Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feltarme (Felthær) kaldes den til den egl. Krigsføring i aaben Mark bestemte Del af Hæren - Feltartilleri kaldes den Del af Artilleriet (Skyts og Personel), der væsentligst er bestemt til at anvendes ved Felthæren - Feltbageri, der bygges efter de samme Principper som et alm. Bageri - Feltbatteri, se Batteri. - Feltbefæstning har til Formaal ved Arbejder i Terrainet at skabe de gunstigste Betingelser for Ildens Afgivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arméer, hvis Antal og Sammensætning
fastsættes ved Indtrædende Krigsberedskab, og som
ændres efter Forholdene.
B. P. B.
Feltartilleri kaldes den Del af Artilleriet
(Skyts og Personel), der væsentligst er bestemt
til at anvendes ved Felthæren. F.’s Styrke i en
Hær maa staa i det rette Forhold til de andre
Vaabenarters. Den maa være desto større, jo
ringere Beskaffenheden af Hæren er, ligesom
en mindre Hær forholdsvis behøver mere F.
end en større. De fleste større Stater har omtr.
5 Kanoner pr 1000 Mand. Det danske F. er m.
H. t. Kommandoforholdene inddelt i 2
Regimenter og en selvstændig Afdeling. Hvert
Regiment bestaar af 2 Afdelinger, og hver Afdeling
bestaar ligesom den selvstændige Afdeling af
4 Batterier à 4 Kanoner.
Det norske F. bestaar af 1 F.-Skole, 3
F.-Regimenter, 1 Positionsartilleriafdeling og 3
Bjergbatterier. Hvert F.-Regiment bestaar af 2
Linieafdelinger, 2 Landeværnsafdelinger og 1
Parkkompagni; den ene Linieafdeling er paa 4
Batterier, den anden paa 5 Batterier, og hvert
Batteri har 4 Kanoner. Landeværnsafdelingerne
har hver 2 Batterier à 4 Kanoner.
Positionsartilleriafdelingen bestaar af 1 Stab, 1
Haubits- og 3 Kanonkompagnier samt 1
Landeværnsafdeling. Hvert Bjergbatteri er paa 4 Kanoner.
Se for øvrigt Artilleri, Batteri,
Feltskyts.
H. H.
Feltbageri, der bygges efter de samme
Principper som et alm. Bageri, oprettes ved
Hærene under Krigsforhold, dels for at sikre sig
den nødvendige Produktion af Brød og dels for
ikke helt at være afhængig af Privatbagerier.
Hvert Armékorps har i Reglen 2 F. med
tilhørende Haandværkere, navnlig Bagere og
Murere, og desuden oprettes der ogsaa F. paa
Etapelinierne. Chefen har ordentligvis
Officersrang. Det til et F. hørende Personel samt
Køretøjer, Heste, Ovne o. a. Materiel kaldes
en F.-Kolonne. Systemet indførtes under
Kejser Karl V ved Udbruddet af den
schmalkaldiske Krig 1546.
B. P. B.
Feltbatteri, se Batteri.
Feltbefæstning har som al Befæstning til
Formaal ved Arbejder i Terrainet at skabe de
gunstigste Betingelser for Ildens Afgivelse og
Virkning, idet den samtidig søger at svække
Virkningen af Fjendens Ild. F. udføres af de
Tropper, Fodfolk og Artilleri, der skal benytte
den, for de vanskeligere Arbejders Vedk. dog
under Ledelse af Pionerer - overvejende ved
Hjælp af de Midler, som findes paa Stedet, Jord,
ell. let kan skaffes til Veje, Tømmer, Brædder,
Jernbaneskinner o. l., og med de Redskaber,
som Tropperne medfører i deres personlige
Udrustning og i Fægtningstrainet. Medens
permanente Befæstningsanlæg ikke er fuldt
anvendelige, før de er færdigbyggede, maa F.-Anlæggene
til enhver Tid under deres Bygning være
forsvarsdygtige, og de anvendte Typer maa derfor
let kunne udvides og forstærkes, og medens den
permanente Befæstning søger saa vidt muligt at
løse de foreliggende Opgaver ved forholdsvis
faa, men til Gengæld meget modstandsdygtige
Anlæg, bestræber F. sig for gennem vidtstrakte,
men forholdsvis svage Anlæg at naa det samme
Maal. F. har under Verdenskrigen vist sig i
Besiddelse af en Modstandskraft, der endogsaa
har overgaaet, hvad de belg. og en Del af de
fr. og russ. permanente Anlæg har kunnet yde,
hvilket bl. a. skyldes, at F. ved ganske
hensynsløst at føres igennem Terrainet er i Stand til i
en ganske anden Grad end de permanente Anlæg
at tilpasse sig efter Terrainets Former, udnytte
alle dets Fordele og tillige for mange af
Anlæggenes Vedk. forblive skjult for Modparten,
saaledes at den danner et Maal, som det baade
p. Gr. a. de enkelte Anlægs ringe Dybde
er vanskeligt at træffe, og som det p. Gr. a.
Anlæggenes store Antal er næsten umuligt at
ødelægge i et saadant Omfang, at Gennembrud
kan finde Sted.
Ved Anlæg af en feltbefæstet
Stilling vil flg. Arbejder være at udføre i den
anførte Orden:
1) Rydning foran Stillingen af saadanne
Terraingenstande, der inden for virksom
Skudafstand hindrer det fri Skud og yder Angriberen
Dækning ell. Skjul; samtidig anbringes
Afstandsmærker.
2) I Stillingen a) Indretning af
Terraingenstande til Forsvar, idet f.
Eks. Gærder, Grøfter og Jordvolde omdannes
saaledes, at de giver bekvemt Anlæg for
Geværet, Dæmninger forsynes med Banket, Mure
med Skydehuller, og dertil egnede Bygninger,
efter at de mest brandfarlige Genstande er
fjernede, barrikaderes, forstærkes og forsynes
med Skydehuller, ell., naar saadanne
Terraingenstande ikke findes b) Anlæg af
Skyttegrave for Fodfolket, Kanongrave for
Feltartilleri, og Batterier for det sværere
Artilleri, idet disse Anlæg saa vidt mulig
samtidig udstyres med c) Skærmtage og
Ammunitionsrum samt den nødvendige d)
Maskering saavel mod Indseende fra
Forterrainet som fra Luften.
3) Anlæg af Hindringer, særlig
Pigtraadshegn, undertiden ogsaa Forhug, Ulvegrave,
Fladderminer o. l. (se Hindringsmidler)
i Bælter paa 20-30 m Bredde og 25-30 m foran
Ildlinien, helst efter rette Linier, saaledes, at
de kan flankeres enten fra selve Stillingen ell.
fra særlige Flankeringskonstruktioner foran
ell. i denne.
4) Udgravning af Beredskabsgrave
tæt bag Skyttegravene og Dækningsgrave
for Reserver endnu længere tilbage samt de
nødvendige Forbindelsesgrave.
5) Vandafledning fra samtlige Grave og
disses videre Udstyr med Standpladser
for Maskingeværer, Skydehuller,
Observationsposter,
Kommandostationer, Vandbeholdere,
Latriner, Forbindpladser m. m.
6) Udførelse af Skinanlæg, særlig
Skinbatterier, der skal lokke den fjendtlige Ild hen
paa sig, og muligvis Anlæg af Masker, der
særlig i det bag Stillingen værende Terrain kan
tjene til at skjule Forbindelsesgravene og paa
sine Steder endogsaa gøre disse overflødige.
For at forstærke Stillingen og lette dens
Generobring, hvis den skulde blive gennembrudt et
enkelt Sted, vil der saavel i som bag ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>