Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 814 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fauteuil (fr.), Armstol, Lænestol, Præsidentstol - Fautfragt (af fr. faute, Mangel), den Fragt, en Skipper er berettiget til at fordre for Gods - fautor (lat.), Begunstiger. f. delicti, Begunstiger af en Forbrydelse jfr Meddelagtighed). - Fauvel, Sulpice Antoine, fr. Epidemiolog, (1813-1884) - faux bourdon, en i Middelalderen opstaaet ejendommelig Art af flerstemmig Sang - Fava, Onorato, ital. Digter, (1859- ) - Favara, By paa den sydvestlige Side af Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 10 km Ø. f. Girgenti og 15 km fra Havet - Favaro, Antonio, ital. Matematiker, (1847- ) - Favart, - 1) Charles Simon, fr. dram. Forf., (1710-93)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 18 Pladser i henh. det fr. og sv. Akademi.
Smlg. Foldmøbler.

Fautfragt [’fo.t-] (af fr. faute, Mangel), den
Fragt, en Skipper er berettiget til at fordre for
Gods, der iflg. Befragtningskontrakten skulde
have været indladet i Skibet, men ikke er
blevet det. F. omfatter i Reglen hele den for de
udeblevne Varer betingede Fragt; hvis
imidlertid en Enebefragter ell. samtlige Befragtere
helt træder tilbage fra Kontrakten (og Skibet
saaledes paa sin Side slipper for Rejsen),
skyldes efter nordisk Søret kun halv Fragt,
ligesom der ogsaa i enkelte andre Tilfælde gøres
større ell. mindre Afdrag (jfr de nærmere
Regler herom i Sølovens §§ 126-130). Disse
Modifikationer i det alm. Princip om en Kontrakts
bindende Natur er begrundede i Hensynet til,
at de vekslende Handelskonjunkturer let kan
bevirke, at en Vareforsendelse, der dengang, da
Befragtningskontrakten afsluttedes, maatte
antages for fordelagtig, kort Tid efter stiller sig
som lidet ønskelig, og lgn. Regler genfindes i de
fleste fremmede Sølovgivninger, dog ikke i eng.
Ret.
E. T.

fautor (lat.), Begunstiger. f. delicti,
Begunstiger af en Forbrydelse (jfr
Meddelagtighed).

Fauvel [’fo’væl], Sulpice Antoine, fr.
Epidemiolog, f. i Paris 1813, d. smst. 5. Novbr
1884, Dr. med. 1840. F. naaede international
Berømmelse ved sin Reorganisation af den
internationale Sanitetstjeneste i Tyrkiet. Allerede
fra 1840 havde der bestaaet en af tyrk.
Embedsmænd ledet Sundhedskommission, der
havde anordnet Karantæneregler for indgaaende
Skibe, men da den praktiske Gennemførelse
stødte paa Vanskeligheder, udnævnte hver Stat
en Delegeret, der skulde tiltræde
Kommissionen, som fik den Opgave at forhindre
Indslæbning af epidemiske Sygdomme i Riget. Over for
denne Kommission var det, at F., der siden
1847 havde været ottomannisk
Sanitetsembedsmand, gjorde opmærksom paa, at Pest var en
endemisk Sygdom i Orienten, og at der
fordredes en Ændring af hele Karantænevæsenet,
hvis det skulde lykkes at forhindre
Sygdommens Indtrængen i Europa. Sine Tanker herom
fremsatte han paa den internationale
Sanitetskonference i Paris 1851, og han gav derved
Stødet til Sanitetskonventionen til
Afværgelse af Pest, Kolera og gul
Feber, der straks tiltraadtes af
Middelhavslandene; senere, under Indtrykket af truende
Epidemier, af de øvrige europ. Stater. 1866
vendte F. tilbage til Paris, hvor han blev
Generalinspektør for Sanitetsvæsenet og den fr.
Regerings Repræsentant ved Kongresserne i
Konstantinopel 1886 og i Wien 1874. Paa disse
fremlagde han sine Arbejder, bl. hvilke
mærkes: Le Choléra, étiologie et prophylaxie (1868),
Rapport sur l’organisation du service des
quarantaines en Turquie (1873) og Règlement
général de police sanitaire maritime (1876).
J. S. J.

faux bourdon [fo-bur’då] (fr.), (ital. falso
bordone, eng. fa-burden), en i Middelalderen
opstaaet ejendommelig Art af flerstemmig Sang,
der bestod deri, at der til en Understemme
(Tenor) blev sunget en Række parallelle Tertser
og Sekster, hvorved der altsaa fremkom, hvad
vi efter vor moderne Opfattelse vilde kalde en
Række »Sekstakkorder«, dog at Beg. samt Halv-
og Helslutningerne i Alm. dannedes af Kvint
og Oktav, f. Eks.:



Naar og hvor denne Syngemaade først er
opstaaet, kan ikke bestemt afgøres. Navnet er fr.,
og i Frankrig blev i det hele denne Art af
flerstemmig Sang meget anvendt, samtidig med
»Discantus«. Efter det pavelige Eksil i Avignon
drog f. b. med de pavelige Sangere til Rom og
vandt efterhaanden Indgang i hele Kirken.
Ogsaa i England vandt denne Syngemaade
udbredt Anvendelse, en gl Musik-Traktat fra c.
1400 kalder den apud Anglicos communis. -
Navnet f. b. betegner senere i Tiden ogsaa
andre Syngemaader. Saaledes i 17. Aarh. en
flerstemmig Sang, i hvilken cantus firmus
følges af andre Stemmer i lutter Konsonanser.
Fremdeles Ledsagelse af Responsoriernes
Psalmodier i konsonerende Intervaller (anvendes
endnu hyppig). Endelig en til en given cantus
firmus improviseret contrapunto alla mente med
Koloraturer. (Litt.: Guido Adler, »Studie
zur Geschichte der Harmonie« [Wien 1881]).
A. H.

Fava, Onorato, ital. Digter, f. 7. Juli
1859 i Collobiano (i Piemont) og har i mange
Aar været bosat i Neapel. Der skyldes ham en
Række Fortællinger, Eventyr for Børn,
Digtsamlinger o. s. v., deriblandt Prime follie
(1881), Vita nostra (1885), Tesoruccio (1885),
Vita napoletana (Catania 1887), Storielle di
Francine (1887), Ometti e Donnine (1888) og
Romanerne Rinascimento og Contro i piú
(begge 1888). Bl. Eventyrene maa nævnes Granellini
di pepe, Il teatrino dei Pupi, Le pantofole del
Re og Francolino.
(E. G.). E. M-r.

Favara, By paa den sydvestlige Side af
Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 10 km Ø. f.
Girgenti og 15 km fra Havet. (1911) 21700 Indb. F.
har Svovl- og Marmorgruber og et gl. Slot fra
13. Aarh.
H. P. S.

Favaro, Antonio, ital. Matematiker, f.
1847, Prof. i Matematik fra 1872, i grafisk Statik
fra 1882 ved Univ. i Padua. F. er særlig kendt
ved sine Studier vedrørende Galilei, hvis
Resultater findes i en Mængde Afh. og Skr (bl. a.
Galileo Galilei e lo studio di Padova [2 Bd,
1883]). Den monumentale Nationaludgave af
Galilei’s samlede Værker, der begyndte at
udkomme 1890, blev da ogsaa lagt i F.’s Haand.

Favart [fa’va.r], 1) Charles Simon, fr.
dram. Forf., (1710-93), gift 1745 med nedenn.
M. J. B. F., gjorde meget ung Lykke med Digtet
La France délivrée par la Pucelle d’Orléans
og skrev fra 1734 for den komiske Opera paa
Théâtre de la Foire en lang Række Lystspil,
Farcer og Syngespil. 1745 overtog han Ledelsen
af den Trup, der fulgte Marskallen af Sachsen
paa hans Felttog i Flandern. Siden vendte han
tilbage til Paris og ledede fra 1752 paa Foire

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>