Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - -- De nordiske Lande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ofredes til de Fattige rundt om i Landet,
var ubetydeligt, og noget ordnet F. kom ikke i
Stand. I Kbhvn skænkede imidlertid Frederik
II 1574 til de Husarme i Staden 10000 Rdl.,
hvilken Sum blev Grundlaget for F.’s Formue, og
efter de hertil knyttede Bestemmelser foregik Fp.
til 1708. Biskoppen, første Theologus og ældste
Borgermester var F.’s Direktion;
Fattigforstandere beskikkedes i hvert af Byens Sogne til
Gavernes Indsamling og Fordeling. Tiggeruvæsenet
var imidlertid stadig delvis tolereret, indtil
Christian IV c. 1600 indrettede Tugt- og
Børnehuset, der senere (1662) afløstes af Stadens
Børnehus (se Børnehuset). Tillige
skænkede denne Konge 23000 Daler samt 2
Bygninger (Konventhuset, Hjørnet af Silkegade og
Pilestræde) til Stadens F. Fra Konventhuset
udgik herefter Almisseuddelingen 3 Gange
ugentlig. - En fuldstændig Reform for hele
Landet skete ved Frederik IV’s to Love af 24.
Septbr 1708 om Betleri m. v. i Kbhvn,
Købstæderne og paa Landet. For Kbhvn oprettedes
en Fattigdirektion paa 5 Medlemmer; herunder
sorterede 5 Kommitterede, 2 Fattigforstandere
for hvert Sogn, en Stodderfoged og en
Kvartermester for hvert Kvarter. Uden for Kbhvn var
Stiftamtmand og Biskop Overbestyrelse;
Forvaltningen skete i Byerne ved Fattiginspektører
- Præsten, Magistratsmedlemmer og Borgere
-, paa Landet ved Kirkeforstanderne - Provst
og Herredsfoged. Hver Kommune skulde bistaa
de Fattige, som havde haft 3-aarigt Ophold der.
De Trængende inddeltes i 7 Klasser og
omfattede kun helt ell. delvis Arbejdsudygtige samt
Børn. Arbejdsføre skulde derimod sættes til
Arbejde, og hertil oprettedes i den flg. Tid
Tugt- og Manufakturhuse i Stege 1742, i Viborg
1743, i Odense 1753. For Kbhvn fungerede
Børnehuset i samme Øjemed. I disse Anstalter kunde
enhver finde Arbejde mod Dagløn; de
genstridige skulde tvinges til Beskæftigelse smst. Hvad
derimod F.’s Indtægter angaar, blev Frd. 17U8
i det væsentlige staaende ved den ældre
Tilstand. Gaver og Kollektbøger var Hovedsagen.
Vel var det Pligt at tegne sig for Bidrag, og
ubetalte forfaldne Bidrag kunde inddrives ved
Udpantning, men over Bidragenes Størrelse var
man selv Herre; af faste Indtægter tilkom der
kun F. 1 % af Embedsmænds Gager. Paa
Landet bestod Fattigplejen hovedsagelig i, at de
Fattige gik paa Omgang mellem Bønderne og
fik Kosten, hvor de kom, (Reskr. 1732); i
Købstæderne udrettedes kun lidet uden for de
bestaaende Hospitaler og Stiftelser. I Kbhvn
raadede F. vel over en aarlig Indtægt af 16-20000
Rdl, indkomne ved Kollekter, Bidrag fra
Kongehuset og Rente af Formue, hvorhos Tilskud
fra Staten, private Dotationer, Andel i Lotterier,
Assistenshusets Overskud m. v. i den flg. Tid
bragte dette Beløb til at stige betydelig, men
til Gengæld voksede de Trængendes Antal
uophørlig (fra 368 Trængende i 1708 til 8800 i 1774),
hvilket medførte store Udgifter til Indrettelse
af Stiftelser foruden til den direkte
Understøttelse. Desuden slugtes store Summer ved
Gennemførelsen af det i Frd. 1708 udtalte Princip,
at Arbejdsføre skulde skaffes Arbejde; hertil
var indført en storartet Fabriksvirksomhed i
Stadens Børnehus, Alm. Hospital og i forsk.
Arbejdshuse, hvilket medførte store aarlige
Underskud. F. kom saaledes dybere og dybere i
Gæld, uagtet man fra 1762 havde begyndt at
udskrive en Fattigskat af konstant Beløb,
nemlig 9000 Rdl. aarlig, der udrededes af
Grundskatten. 4. Apr. 1781 ophævedes
Fattigdirektionen, der fra 1771 var undergaaet en Del
Forandringer, og F. henlagdes under Kbhvn’s
Magistrat; hermed begyndte en Række
Bestræbelser for at omordne Statens F., hvilket
sluttelig førte til Plan for Kbhvn’s F. af 1. Juli 1799.
Mærkeligt mok reformerede denne Lov ikke
Reglerne om F.’s Indtægter. Dels vidste man,
at store Kapitaler i den nærmeste Tid vilde
tilfalde F. ved Legater, dels haabede man, at det
ny System, som indførtes, skulde virke
præventivt paa Trangen og saaledes formindske
Udgifterne. En Direktion oprettedes bestaaende af
24 Medlemmer, der deltes i 5 Kommissioner til
F.’s forsk. Grene; under disse sorterede 130
ulønnede Forstandere, 230 underordnede
Hjælpere; hver Forstander skulde tage sig af c.
15 Familier. Fp.’s Opgaver var: 1) at Gamle
og Svage nyder Almisse, 2) Arbejdsføre faar
Arbejde, 3) Syge helbredes og 4) de Unge
opdrages og undervises. Paa dette Grundlag har
Fp. i Kbhvn derefter udviklet sig, kun at fri
Skoleundervisning ved Grl.’s § 85 er ophørt med
at være Bestanddel af F. Derimod viste det sig
snart nødvendigt at skaffe F. sikrede Indtægter,
idet Underbalancen i Løbet af Krigsaarene 1807
-14 steg til 500000 Rdl. - af Kapitalen var
forbrugt c. 800000 Rdl. -, og ved L. 6. Juli 1816
indførtes som Del af Grundtaksten en Skat, der
bestemtes efter hvert Aars Underskud, senere
kalkuleredes efter det kommende Aars Forbrug.
L. 4. Marts 1857 henlagde endelig F. paa ny
under Magistraten, den særlige Direktion
ophævedes. L. 19. Febr 1861 ophævede den
særlige Fattigskat, der fremtidig indkræves som
Del af Arealskatten og udgør den opr.
Bygningsafgifts tredobbelte Beløb. - For Købstæderne
og Landet reformeredes F. ved 2 Love af 5. Juli
1803. Herefter gjordes det til Pligt for hver
Kommune at forsørge de Trængende, som
havde haft 3-aarigt fast Ophold ell. trængte til
øjeblikkelig Hjælp; dog skulde for de sidstes Vedk.
Udgifterne udlignes paa Amtets samtlige
Kommuner. Til Udgifternes Dækning skulde Skatter
udskrives hos Kommunens Beboere. F. skulde
bestyres af Præsten, Politimesteren samt i
Byerne et Magistratsmedlem og 2 Borgere, paa
Landet en stor Lodsejer og 3-4 Sognemænd.
L. 11. Febr 1863 for Byerne og L. 6. Juli 1867
for Landet har senere ophævet de særlige
Fattigskatter, og Udgifterne til F. afholdes herefter
som i Kbhvn under eet med Kommunens øvrige
Udgifter. De særlige Fattigdirektioner bortfaldt
ved L. 6. Juli 1867 for Landet, 26. Maj 1868 for
Købstæderne, og Bestyrelsen tilfaldt
Kommunalraadene som saadanne.
Gældende Lovgivning. Grl.’s § 84
fastslaar enhver Trængendes Ret til offentlig
Hjælp, mod at han underkaster sig de
Forpligtelser, som Lovene herom paabyder. De nu
gældende Regler om Fattighjælp indeholdes i L.
9. Apr. 1891, som imidlertid ingen Forandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
