Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faucher, Léon, fr. Statsmand og Nationaløkonom, (1803-1854) - Fauchet, Claude, fr. Biskop og Revolutionsmand, (1744-1793) - Faucigny, Landskab i Frankrig, det nordlige Savoyen, V. f. Montblanc-Gruppen - Faucille, Col de la, Pas- og Postvej over Jurabjergene - Faucilles, Monts, et skovrigt Højdedrag i det østlige Frankrig - Faucit, Helen, eng. Skuespillerinde, (1817-98) - Fauerholdt, Viggo, dansk Sømaler, (1832-1883) - Faugére, Armand Prosper, fr. Skribent, (1810-87) - Faujas de Saint-Fond, Barthélemy, fr. Geolog, (1741-1819)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Napoleon’s Valg og blev derefter Decbr 1848
Indenrigsminister; opretholdt med Kraft Ordenen
og fjernede de af den provisoriske Regering
ansatte Præfekter, men blev styrtet Maj 1849
for sin stærke Indblanding i Valgene. Han
vedblev dog at spille en stor Rolle i
Nationalforsamlingen og var 1850 Ordfører for den ny
Valglov, som indskrænkede den alm. Valgret.
Han ønskede en streng parlamentarisk Styrelse
i konservativ Retning og var igen
Indenrigsminister Apr.-Oktbr 1851, men trak sig efter
Statskuppet Decbr s. A. tilbage fra det
offentlige Liv. (Litt.: L. Faucher, Biographie,
correspondance et vie parlementaire [2 Bd,
1875]).
E. E.
Fauchet [fo’∫æ], Claude, fr. Biskop og
Revolutionsmand, f. 22. Septbr 1744, henrettet
1793, blev Storvikar hos Ærkebispen af
Bourges og en af Ludvig XVI’s Hofprædikanter.
Han var en betydelig gejstlig Taler, men
upraktisk og overspændt. Han var med ved Stormen
paa Bastillen og var Septbr 1789-Oktbr 1790
Medlem af Paris-Kommunen og en Tid meget
populær. Han var Sjælen i la Société des amis
de la vérité, i hvis Organ, det halvmystiske
Blad Bouche de Fer, og i hvis Sal han prædikede
sociale Reformer i kristelig Aand og brød
mangen Lanse med Voltairianerne. 1791 blev han
konstitutionel Biskop i Calvados og Medlem af
den lovgivende Forsamling. Han gik ivrig mod
de Præster, der ikke vilde aflægge Ed paa
Gejstlighedens civile Konstitution, men
modsatte sig Gejstliges Giftermaal. I Konventet
stemte han mod Ludvig XVI’s Henrettelse og
kom nu til at dele Girondens Upopularitet, og
Juli 1793 blev han fængslet som mistænkt for at
være de flygtede Girondineres Medskyldige,
dømtes skyldig og guillotineredes 31. Oktbr.
{Litt.: H. Cros, C. F. [Paris 1912]).
(F. J. M.). P. L. M.
Faucigny [fosi’nji], Landskab i Frankrig,
det nordlige Savoyen, V. f.
Montblanc-Gruppen, nu udgørende Arrond. Bonneville i Dept.
Haute-Savoie, indtil 1860 en af Savoyens 8
Provinser. F. bestaar hovedsagelig af de
Bjergdale, der gennemstrømmes af Arve og dennes
Bifloder Giffre og Borne. Hovederhvervet i
F., der er kendt for sit barske, kolde Klima,
er Kvægavl; dog er der ogsaa noget Agerbrug
og Vinavl. Af de smaa Byer mærkes
Bonneville, Chamonix og Sallanches.
G. Ht.
Faucille, Col de la [’kål-d-la-fo’si.j], Pas-
og Postvej over Jurabjergene (Pashøjde 1323
m), ligger mellem Dôle og Mont-Colomby,
forbinder Genève og Pays de Gex med den fr.
Grænsefæstning Les Rousses og med St-Claude.
G. Ht.
Faucilles, Monts [’må-fo’si.j], et skovrigt
Højdedrag i det østlige Frankrig, Sydranden af
den lothringske Højslette, staar mod Ø. i
Forbindelse med Vogeserne, mod V. med Langres’
Plateau og danner Vandskellet mellem Saône
mod S. og Meuse og Moselle mod N. F. opfylder
en Del af Dept Les Vosges og Haute-Marne og
naar i Montagne de Laino, SØ. f. Remiremont,
613 m. Navnet F. skyldes Geograferne; den
lokale Befolkning kalder Egnen la Vôge.
G. Ht.
Faucit [’få.sit], Helen, eng.
Skuespillerinde, (1817-98), debuterede 1833 i Richmond,
kom snart efter til London, hvor hun indtil 1876,
da hun trak sig tilbage fra Scenen, dels paa
Haymarket-Teater, dels paa Drury-Lane-Teater
var en anset Kunstnerinde, der især udmærkede
sig i Fremstillingen af de Shakespeare’ske
Kvindeskikkelser; bl. hendes andre Roller kan
nævnes Jolanthe i »Kong René’s Datter«, hvori
hun tog Afsked med Publikum. Senere optraadte
hun ved Shakespeare-Festen i Stratford on
Avon 1879 som Beatrice i »Stor Staahej for
Ingenting«.
A. A.
Fauerholdt, Viggo, dansk Sømaler, f. i
Kbhvn 6. Aug. 1832, d. i Düsseldorf 7. Aug. 1883,
gennemgik Malerlæren og tegnede paa
Kunstakademiet samtidig med, at han uden synderlig
Vejledning malede Studier fra danske Farvande,
senere fra Norges Kyster. Paa Charlottenborg
debuterede han 1854 med tre Smaabilleder,
hvoraf et solgtes til Kunstforeningen; derefter
udstillede han hvert Aar indtil 1867 Mariner,
der for en Del fandt Købere saavel i den
kjøbenhavnske som i Provinsbyernes
Kunstforeninger. 1857 vandt han den Neuhausen’ske Præmie
for »En helsingørsk Lodsbaad, som sætter ud til
et Skib«, og Aaret efter vandt hans »Episode af
et Søslag fra Niels Juel’s Tid« en Del
Opmærksomhed. 1865 rejste han med Akademiets
Stipendium til Vesttyskland og tog kort efter fast
Ophold i Düsseldorf, hvor han 1883 pludselig
døde, uden at det var lykkedes den oprindelig
lovende Kunstner at vinde sig en Stilling
dernede ell. ret at fyldestgøre de Forhaabninger,
man hjemme havde knyttet til ham. Mellem
hans mindre Arbejder findes imidlertid
adskilligt af Værdi.
S. M.
Faugère [fo’зæ.r], Armand Prosper,
fr. Skribent, (1810-87), fordybede sig navnlig
i Pascal-Forskninger og udgav: Éloge de Blaise
Pascal (1842), priskronet af Akademiet, Pensées,
fragments et lettres de Bl. P. (2 Bd, 1844),
Lettres, opuscules et mémoires de Mme Périer et
de Jacqueline, sæurs de Pascal, et de Marg.
Périer, sa nièce (1845), Lettres de la mère Arnauld
(1858) og (Æuvres de Pascal (1886 ff.). Da
Chasles 1868 forelagde Akademiet nogle hidtil
ukendte Haandskrifter af Pascal, tog F. til Genmæle i
Défense de Bl. P., Newton, Galilée etc. contre
les faux documents de M. Chasles; senere blev
Falskneriet ogsaa virkelig konstateret. F. har
tillige offentliggjort Mémoires de Mme Roland
(2 Bd, 1864), Fragments de littérature, morale et
politique (2 Bd, 1865), Saint-Simon’s Écrits
inédits (6 Bd, 1880-83) m. m.
S. Ms.
Faujas de Saint-Fond [fo’зa-t-sæ-’få],
Barthélemy, fr. Geolog, f. 17. Maj 1741 i
Montélimar, d. 18. Juli 1819 i Saint-Fond. Samtidig
med, at F. (fra 1765) var knyttet til Muséum
d’histoire naturelle i Paris, foretog han som
Commissaire du roi pour les mines geol.
Studierejser til England, Holland, Tyskland, Bøhmen
og Italien. 1793 blev han ansat ved ovennævnte
Museum som den første Prof. i Geologi i
Frankrig. Han undersøgte særlig Vulkaner, og af hans
talrige Afh. kan navnlig fremhæves Recherches
sur les volcans éteints du Vivarais et du Velay
(1778), Minéralogie des volcans (1784), Voyage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
