- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
797

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fattigvæsenet i Alm. falder i 2 Dele: Fattigforsørgelsen og Fattigpolitiet - -- Den gældende Lovgivning uden for Norden.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af lgn. Karakter som før Reformationen. Den af
Kasseforordningen fastslaaede kommunale
Forsørgelsespligt eksisterede væsentlig kun paa
Papiret. I Bayern reformeredes F. 1780 paa
Grundlag af Fødekommunens Forsørgelsespligt og
kommunale Fattigskatter. I Preussen
udkom Landsloven af 1794, hvorefter
Hjemstedsret erhvervedes ved Fødsel, Optagelse som
Kommunemedlem ell. 3-aarigt fast Ophold. For
subsidiært at støtte overbebyrdede Sogne,
indrette Fattiganstalter o. l. oprettedes
Landarmenverbände ɔ: Foreninger af Sogne inden
for en større Landsdel. Denne Lov er
Udgangspunktet for det tyske Riges gældende F. I
Danmark skyldes Fattiganordning af 1799
og 1803 Oplysningens Tidsalder (jfr ndf.).
Skæbnesvangre Følger havde denne Tid for Frankrig
og England, I Frankrig kuldkastede
Revolutionen hele det traditionelle Fattigsystem, og
Fattigplejen blev direkte Statsopgave.
Nationalværksteder skulde overalt indrettes for de
Arbejdsføre; andre trængende skulde en Gang
aarlig have en »Statspension«. Staten mægtede
imidlertid aldeles ikke at gennemføre det ny
System, og Aar V (1798) genoprettedes hele den
ældre Tilstand. Paa de da udkomne Love af
16. Vendémiaire og 7. Frimaire hviler
Frankrigs F. endnu for en væsentlig Del. I
Englands F. indtraadte for saa vidt en
Forbedring, som den i fl. Retninger uheldige act
of settlement
ophævedes 1795, og Hjemsendelse
forbødes, naar Trang ikke faktisk forelaa, ell.
naar det vilde medføre Fare p. Gr. a. den
Trængendes Helbredstilstand, men i andre
Retninger var Oplysningstidens Resultater højst
uheldige. Gilberts Act af 1782 indførte det
berygtede allowance system, hvorefter det
Offentlige ydede Tilskud til enhver, hvis
Arbejdsløn ikke ansaas tilstrækkelig til Forsørgelse af
ham og hans. Hermed var en Præmie sat for
Dovenskab, Fattigudgifterne steg kolossalt, og
1818 ophævedes atter Loven. I 1830’erne
underkastedes F. en Omstøbning, der foreligger i den
endnu gældende L. af 14. Aug. 1834.

Den gældende Lovgivning uden for Norden.

Storbritannien. Hovedloven er L. 14.
Aug. 1834 med talrige Tillægsbestemmelser,
senest af 1894. Udgangspunktet er obligatorisk
Forsorg for alle Trængende, men i
Gennemførelsen bygges paa et Slags
Afskrækkelsesprincip, der udgaar fra Arbejdshuset som Centrum.
F.’s Rammer er unions, Foreninger af
Kommuner (i alt 647). Hver Kommune vælger en
Guardian, der træder sammen med de af de
andre Kommuner valgte, hvilke tilsammen
udgør Unionens boards of guardians. Under dette
sorterer kommunevalgte overseers til at ansætte
og inddrive Fattigskatterne og føre Lister over
de Trængende. Over samtlige boards of
guardians
staar local government board, en Afdeling
af Indenrigsministeriet. Tilsynet besørges herfra
ved 15 Inspektører, der distriktsvis foretager
Inspektionsrejser, modtager Klager og paaser,
at intet forsømmes, samt 37 Revisorer, der paa
samme Vis kontrolerer, at den ydede Hjælp ikke
i noget Tilfælde overskrider det nødvendigste.
F.’s Udgifter bestrides af Fattigskatter, lagte
paa al fast Ejendom (i Reglen 6 % af dens
skattepligtige Indtægt). Dog betaler Staten
Lærere og Lærerinder i Fattigskolerne samt 4
sh. ugentlig for hver Sindssyg. Kun ganske
ubemidlede Personer er understøttelsesberettigede.
Opholdsdistriktet skal altid yde foreløbig
Hjælp; Erstatningsret over for
Forsørgelsesdistriktet haves ikke, men Hjemsendelse kan
fordres over for ikke Hjemstedsberettigede, dog
med mange Undtagelser. Hjemsted i et Distrikt
erhverves ved Fødsel, Ægteskab ell. 3-aarigt
Ophold. Den Hjælp, der ydes, er in-door ell.
out-door relief ɔ: henh. lukket ell. aaben Fp.
Hovedvægten lægges paa in-door relief. For
out-door relief er af government board
udfærdiget 2 Instrukser af 21. Decbr 1844 og 14.
Decbr 1852. Ved den første, som gælder overalt
uden for de store Byer, begrænses out-door
relief
til pludselige, paatrængende Tilfælde,
Sygdom, Ulykker o. l., Enker i Enkestandens
første 6 Maaneder ell. med smaa Børn. Den
anden Instruks, for de store Byer, tillader
out-door relief altid over for Kvinder; over for
Mænd med de Begrænsninger, at Hjælpen altid
skal bestaa halvt i Naturalier, kun maa ydes
mod en passende Arbejdspræstation og aldrig
bestaa i Tilskud til fortjent Arbejdsløn
(allowance, se foran). Overtrædelse af disse
Bestemmelser medfører Erstatningspligt for
vedkommende board of guardian ell. dens enkelte
Medlemmer. Til Arbejdshusene henvises alle
Arbejdsudygtige, endvidere Børn samt de
Arbejdsføre, der ikke kan komme ind under de nævnte
Undtagelsesbestemmelser for Tilstaaelse af
out-door relief, ell. som nægter at modtage Hjælpen
i den tilbudte Form ell. Omfang. I
Arbejdshuseme gives kun det nødtørftige; streng
Disciplin hersker samt Arbejdstvang.
Omkostningerne ved in-door relief er Maalestok for, hvad
der maa anvendes paa out-door relief til den
enkelte. Den yderst uheldige Sammenhoben af
heterogene Elementer i Arbejdshusene har ført
til, at for det første Børnene er udskilte, for
hvis Vedk. er indført boarding-out system ɔ:
Plejesystem i Familier mod Kostpenge.
Dernæst er fra 1860 de Syge udskilte i stort
Omfang og anbragte paa særlige Hospitaler; hvor
dette ikke er sket, er i hvert Fald indrettet
særlige Afdelinger i Anstalten til deres
Optagelse; meget er endvidere gjort for
Tilvejebringelse af godt Personale til Sygeplejen.
Endelig er i mange Anstalter indrettet særlige
casual wards for rejsende Haandværkssvende
o. l., der kun behøver Husly, men ikke anden
Hjælp. Dog ydes denne Hjælp kun mod een
ell. fl. Dages Arbejde. I Reglen er Orden og
Disciplin mønsterværdig i Arbejdshusene, men
Beskæftigelsen af Lemmerne ofte meget
mangelfuld. For Londons F. gælder fl. særlige
Regler. Byen er delt i 30 Distrikter, hvert
styret af et board of guardians, men government
board
har Ret til at udmelde 1/3 af
Medlemmerne i hvert af disse. Visse Grene af F.
sorterer dernæst under en særlig for alle
Distrikter fælles Administration, metropolitan asylum
board
, hvis Medlemmer, managers, vælges med
2/3 af Distrikterne, med 1/3 af government board.
Under asylum board sorterer en Række

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0835.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free