Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feer (fr. fée, af lat. fata, Skæbnegudinde), overnaturlige kvindelige Væsener - Feeri (fr.), Eventyrspil, Tryllekomedie, et dram. Arbejde, i hvilket Dekorationer, Maskineri og Ballet spiller Hovedrollen - Fefor, norsk Højfjeldssanatorium, beliggende 11 km fra Vinstra Station, 8 Timers Jernbanekørsel fra Kria - Fegatella Raddi (Hepatica Mich., Conocephalus Neck.), Levermosslægt af Marchantiaceernes Fam. - Feggeklit, se Feggesund. - Feggesund, et c. 1,5 km bredt og indtil c. 20 m dybt Farvand i Limfjorden - Fehirde (oldnordisk féhirðir, egl. »Vogter af Gods«) var i Norges senere Middelalder den, der havde Kongens Kasse i Hænde - Fehling, Hermann von, tysk Kemiker, (1811-1885) - Fehlings Vædske, se Fehling. - Fehmgerichte, se Femgerichte. - Fehrbellin, By i Braunschweig, 52 km NV. f. Berlin - Fehrmann, - 1) Daniel, svensk Medaillør af tysk Slægt, (1710-1780) - 2) Karl Gustaf, sv. Medaillør,(1746-1798)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Feeri (fr.), Eventyrspil, Tryllekomedie, et
dram. Arbejde, i hvilket Dekorationer,
Maskineri og Ballet spiller Hovedrollen; Udstyrsstykke.
Fefor, norsk Højfjeldssanatorium, beliggende
11 km fra Vinstra Station, 8 Timers
Jernbanekørsel fra Kria, 900 m o. H. F. er omgivet af
Naaleskov og Birkekrat, mod N. beskyttet af
F.-Kampen (1200 m o. H.), hvorfra glimrende
Udsigt over Jotunheimen. Bygningerne er i
gl-norsk Stil, Indretningen noget gammeldags. F.
er mere Turist- og Sportshotel end egl.
Sanatorium, benyttes dog ogsaa som klimatisk
Kursted ved lettere Tilfælde af Anæmi, Neurasteni,
Bronkitis og Astma. Sæson 16. Juni-1. Septbr
og 1. Febr-1. Maj.
E. F.
Fegatella Raddi (Hepatica Mich.,
Conocephalus Neck.), Levermosslægt af
Marchantiaceernes Fam., let kendelig paa sit stumpt
koniske, langstilkede Frugthoved og paa Løvets
Assimilationslag med de usædvanlig store
Luftkamre, der allerede uden Forstørrelse giver
Overfladen et netaaret Udseende. 2 Arter, F.
conica og F. japonica. Førstnævnte er en
kosmopolitisk Art, som vokser paa fugtige, lerede
Brinker, især langs Vandløb.
C. J.
Feggeklit, se Feggesund.
Feggesund, et c. 1,5 km bredt og indtil c.
20 m dybt Farvand i Limfjorden, som mellem
Nordspidsen af Øen Mors og Halvøen Hannæs
(Vester Han Herred, Arup Sogn) fører fra
Løgstør Bredning ind til Thisted Bredning. Ved det
østlige Indløb ligger den lille Holm,
Feggerøn, ved det vestlige den noget større Arup
Holm. Nordspidsen af Mors dannes af den
lange, smalle Feggeklithals, paa hvilken
den isolerede, brat affaldende, flade, c. 22 ha
store Banke Feggeklit hæver sig til 24 m.
H. W.
Fehirde (oldnordisk féhirðir, egl. »Vogter
af Gods« og derfor ogsaa brugt om Kvæghyrder)
var i Norges senere Middelalder den, der havde
Kongens (tidligere ogsaa andre Høvdingers)
Kasse i Hænde (hvorfor Titlen i lat. Kilder
gengives med thesaurarius). Længe synes
Hvervet at have været forenet med andre
Bestillinger ved Hirden (f. Eks. Kapellanens ell.
Stallarens) ell. at være blevet overtaget i særlig
Anledning (f. Eks. under et Krigstog); men mod
Slutn. af 13. Aarh. gik det over til fast
Embede, og i 14. Aarh. var Landet inddelt i 5
Skattedistrikter, Fehirdsler, med hver sin F.,
bosat henh. i Nidaros, Bergen, Tønsberg, Oslo
og Baahus. Under Indflydelse af det
mellemeuropæiske Lensvæsen gik disse Distrikter fra
14. Aarh. over i de store, saakaldte
»Hovedlen«.
(E. H.). Abs. T.
Fehling [’fe.leŋ], Hermann von, tysk
Kemiker, f. 9. Juni 1811, d. 2. Juli 1885, var
1839-82 Prof. ved Polyteknikum i Stuttgart.
Han har Fortjenester af den analytiske Kemis
Udvikling. Bedst kendes hans Navn som
knyttet til et Reagens »F.’s Vædske«, en Opløsning
af Kobbertartrat (vinsurt Kobberilte) i Kalium-
ell. Natriumhydroxyd, der benyttes til
Paavisning af Forbindelsers Reduktionsevne, idet der
ved Indvirkning af reducerende Stoffer paa den
alkaliske Kobberopløsning udskilles Cuprooxyd
(Kobberforilte); »F.’s Vædske« benyttes
saaledes til Bestemmelse af Glykose (Druesukker),
idet man af den udskilte Mængde Cuprooxyd
kan beregne Mængden af Glykose (se i øvrigt
Glykose). F. var Udgiver af »Neues
Handwörterbuch der Chemie«.
(O. C.). R. K.
Fehlings Vædske [fe.leŋs-], se Fehling.
Fehmgerichte [’fe.mgəreκtə], se
Femgerichte.
Fehrbellin [fe.rbæ’li.n], By i Braunschweig,
52 km NV. f. Berlin. Her sejrede 28. Juni 1675
den store Kurfyrste over Svenskerne under
Generalløjtnant Wrangel. Svenskerne var med en
Styrke paa 15000 Mand fra sv. Pommern trængt
frem mod Berlin og havde bl. a. taget
Rathenow. Natten mellem 24.-25. Juni erobrede
Kurfyrsten ved et Overfald med Rytteri Rathenow
og tilintetgjorde det her liggende sv. Regiment.
Paa Efterretning herom ændrede Wrangel sin
Plan: at gaa over Rathenow til Havelberg, og
vilde nu gaa over Nauen til F. for at forene
sig med sin Broder Feltmarskal Wrangel.
Kurfyrsten satte efter ham med sit Rytteri, 6400
Heste, for at tvinge ham til Kamp. Ved
Landsbyen Linum, hvor Wrangel havde ladet sin
Hær tage Stilling for at hindre, at
Tilbagetoget udartede til Flugt, naaede Kurfyrsten at
faa Tag i Svenskerne. Ved Benyttelse af det
for Svenskerne ugunstige Terrain i deres højre
Flanke lykkedes det Kurfyrsten at aabne en
virksom Artilleriild mod den sv. Hærs højre
Fløj, og da til sidst friske brandenburgske
Regimenter greb ind i Kampen, veg den sv. Hær
Kl. 10 Form. Det lykkedes Wrangel at afslaa de
fjendtlige Angreb under Tilbagegangen og at
naa F., der var indrettet til Forsvar og besat.
Da Kurfyrsten den næste Morgen havde faaet
sin Hovedstyrke op foran F., var Svenskernes
Hovedkræfter kommet over Rhinen; dog maatte
de i F. efterlade 5 Stkr Skyts, 21
Ammunitionsvogne og næsten hele Bagagetrainet. De sv.
Tab udgjorde c. 2500 Mand, 6 Kanoner, 8 Faner
og 2 Estandarter. Brandenburgerne mistede kun
500 Mand. Et af de til Minde om Sejren rejste
Mindesmærker bærer Indskriften: »Hier legten
die braven Brandenburger den Grund zu
Preussens Grösse«. (Litt.: v. Witzleben u. Dr.
Hassel, »F.« [5.-6. Beiheft zum Militär
Wochenblatt, 1875]; Sello, »F.« [»Deutsches
Zeitschrift für Geschichtswissen«, Jahrgang 1892]).
B. P. B.
Fehrmann [’fe.rman], 1) Daniel, svensk
Medaillør af tysk Slægt, f. i Sthlm 1710, d.
smst. 1780. F. fulgte med sin Lærer, Hedlinger,
paa Rejser til Danmark og Rusland og overtog
ved Hedlinger’s Afrejse fra Sverige 1745 dennes
Stilling ved Mønten, men blev først 1760
officielt kgl. Medaillør; efter et Slagtilfælde 1764
var han uarbejdsdygtig. F.’s Værker - c.
30 Medailler, 80 Møntstempler, Signeter og
Vokspusserarbejder (Medailler over Frederik I’s
Død, Adolf Frederik og Louisa Ulrika’s
Kroning m. v.) - gaar i Hedlinger’s Spor og har
dennes elegante Modelering.
2) Karl Gustaf, sv. Medaillør, f. i Sthlm
1746, d. smst. 1798, Søn og Elev af ovenn. Han
fik sin Uddannelse under Larchevèque og paa
Sthlm’s Akademi, var efter Faderens Sygdom
den faktiske Leder af den kgl. Mønt, søgte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
