. af den ny Læres Dogmer.
De flg. Regenter besad ikke Kraft nok til
at beskytte deres Herredømme mod de fra
forskellige Sider stadig mere truende Fjender, bl.
hvilke Tyrkerne, som ogsaa i selve Ægypten
fik mere og mere Indflydelse, var de farligste.
F.’s Magt svækkedes yderligere ved Kampen
med Korsfarerne, og Dynastiets sidste Herskere
blev for den indre Styrelses Vedk. en Bold for
deres Vesirers Luner; under Al-Adhad-lidinillah
(1160-71) har Kurderen Salah-eddin (Saladin)
allerede tilrevet sig al virkelig Magt, og ved
Kalifens Død bemægtigede han sig ogsaa den
nominelle, idet han som Sultan af Ægypten
med Anerkendelse af Kalifen af Bagdads religiøse
Overhøjhed grunder Ejubidernes Dynasti.
J. Ø.
Fatra, se Karpatherne.
Fatsia Dcne. et Planch., Slægt af
Vedbendfamilien, med en enkelt Art, F. japonica
(Thumb.) Dcne. et Planch., et lille Træ uden
Torne. Bladene er store, haandlappede og
glatte. Blomsterne sidder i Smaaskærme, der
atter er samlede i en Top; de har hudagtige
Kronblade. Stammer fra Japan og dyrkes som
Stueplante.
A. M.
F. japonica (Aralia Sieboldii hort.) er en
smuk og taknemmelig Stueplante med smukke
blanke og mørkegrønne Blade. Den formeres
ved Frøudsæd paa Undervarme i Apr. Efter at
være priklede plantes de i Juli i Stiklingpotter,
og de overvintres paa en lys Plads i Koldhus.
L. H.
 |
| Aralia Sieboldii. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
