Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Favrskov, Hovedgaard i Sabro Herred S. f. Randers - Favrskov Bakker, et Bakkeparti paa Fyn omtr. 13 km NØ. f. Assens - Favus, Tinea favosa, Kopskurv, er en Hudsygdom, der angriber Mennesker og Dyr - Favør (fr.), Gunst, Bevaagenhed, Fordel. - Fawcett, - 1) Henry, engelsk Socialøkonom og Politiker (1833-84). - 2) Millicent, f. Garrett, (1837- ) - Fawkes, Guy, engelsk Konspirator, (1570-1606)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Morbroder Niels Friis til Friisenborg. 1736
lagdes den ind under Grevskabet Friisenborg.
Hovedbygningen er opført omkr. 1750, efter
Sigende af Materialer fra Silkeborg Slot.
B. L.
Favrskov Bakker, et Bakkeparti paa Fyn
omtr. 13 km NØ. f. Assens i Baag Herred,
Kjerte Sogn, tæt N. f. Brendeaa. Bankerne er
hist. kendte fra Grevens Fejdes Dage. Ved
hurtige og hemmelige Marcher var det lykkedes
Christian III’s Feltherre, Johan Rantzau, at
skuffe de lybske Skibe, som vogtede Lille Bælt,
og ubemærket at føre 300 Ryttere og 5 Fænniker
Fodfolk over fra Als til Helnæs. Herfra drog
han hurtig mod Middelfart for at sikre sig
Overgangen der. Almuen, som havde været
opbudt til Kystvagt, søgte at standse Rantzau’s
March. Forstærkede med 3 Fænniker lybske
Knægte tog Fynboerne Stilling paa F. B., og
her kom Kampen til at staa Aftenen før
Palmesøndag 20. Marts 1535. De lybske Knægte
flygtede straks ad Assens til og overlod Bønderne
til deres Skæbne. Johan Rantzau splittede hurtig
den uøvede og slet førte Almue og anrettede et
svært Blodbad mellem dem.
A. L.
Favus, Tinea favosa, Kopskurv, er en
Hudsygdom, der angriber Mennesker og Dyr
og har sit Sæde hovedsagelig i de behaarede
Dele. Den skyldes en Skimmelsvamp, Achorion
Schoenleinii, der dels vokser i Haar og
Haarsække, dels danner svovlgule, rundagtige,
større ell. mindre Skorper, som sidder i en kop
ell. skaalformig Fordybning i Huden og ved
deres Tryk frembringer en aragtig Atrofi af denne.
Sygdommen er nærmest en Smudssygdom, der
især findes hos forsømte Individer med slet
Hud- og Haarpleje; den er derfor efterhaanden
aftagende og sjælden i civiliserede Samfund,
saaledes ogsaa i Danmark, hvorimod den endnu
er ret hyppig i Syden og især i Polen, Galizien
o. fl. St.
Lidelsen er i høj Grad haardnakket og
vanskelig at behandle; vel kan Omslag,
desinficerende Vaskninger o. l. fjerne Skorperne, men
da Haar og Haarsække danner vanskelig
tilgængelige Holdepunkter for Infektionen, er en
langvarig og ofte gentagen Udtrækning af de
syge Haar og deres nærmeste Naboer i Reglen
nødvendig. I tidligere Tider foretoges dette ofte
paa en temmelig voldsom og brutal Maade ved
Hjælp af Begplaster (»at springe fra
Beghætten«) ell. ved den mere skaansomme
Udtrækning med Pincet, men man anvender nu i
Reglen Røntgenbehandling, saaledes doseret, at
Haarene falder ud, uden at Haarpapillerne
ødelægges. Dog vil Sygdommen ofte efterlade
aragtige Partier, hvor Hud og Haarsække er
indskrumpede og Haarvæksten derfor blivende
sparsom ell. manglende.
E. P-n.
Favør (fr.), Gunst, Bevaagenhed, Fordel.
Fawcett [få.sit], 1) Henry, engelsk
Socialøkonom og Politiker (1833-84). Skønt
uhelbredelig blind efter en Jagtulykke 1858 fortsatte F.
sine Studier og sin allerede paabegyndte
politiske Løbebane, blev 1863 Prof. i
Socialøkonomi i Cambridge, 1865 indvalgt i Parlamentet,
hvor han snart hørte til det radikale Partis
ledende Kræfter. 1880 blev han
Generalpostmester i Gladstone’s andet Ministerium og gav
i denne Stilling Indførelsen af Postsparekasser
o. a. postale Reformer et Fremstød. Som
Socialøkonom staar han i Principspørgsmaal paa
Mill’s Skuldre, men hævder i sin Socialpolitik
stærkere end denne et radikal-individualistisk
Standpunkt lige over for Socialismen; han
anbefaler stærkt Frihandel og kooperativ
Selvhjælpsvirksomhed. Hans mest kendte og endnu
meget benyttede Bog er Manual of Political
Economy (1863, senere stærkt omarbejdet efter
hans Død af hans nedenn. Hustru, sidste Gang
8. Udg. 1907; i dansk forkortet Overs.
»Statsøkonomiens Grundsætninger, populært
fremstillede« af H. Bing og Julius Petersen, 1874). Et
andet betydeligere Arbejde af ham er The
Trade and Protection (1878). Sammen med
Hustruen udgav han Essays and Lectures on
Social and Political Subjects (1872). F. var en
ridderlig Karakter, hvis ærlige Retsind end
ikke hans bitreste politiske Modstandere drog
i Tvivl; Paavirkning af ham spores hos fl. af
de betydeligste yngre eng. radikale Politikere.
(Litt.: Leslie Stephen, Life of H. F.
[1885]).
2) Millicent, f. Garrett, ovenn.’s Hustru,
f. 11. Juni 1837, ægtede 1867 Henry F., med
hvem hun delte Interesser og Studier, og hvis
videnskabelige Medhjælper og politiske Støtte
hun var. Navnlig efter hans Død kom hun til
at spille en fremtrædende Rolle som Forfægter
af Kvindernes politiske og sociale Frigørelse.
Hun blev Sjælen i Bevægelsen herfor i England
og viede den alle sine Kræfter. Hun var den
første Præsident i den 1897 oprettede National
Union of Women’s Suffrage Societies, den første
Ordfører ogsaa i det 1898 stiftede International
council of Women, og har ledet en Række af
disse Organisationers Møder. Fremfor nogen
anden enkelt Person skyldtes det hende, at det
eng. Parlament 5. Maj 1911 knæsatte
Grundsætningen om politisk Stemmeret for Kvinder. Uden
direkte at deltage i Suffragetternes Aktion og
Demonstrationer, har hun fortsat Agitationen for
at indføre samme Stemmeret for Kvinder som
for Mænd. Under Verdenskrigen har hun søgt
at organisere Kvinderne til praktisk
Medvirkning i Krigsindustrierne. Foruden at bidrage til
sin Mands videnskabelige Arbejder har hun bl.
a. udg. Political Economy for Beginners, en
Samling Tales in Political Economy og en Del
biografiske Afh.
K. V. H.
Fawkes [få.ks], Guy, engelsk Konspirator,
(1570-1606), var Søn af en Notar i York.
Paavirket af en kat. Stiffader skiftede han Tro og
forlod 1593 England for at tage Tjeneste i den
sp. Hær i Flandern, hvor han spillede en vis
Rolle mellem de eng. Katolikker. Da Jakob I
ikke vilde ophæve Tvangslovene mod
Katolikkerne, stiftedes 1604 Krudtsammensværgelsen
(s. d.), i hvilken F. snart blev indviet. Paa
Førernes Bud lejede han Marts 1605 en Kælder
direkte under Parlamentet, denne fyldtes med
Krudt, Jernstumper o. l., og F. fik det farlige
Hverv at antænde Minen, hvorefter han skulde
flygte til Flandern. Planen røbedes imidlertid,
og Natten mellem 4. og 5. Novbr, umiddelbart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
