Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fedtschenko, Alexej Pavlovitsch, russ. Opdagelsesrejsende og Naturforsker, (1844-73) - Fedtsten, d. s. s. Nefelin. - Fedtstensbrænder. Ved de tidligere Anvendelser af Gasbelysning - Fedtstoffer er en Gruppe af organiske Stoffer, der findes alm. udbredte i Plante- og Dyreriget - Fedtsvulst (Lipoma) forekommer temmelig alm. paa Steder af Legemet, hvor Fedtvæv findes - Fedtsyge (Lipomotosis, Adipositas universalis), en sygelig Tilstand p. Gr. a. for rigelig Fedtaflejring i Organismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mont Blanc. Senere er Meddelelserne om hans
Rejser offentliggjorte i »Petermanns
Mitteilungen« 1872.
C. A.
Fedtsten, d. s. s. Nefelin.
Fedtstensbrænder. Ved de tidligere
Anvendelser af Gasbelysning, inden man gik over til
at anvende Gasglødelys, anvendtes
Brændere, ud af hvilke Gassen strømmede uden at
være luftblandet inden Udstrømningen. Gassen
tændtes umiddelbart ved
Udstrømningsaabningen, og Brændere af denne Art havde derfor et
»Hoved« af Fedtsten, forsynet med en
Udstrømningsspalte ell. -aabning. F. bruges nu ikke
saa hyppigt som før. Mest finder de Anvendelse
f. Eks. ved Acetylengasbelysning, Belysning med
forsk. stærkt lysende Arter Luftgas (s. d.) o. l.,
og der anvendes da som Regel to skraat over
for hinanden staaende Brænderhoveder, af
hvilke Flammerne strømmer ud mod hinanden, saa
de flades ud til et bredt plant Blus, hvis Plan
ligger vinkelret paa de to
Udstrømningsflammers Plan.
R. T.
Fedtstoffer er en Gruppe af organiske
Stoffer, der findes alm. udbredte i Plante- og
Dyreriget, og som, skønt indbyrdes i mange
Henseender meget forsk., dog karakteriseres ved
en Række for dem alle fælles Egenskaber. I
kem. Henseende er alle egl. F. Blandinger af
forsk. Glycerider ɔ: Forbindelser af
Glycerin med Syrer, og af saadanne Syrer træffes
i de allerfleste Tilfælde Stearin-, Palmitin- og
Oliesyre, saaledes at de to første findes i størst
Mængde i de faste F., den sidste overvejende
i flydende F., fede Olier.
Voksarterne, der i mange Henseender staar F. nær,
indeholder i St f. Glycerin Myricylalkohol, medens
Spermacet indeholder Cetylalkohol, og
Uldfedt indeholder Kolesterin. Foruden Palmitin-
og Stearinsyre findes imidlertid ogsaa talrige
andre fede Syrer, og af Syrer henhørende
til andre Grupper findes foruden Oliesyre
navnlig Linoliesyre og nogle andre. F. spaltes
i deres Bestanddele, Syrer og Glycerin, ved
Kogning med Vand under Tryk - lettest ved
Tilsætning af 2-4 % Kalk -, ved Behandling
med overhedede Vanddampe og ved Kogning
med Vand, hvortil er sat noget Svovlsyre, og
heraf benytter man sig ved Fremstilling af den
Blanding af Palmitin- og Stearinsyre, der
bruges til Lys. Ogsaa ved Opvarmning med
basiske Stoffer sønderdeles F., f. Eks. ved
Kogning med Kali ell. Natron, der da gaar i
Forbindelse med Syrerne under Dannelsen af
Sæber, ell. ved Kogning med Blyilte, der med
Syrerne danner Plaster. En saadan
Sønderdeling af et F. kaldes i Alm. en
Forsæbning. Ang. Forskellen mellem tørrende og
ikke tørrende Olier, se Olier, fede. F.
er i fuldstændig ren Tilstand næsten lugtløse;
men saaledes som de gaar i Handelen,
indeholder de en ringe Mængde fremmede Stoffer,
af hvilke nogle frembringer den for de forsk.
F. karakteristiske Lugt. Ved Henstand bliver de
fleste F. harske, idet de under Optagelse af
Ilt delvis sønderdeles, saaledes at der bl. a.
frigøres nogle fede Syrer, der betinger den
bekendte ubehagelige Lugt af harsk Fedt. Næsten
alle fra Dyreverdenen stammende F. er ved
sædvanlig Temp. faste, idet kun Tran,
Levertran og Marvolie er flydende, medens Forholdet
er det modsatte ved Plantefedtstoffer, af hvilke
kun nogle faa er faste (se Olier, fede), men
alle disse smelter ved en meget lav Temp. I
smeltet Tilstand frembringer de paa Papir en
gennemskinnelig Plet, der ikke forsvinder ved
Henliggen ell. Opvarmning (i Modsætning til de
af æteriske Olier frembragte lgn. Pletter). F.
er alle lettere end Vand og saa at sige
uopløselige heri; nogle er opløselige i Alkohol, alle i
Æter, Benzin, Svovlkulstof, æteriske Olier o. a.
Ved Opvarmning fordamper de ikke, førend
Temp. er steget saa højt, c. 300°, at de
samtidig sønderdeles. De forbrænder med stærkt
lysende Flamme, men antændes vanskelig, naar
de ikke er opsugede i en Væge e. l., saaledes
at de frembyder en stor Overflade.
Dyrefedtstoffer udvindes som Regel ved en Udsmeltning
enten over aaben Ild ell. ved Damp, eventuelt
under Tilsætning af svag Syre ell. Alkalier; af
Ben vindes Fedtet ogsaa ved Ekstraktion med
Benzin e. l. Plantefedtstoffer fremstilles oftest
ved Presning, undertiden ved Ekstraktion (se
Olier, fede). F. anvendes som Fødemiddel, til
Belysning, Sæbe, Smørelse, Fernis, som Plaster
og paa anden Maade i Medicinen. I Handelen
indeholder F. ofte Urenheder, saasom Smuds,
Vand, Syrer ell. Alkalier fra Udsmeltningen, ell.
billigere F. tilsatte i Forfalskningsøjemed, og
saadanne Forfalskninger er undertiden ret
vanskelige at paavise.
(K. M.). R. K.
Fedtsvulst (Lipoma) forekommer temmelig
alm. paa Steder af Legemet, hvor Fedtvæv
findes, saa at F. kan betragtes som en skarpt
afgrænset, sygelig Forøgelse af det normale
Fedtvæv, med hvilket den ogsaa er ens i Henseende
til Bygning. Nakken, Overarmen, Brystet,
Sædepartiet og Laaret er vel nok disse Svulsters
Yndlingssteder. Svulsten generer som Regel kun,
naar den er meget stor, og derfor bæres den
ogsaa ofte i aarevis, før Patienten bestemmer
sig til at lade den fjerne. Ved F., der ikke
er alt for kolossale, er Fjernelsen som Regel en
simpel Operation. - Fejlagtig hører man af
og til Navnet F. brugt om Sæksvulster med
fedtet Indhold, de saakaldte Ateromer (se
Sæksvulst).
E. A. T.
Fedtsyge (Lipomotosis, Adipositas
universalis), en sygelig Tilstand p. Gr. a. for rigelig
Fedtaflejring i Organismen. Forøgelsen af Legemets
Vægt skyldes sædvanlig Fedtaflejring. Der
findes ikke noget bestemt Maal for den normale
Vægt. Som et omtrentligt Maal kan man regne, at
Vægten i kg skal svare til det Tal, man faar,
naar man fra Højden, maalt i cm, trækker 100.
Heller ikke gives der nogen skarp Grænse
mellem den Tilstand, hvor Forøgelsen af Legemets
Fedt endnu ikke er større, end at den kan
henregnes til det normale, og den, i hvilken
Fedtafsætningen er saa betydelig, at den maa
kaldes sygelig. I de ringere Grader af
Fedtaflejring kalder man Tilstanden Fedme,
Korpulence, Embonpoint, og af praktiske
Grunde plejer man først at betragte Fedmen
som en Sygdom, som F., naar den bliver til
Besvær for den Paagældende. Under normale
Forhold udgør Legemets Fedtmængde hos Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
