Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Favoritsultaninde, den af den tyrkiske Sultans Hustruer, som han særlig udmærkede - Favosites, en til Tabulaternes Gruppe henhørende, uddød Slægt af Koraller - Favras, Thomas Mahi, Marquis de, fr. Militær, (1744-1790) - Favre, Antoine (Antonius Faber), fr. Retslærer, (1557-1624) - Favre, Jules, fr. Statsmand og Sagfører, (1809-1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udmærkelse af en enkelt iblandt Kadinerne ophørt, og
som fyrstelige Personer inden for Haremet
betragtes kun de kejserlige Prinsesser samt
Sultan Valide, d. v. s. den regerende Sultans
Moder, uanset hendes Byrd.
J. Ø.
Favosites, en til Tabulaternes Gruppe
henhørende, uddød Slægt af Koraller, hvis Skelet
dannedes af talrige, tæt stillede, med
Tværskillevægge forsynede, prismatiske Rør. F.
findes meget hyppig i gothlandiske og devoniske
Aflejringer i Europa og Nordamerika,
sjældnere i Aflejringer fra Stenkul- og
Permperioderne.
J. P. R.
Favras [fa’vra], Thomas Mahi, Marquis de,
fr. Militær, f. 1744, henrettet 1790. I Efteraaret
1789, da Kongen havde maattet flytte fra
Versailles til Paris, stiftede F. en
Sammensværgelse om at føre ham til Péronne for at gøre
ham uafhængig af Nationalforsamlingen.
Uforsigtig, som han var, blev han snart forraadt
og arresteret, og der spredtes vilde Rygter om
hans Anslag mod Revolutionens Mænd og mod
Hovedstaden. Kongens Broder, Ludvig (XVIII),
havde utvivlsomt staaet i Forbindelse med ham,
men desavouerede ham nu, og F. røbede intet
og tog modigt mod sin Dødsdom. Adelens Ret
til at henrettes med Sværd var nylig afskaffet;
19. Febr 1790 blev F. hængt paa Grève-Pladsen
under Folkeskarernes Jubel.
P. L. M.
Favre [fa.vr], Antoine (Antonius
Faber), fr. Retslærer, f. i Bourg-en Bresse 4.
Oktbr 1557, d. i Chambéry 1. Marts 1624,
Advokat og Dommer, Præsident for Senatet i
Chambéry og Guvernør i Savoien. Som Forf.
indtog F. en Førerstilling, hans Værker vandt
ogsaa Udbredelse uden for Frankrig, paavirkede
f. Eks. Tyskere som Kaspar Schieferdecker og
Benedict Carpzov. Fremhæves kan Coniecturam
iuris civilis (1591-97), De erroribus
pragmaticorum, et interpretum iuris (1598), Rationalia
in primam et secundam et tertiam partem
Pandeclarum (1604) og Codex Fabrianus
definitionum forensium et rerum (1610), en
ræsonnerende Fremstilling af den af Chambéry-Senatet
hævdede Ret. F.’s samlede Opera juridica udgivet
1658 ff. Hans Skribentvirksomhed omfattede
ogsaa Poesien, Religionen og Moralen. Han var
Fader til Filologen Claude F. Vaugelas
(1595-1650).
Fz. D.
Favre [fa.vr], Jules, fr. Statsmand og
Sagfører, f. 31. Marts 1809, d. 20. Jan. 1880.
Han var Købmandssøn og tog 1830, medens han
i Paris studerede Retsvidenskaben, Del i
Julirevolutionen. 1831 bosatte han sig i sin Fødeby
Lyon som Sagfører og vandt snart ved sin
Veltalenhed og sit aabent udtalte republikanske
Sindelag en anset Stilling. Apr. 1834 var han
Forsvarer for de Arbejdere, der tiltaltes som
Medlemmer af »Mutuellisternes« Samfund, og
søgte forgæves at faa standset den Gadekamp,
der samtidig udbrød. Aaret efter forsvarede han
for Pairskamret dem, der havde deltaget i
denne Kamp, idet han afgjort nægtede, at der var
nogen Forbindelse mellem denne Bevægelse og
Oprørsforsøg paa andre Steder, og desuden
rettede et heftigt Angreb paa Myndighederne i
Lyon som de egl. skyldige i Kampens Udbrud.
1836 bosatte han sig i Paris, hvor han ved
Siden af at være Sagfører tillige var Medarbejder
af fl. Blade. Efter Februarrevolutionen 1848 blev
han Generalsekretær i Indenrigsministeriet
under Ledru Rollin og affattede som saadan de
vejledende Skrivelser om Valgene til de
Regeringskommissærer, som med overordentlig
Myndighed sendtes omkring i Landet; de
saakaldte »Bulletin«’er, der skulde
oplyse Vælgerne om de politiske Spørgsmaal,
skyldtes derimod George Sand’s Pen. Da han
i April selv valgtes i Lyon til
Nationalforsamlingen, opgav han sin Stilling i
Ministeriet, men blev senere (Maj-Juni)
Understatssekretær for Udenrigsministeriet under
Bastide. Ved Siden heraf tog han virksom Del
i Forhandlingerne, var Ordfører for det Udvalg,
som 2. Juni krævede Louis Blanc tiltalt for
Deltagelse i Urolighederne 15. Maj, og
ligeledes for det, der 13. Juni vilde godkende Prins
Louis Napoleon’s Valg, medens han kort efter
skarpt dadlede dennes Skrivelse til
Nationalforsamlingen, hvori Prætendentens Lyster
tydelig kom til Orde. Med stor Kraft tog han Ordet
29. Jan. 1849 imod Forslaget om
Nationalforsamlingens Opløsning, inden de organiske Love
var vedtagne, og ligeledes 7. Maj mod den
Maade, hvorpaa Regeringen gik frem ved Toget
til Rom, idet den imod Forudsætningen for
Bevillingen tog Parti for Pavemagten imod den
rom. Republik: han hævdede, at Forfatningen
derved var blevet krænket, og krævede en
Mistillidserklæring mod Ministeriet. Genvalgt
Juli 1849 var han efter Ledru Rollin’s Flugt den
egl. Ordfører for den demokratiske Opposition
imod Præsidentens Regering, og efter
Statskuppet 2. Decbr 1851 deltog han i Venstres
Erklæring om Præsidentens Afsættelse, man
blev dog hverken fængslet ell. udvist, takket
være Billault’s personlige Venskab. Han blev
valgt til Departementsraadene i Loire og Rhône,
men vægrede sig ved at aflægge Ed og blev
derfor udstrøget. Derimod stillede han sig 1857
i Lyon til den lovgivende Forsamling, men faldt
igennem; dog n. A. valgtes han ved et
Udfyldningsvalg i Paris og var i de flg. Aar en af de
»Fem«, som vedholdende kæmpede imod
Regeringen og krævede den politiske Frihed
genoprettet. Febr 1858 forsvarede han med
sædvanligt Mesterskab Orsini, Hovedmanden for
Mordforsøget mod Kejser Napoleon III. Han
misbilligede den ital. Krig 1859, fordi den kun
førtes i dynastisk Interesse, men hørte siden
til Forsvarerne for den ital. Enhedsstræben, idet
han hævdede Folkenes Selvbestemmelsesret.
 |
| J. Favre. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
