Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feltraab (som oftest Navnet paa en Person) tjener til at skelne Ven fra Fjende - Feltre, Feltria, By i ital. Prov. Belluno, Landskabet Venetien, 30 km VSV. f. Belluno - Feltre, se Victorinus fra F. - Feltskanse indgik tidligere som et væsentligt Led af en feltbefæstet Stilling, - Feltskyts kaldes det svære Skyts, der anvendes af Feltartilleriet - Feltskær kaldtes i gl. Dage de Bartskærere (se Amtsbarber) - Feltstol, en Stol, med ell. uden Ryg, der kan sammenfoldes. Se Foldmøbler. - Felttegn bet. i snævrere Forstand Afdelingers Faner, Estandarter og Ørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Feltre [’fæltre], Feltria, By i ital. Prov.
Belluno, Landskabet Venetien, ligger ved
Jernbanen, 30 km VSV. f. Belluno, 4 km fra Piaves
højre Bred, paa en Høj, 260 m o. H. (1911)
6344 Indb., som Kommune 15465 Indb. F. er
Bispesæde og har en Domkirke og Levninger
af en middelalderlig Borg. Den skønne
Renaissance-Bygning Palazzo del Consiglio, der nu
anvendes som Teater, tilskrives Arkitekten
Palladio. Ved den store Offensiv mod Italien under
Verdenskrigen naaede tysk-østerrigske Tropper,
der var trængt ned gennem den øvre Piave-Dal,
frem til F. 12. Novbr 1917, og i de flg. Dage
blev der kæmpet i Egnen omkr. F. - Hertugen
af F., se Clarke.
G. Ht.
Feltre [’fæltre], se Victorinus fra F.
Feltskanse indgik tidligere som et væsentligt
Led af en feltbefæstet Stilling, hvori F.
udgjorde de faste Støttepunkter, men vil nutildags
sikkert kun kunne finde Anvendelse i
Kolonialkrige, idet de danner et alt for saarbart Maal
over for det moderne Artilleri. F. byggedes som
Regel som et lukket Værk, Redoute, med
4-5 Sider og bestemt for 1-2 Kompagnier
Fodfolk samt i ældre Tid noget Artilleri. Den havde
paa Facer og Flanker et kraftigt, med
Opholdsrum udstyret Brystværn, hvortil Jorden
toges saavel fra en ydre Grav, der tillige tjente
som Hindringsgrav, som fra en indre Grav, der
forøgede Dækningen bag Brystværnet, og paa
den bagud vendende Side, Struben, et noget
svagere Brystværn, hvori Indgangen var
anbragt. Undertiden erstattedes Struben med en
Pallisadevæg, og F. betegnedes da som
halvlukket; faldt denne ogsaa væk, blev F.
aaben. Af aabne F. kan nævnes Flechen
og Redanen, der kun bestod af 2 Facer, som
dannede en udadgaaende Vinkel, medens
Lynetten tillige er forsynet med 2 Flanker, og
Halvredouten bestaar af 1 Face med 2
Flanker.
Sch. P.
Feltskyts kaldes det svære Skyts, der
anvendes af Feltartilleriet. F. maa have saa stor
Bevægelighed, at det uden Vanskelighed kan
følge de andre Vaabenarter saavel paa lange
Marcher og paa Veje af mere ell. mindre god
Beskaffenhed som under Kampen i aaben Mark,
og det maa have tilstrækkelig Virkning mod de
i Felten forekommende Maal, Tropper, Materiel
og lettere dækkende Værn. Jo større
Bevægelighed, man ønsker, desto mere maa man slaa af
paa Virkningen, og omvendt. Endelig maa det
forlanges af F., at Kanonerne er hurtigskydende
ɔ: at de kan skyde indtil en Snes Skud i Min.
Som F. anvendes nu saavel lange Kanoner som
Haubitser og Morterer. Bespændingen af F.
bestaar overalt af 6 Heste, idet Erfaringen har
vist, at man ikke med Sikkerhed kan føre
Skytset frem gennem Terrainet med mindre,
medens større Spand er vanskelige at haandtere.
Erfaringen har for de lange Kanoners Vedk.
ført til et Kaliber af c. 75 mm, hvilket Kaliber
er internationalt, og en Vægt af selve Kanonen
paa c. 400 kg, hvorved Vægten af hele
Køretøjet uden opsiddet Mandskab bliver c. 1800 kg.
Den lange Kanon har en Længde af 25-30
Kalibre og udskyder Projektiler af en Vægt
paa 6-7 kg med en Begyndelseshastighed af
c. 500 m. Den største Skudvidde er 5-6000 m.
Projektilerne er enten Granatkardæsker eller
Brisantgranater.
For Haubitsernes og Morterernes Vedk. er de
almindeligst forekommende Kalibre 10, 12 og 15
cm. En 12 cm’s Haubits udskyder Projektiler
af c. 20 kg Vægt med en Begyndelseshastighed
af 250-300 m, medens en 15 cm’s Haubits
udskyder Projektiler af c. 40 kg Vægt med samme
Begyndelseshastighed. Skudvidden er omtr. den
samme som den lange Kanons. Køretøjernes
Vægt er for den 12 og 15 cm’s Haubits henh. c.
2000 kg og c. 3000 kg.
Uagtet Verdenskrigen har vist, at langt
sværere Kalibre kan føres frem med ret stor
Hurtighed og Sikkerhed, og at de for en Del
anvendes til Løsningen af F.’s Hovedopgave, at
hjælpe Fodfolket fremad, kan de dog ikke
henregnes til det alm. Begreb »F.«. Snarere kunde
man henregne Maskinskytset, der ligeledes i
høj Grad bruges til Løsningen af F.’s Opgave,
hertil.
H. H.
Feltskær kaldtes i gl. Dage de Bartskærere
(se Amtsbarber) og deres Svende, der
gjorde Tjeneste ved Hæren. Skønt det allerede
i de ældste Lavsartikler for Barberer 1506
paalagdes Amtsmesteren at gøre Tjeneste baade til
Lands og til Vands, naar det forlangtes, synes
det dog, som om denne Kongens Ret til at
udskrive Barberer kun har været benyttet til
Flaadens Forsyning, medens man for Hærens
Vedk. sikkert har nøjedes med fremmede
Kirurger, der hvervedes sammen med Soldaterne.
Først i Christian IV’s Tid syntes man at lægge
mere Vægt paa det milit. Lægevæsen, idet det
foreskreves, at der skulde være et bestemt
Antal F. ved de hvervede Regimenter, og der
ansattes endog 1625-26 en Overfeltskær og en
Feltmedikus. Med Beg. af 18. Aarh. bliver
Udnævnelsen af Regimentsfeltskærere ret alm., og
som deres Hjælpere ansattes
Kompagnifeltskærere svarende til Barberernes Svende. Lidt
efter lidt forsvandt Navnet F. og erstattedes med
Kirurg. F.’s Anseelse og Lønning var i Beg.
meget ringe, og først ved kirurgisk Akademis
Stiftelse 1785 fik Regimentskirurgerne Rang. Da
den lægevidenskabelige Eksamen indførtes i 19.
Aarh., og der derefter ikke mere var forsk.
Uddannelse for Medicinere og Kirurger, forsvandt
F. ell., som han da altid kaldtes, Kirurgen
fuldstændig.
I Sverige findes endnu F., men ikke mere
i Hæren, hvorimod de i Befolkningen udøver
den saakaldte »lille Kirurgi«. De maa tage en
Eksamen og staar under Medicinalstyrelsens
og vedk. Stadslægers Tilsyn. Siden 1890’erne har
man begyndt med at lade Sygeplejersker tage
F.-Eksamen, for at de kan gøre mere Nytte
paa Landet. (Litt.: Herholdt & Mansa’s
»Samlinger til den danske Medicinalhistorie«,
S. 51 [1833]; A. Larsen, »Det milit.
Lægevæsen under Christian IV« [»Militærlægen«, I, S.
169, 1893]).
G. N.
Feltstol, en Stol, med ell. uden Ryg, der kan
sammenfoldes. Se Foldmøbler.
Felttegn bet. i snævrere Forstand
Afdelingers Faner, Estandarter og Ørne og i videre
Forstand Kendetegn for de til samme Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
