Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faye, Andreas, norsk Præst og Forf., (1802-1869) - Faye, Anton Ludvig, norsk Læge, (1845-1916) - Faye, Frants Christian, norsk Læge, (1806-1890) - Faye, Hervé Auguste Etienne Albans, fr. Astronom, (1814-1902) - Faye, Jørgen Breder, norsk Bankmand og Politiker, (1823-1908)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personalhistorie, i hvilke Fag han samlede et
betydeligt Bibliotek og en fortrinlig Samling
Manuskripter, der efter hans Død blev
indkøbte for det norske Rigsarkiv. Men hans forsk.
Arbejder, der af Samtiden sattes temmelig højt,
lider ikke sjælden under en fremtrædende
Mangel paa Kritik og stilistisk Fremstillingsevne.
Bl. hans Arbejder maa mærkes hans Lærebog
i Norges Historie (1831, 4. Opl. 1856; ogsaa overs.
paa Svensk og Tysk), hans »Norske Sagn« (1833;
ny Udg. 1844), »Norge i 1814« (1863),
»Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie« (1867),
»Karl XII i Norge« (1868), foruden fl. lokal- og
personalhistoriske Skr og Bidrag til
videnskabelige Fagtidsskrifter og populære Blade.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Faye [’fajə], Anton Ludvig, norsk Læge,
nedenn. F. C. F.’s Søn, f. i Skien 23. Oktbr
1845, d. i Kria 30. Apr. 1916, Student 1862,
cand. med. 1869. Han opholdt sig i de flg. Aar
i Udlandet for at studere Obstetrik, tog
Doktorgraden 1875, 33 Aar efter Faderen, og uden at
der i Mellemtiden var kreeret nogen Dr. med.
ved Kria Univ. Hans Afh. var »Undersøgelser
over nyfødte Børns Ernæringsforhold«. S. A.
blev han Reservelæge ved Fødselsstiftelsen, gik
ind i Hærens Sanitetskorps og begyndte at
holde Forelæsninger over Medicinens Historie.
For disse tre Discipliner bevarede han sin
Interesse til det sidste. Talrige Afhandlinger
behandler gynæk. og obstet. Spørgsmaal. I
Sanitetsvæsenet udfoldede han Initiativ og stor
Dygtighed, avancerede til dets Chef og fik
Oberstrang. F.’s Navn er dog særlig knyttet til
Medicinens Historie, et Fag, der ikke doceres
obligatorisk ved Kria Univ., men over hvilket
F. holdt en Række meget søgte Forelæsninger.
Hans Studier drejede sig særlig om Oldtidens
og Middelalderens Lægekunst, navnlig hvor
denne er i Berøring med den alm. Kultur. Paa
dette Omraade skrev han ogsaa fl. Afh. af
blivende Bet. f. Eks.: »Om den sorte Død« (1880),
»Hospitaler og milde Stiftelser i Norge i
Middelalderen« (1882), »Forhold og Skikke
vedrørende Svangerskab og Fødsel hos de gamle
Nordboere« (1886), »Om Syfilis’ epidemiske
Optræden i Europa i Stutn. af 15. Aarh., og de
ældste Forf.’s Vidnesbyrd om samme« (1909).
Hans Hovedværk er »Grundtræk af Anatomiens
Historie«, I-II (1904-05).
J. S. J.
Faye [’fajə], Frants Christian, norsk
Læge, f. i Tønsberg 20. Decbr 1806, d. i Kria
5. Maj 1890, Student 1824, cand. med. 1831,
derefter Koleralæge i Finmarken 1831-32. Efter
at have været nedsat som praktiserende Læge
i nogle Aar, rejste han 1838 udenlands og tog,
hjemkommen, Licentiatgraden 1841 og
Doktorgraden 1842 (De vesiculis seminalibus). F.
studerede en Tid Hudsygdomme, men kastede sig
saa over Gynækologi og Obstetrik, i hvilke Fag
han 1846 udnævntes til Lektor og 1850 til Prof.
Samtidig fik han Ledelsen af Fødselsstiftelsen
og Jordemoderskolen. Fra disse Stillinger trak
han sig tilbage 1876. Hans Virksomhed
prægedes af rigt Initiativ, der bl. a. gav sig
Udslag i hans Kamp, baseret paa hygiejniske
Foranstaltninger, mod Barselfeberepidemierne. Paa
hans Foranledning oprettedes Børnehospitalet i
Kria (1855) og Bergens Fødselsstiftelse med
tilhørende Jordemoderskole. Allerede 1844 udgav
han den »Lærebog i Fødselsvidenskaben for
Jordemødre«, paa hvilken disses Undervisning
kom til at hvile i Decennier. F. var tillige en
betydelig administrativ Kraft, der benyttedes
meget i offentlige Hverv, Kommissioner o. l.
Han foranledigede Videnskabsselskabet i Kria
stiftet, idet han (1856) anonymt tilstillede det
akademiske Kollegium 4000 Kr som Grundfond
for et saadant Selskab. F. udfoldede en rig
litterær Virksomhed, der strakte sig over alle
Medicinens Felter. Ganske særlig interesserede
han sig for hygiejniske Spørgsmaal. Han
studerede saaledes milit. Hygiejne paa Krim 1854,
efter at han som Feltlæge paa Als havde
deltaget i den dansk-tyske Krig 1848. Hans
Virksomhed var i det hele saa mangeartet som
ingen anden norsk Læges.
J. S. J.
Faye [fæ; (fa.j ?)], Hervé Auguste
Etienne Albans, fr. Astronom, f. 1. Oktbr
1814 i St Benoît du Sault, d. 4. Juli 1902 i
Passy ved Paris, studerede Astronomi under
Arago og ansattes 1836 ved Observatoriet i
Paris, blev 1848 Prof. i Geodæsi ved École
polytechnique, 1854 Rektor for Akademiet i Nancy
og 1873 Prof. i Astronomi og Geodæsi ved École
polytechnique. Han tog sin Afsked 1894. 1862
blev F. Medlem af Bureau des longitudes og
1891 Præsident ved den permanente Komité
for den internationale Gradmaaling. 1877 valgtes
F. fra Paris som Medlem af Deputeretkamret
og var i nogle Uger Undervisningsminister. Fra
1847 var F. Medlem af Videnskabsselskabet i
Paris og har her meddelt sine Observationer af
Kometer (deriblandt den af ham 22. Novbr 1843
opdagede periodiske Komet, der bærer hans
Navn) og sine astron. og meteor. Beregninger.
Af hans Arbejder fremhæves: Leçons de
cosmographie (1852, 2. Udg. 1864), Cours d’astronomie
nautique (1880); Cours d’astronomie de l’école
polytechnique (2 Bd, 1881-83), Sur l’origine du
monde (1884, 3. Udg. 1895).
J. Fr. S.
Faye [’fajə], Jørgen Breder, norsk
Bankmand og Politiker, f. i Bergen 6. Juli 1823,
d. smst. 8. Febr 1908. F. begyndte som
Købmand paa Tyskebryggen, men opgav sin
Forretning, da han 1856 blev ansat som Chef for
Bergens Privatbank, i hvilken Stilling han stod
indtil 1904. Banken udviklede sig under hans
Ledelse til et af Landets største og solideste
Pengeinstitutter, og F.’s Indflydelse paa
Bergens Forretningsliv blev herigennem
overordentlig stor. Ogsaa uden for sin Bank
udfoldede F. en initiativrig og frugtbar Virksomhed.
1851-82 sad han i Byens Kommunestyre, hvoraf
2 Aar som Ordfører. Sammen med Ole Bull
var han en af dem, der tog Initiativet til
Rejsningen af den første nationale Scene i Bergen.
Næppe havde han opnaaet den for
Stortingshvervet nødvendige Alder, før Valget Sommeren
1853 faldt paa ham; han repræsenterede
Bergen paa Stortingene 1854, 1857-58, 1865-66 og
1868-69, hvor han tilhørte det konservative
Parti. Han var i denne Tid Medlem bl. a. af
Kommissionerne af 1855 til Ordning af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
