Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenny Stratford, By i Buckinghamshire, England, 75 km NNV. f. London - Fenol, Karbolsyre, C6H5OH, er afledet af den aromatiske (cykliske) Kulbrinte Benzol - Fenolater er Metalsubstitutionsprodukter af Fenolerne - Fenoler eller Oxybenzoler er Forbindelser, der er afledede af aromatiske (cykliske) Kulbrinter - Fenolfarver ell. Fenylfarver er Farvestoffer, der stammer fra Karbolsyre ell. Fenol - Fenolfthalein, se Fthaleïner. - Fenolmetylæter, se Aniso1. - Fenosafranin, se Safraniner. - Fenresulv ell. Fenre (ikke Fenris), i nordisk Mytologi et uhyre Vilddyr, der skal slippe løs ved Verdens Undergang - Fens, d. s. s. Fendistrikt. - Fensal (o: »Havsal«), i nordisk Mytologi Navn paa Gudinden Frigg's Bolig. - fenstre, nordtysk Benævnelse for, hvad i Skandinavien kaldes »Nattefrieri«, »Natteløben«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fenol, Karbolsyre, C6H5OH, er afledet
af den aromatiske (cykliske) Kulbrinte Benzol,
C6H6, ved Erstatning af et Brintatom med
Hydroxyl og svarer i en vis Forstand til de
etatomige Alkoholer i den fede (alifatiske) Række;
den benævnes derfor ogsaa Fenylalkohol,
ligesom C2H5OH, der afledes af Kulbrinten C2H6
ved Erstatning af et Brintatom med Hydroxyl,
benævnes Ætylalkohol ell. i Alm. kun
»Alkohol«. F. blev 1834 af Runge fundet i
Stenkulstjæren og beskrevet under Navnet Karbolsyre;
dette Navn antyder, at F. forholder sig som en
svag Syre, og derved viser der sig altsaa en
væsentlig Forskel mellem denne Forbindelse og
Alkoholerne. F. findes i størst Mængde i den
Del af Stenkulstjæren, der overdestillerer
mellem 170 og 210°; rystes denne raa saakaldte
Karbolsyreolie med Natron, gaar F. (sammen
med andre lgn. Stoffer og Kresoler) i Opløsning
som Natriumfenolat, C6H5ONa; denne Opløsning
skilles fra de uopløste Kulbrinter og behandles
derpaa med Saltsyre, hvorved den raa
Karbolsyre udskiltes som en olieagtig Vædske, der
endnu indeholder Vand, Kresoler, Harpikser, noget
Naftalin m. m. og derfor til yderligere
Rensning behandles med Kromsyre og destilleres.
Ved Afkøling af Destillatet udkrystalliserer
Karbolsyren; Krystalmassen centrifugeres og
renses yderligere. F. findes ogsaa i Trætjære og
dannes overhovedet let ved tør Destillation af
organiske iltholdige Forbindelser. Ren F.
danner lange farveløse Prismer, der smelter ved
39,6° og koger ved 181°, Ved Nærværelse af
smaa Mængder Vand, Naftalin, Kresoler o. l.
synker F.’s Smeltepunkt saa betydelig, at det
holder sig flydende ved alm. Temp. Ved
Ophedning antager F. næsten altid en rød Farve;
Aarsagen hertil er endnu ikke sikkert bekendt;
Farvningen indtræder i svagere Grad ell. slet
ikke hos den rene F., der er fremstillet
syntetisk ved Indvirkning af Kaliumhydroxyd
paa benzolsulfonsurt: Kali: C6H5.SO3K+KOH=
C6H5OH+K2SO3. F. har en ejendommelig
gennemtrængende Lugt og en brændende Smag;
det virker stærkt ætsende paa Huden. Ved alm.
Temp. har det Vægtfylden 1,066 og opløses i 15
Dele Vand. Med Alkohol og Æter kan det
blandes i alle Forhold, over 80° opløses det ogsaa
i alle Forhold i Vand. Som karakteristiske
Reaktioner kan anføres, at dets Opløsning bliver
blaa ved Tilsætning af Jernklorid, at det farver
en med Saltsyre befugtet Fyrrespaan blaa, og
at dets Opløsning ved Tilsætning af Bromvand
giver et hvidt Bundfald af Tribromfenol,
C5H2Br3.OH. Ved Behandling med koncentreret
Salpetersyre giver det Pikrinsyre ell.
Trinitrofenol.
F. anvendtes tidligere i Kirurgien ved den
Lister’ske Forbinding, men er nu fortrængt af
andre Midler; p. Gr. a. sine antiseptiske
Egenskaber benyttes F. fremdeles som
Desinfektionsmiddel og finder Anvendelse til Fremstilling af
Salicylsyre, Farvestoffer, Fenolfarver m. m.
(O. C.). R. K.
Fenolater er Metalsubstitutionsprodukter af
Fenolerne, hvis Brintatom i Hydroxylgruppen
lader sig ombytte med Metal; F. af
Alkalimetallerne fremstilles direkte ved Behandling af
Fenoler med Alkalimetallernes Hydroxyder
(smlg. Alkoholater), og gennem dem
fremstilles de tunge Metallers F. ved
Dobbeltdekomposition.
R. K.
Fenoler eller Oxybenzoler er
Forbindelser, der er afledede af aromatiske (cykliske)
Kulbrinter ved Erstatning af eet ell. fl.
Brintatomer med samme Antal Hydroxylgrupper;
efter Antallet af disse benævnes F. etatomige,
toatomige, treatomige o. s. v. ell. Monoxy-, Dioxy-,
Trioxybenzoler o. s. v. I Naftalinrækken
benævnes saadanne F. med Navnet Naftoler.
Mange af disse F. findes i Stenkulstjæren, andre
fremstilles syntetisk, f. Eks. af de aromatiske
Sulfosyrers Kaliumsalte ved Smeltning med
Kaliumhydroxyd ell. ved Indvirkning af
Salpetersyrling paa aromatiske Aminer, idet der
som Mellemled dannes Diazoniumforbindelser.
F. kan opfattes som tertiære Alkoholer, kan
derfor heller ikke iltes til Aldehyder, Ketoner
ell. Syrer med samme Antal Kulstofatomer; i
det Hele genfindes hos F. en stor Del af de
alifatiske Alkoholers Egenskaber, men de har
desuden særlige Egenskaber, saaledes har de
udpræget sur Karakter og opløses i Alkalier,
under Dannelse af Fenolater. Karakteristisk for
F. er, at de resterende Brintatomer i
Benzolkernen er langt mere reaktionsdygtige end i de
Kulbrinter, hvoraf F. er afledet. Af etatomige
F. findes kun Fenol (s. d.); af toatomige kendes
de tre isomere Former, Pyrokatechin, Resorcin
og Hydrokinon, og af treatomige ligeledes de
tre mulige Isomere: Pyrogallol, Floroglucin og
Oxyhydrokinon; de er alle 6 farveløse,
krystallinske og let opløselige i Vand, Alkohol og
Æter.
R. K.
Fenolfarver ell. Fenylfarver er
Farvestoffer, der stammer fra Karbolsyre ell. Fenol.
De vigtigste er Pikrinsyre, Granatbrunt,
Korallin og Azurin. I en vis Forstand er ogsaa
Resorcin- og Fthaleinfarverne at opfatte som
Fenolfarvestoffer.
(O. C.). R. K.
Fenolfthalein [-fta-], se Fthaleïner.
Fenolmetylæter, se Anisol.
Fenosafranin, se Safraniner.
Fenresulv ell. Fenre (ikke Fenris), i
nordisk Mytologi et uhyre Vilddyr, der ligger
bundet og skal slippe løs ved Verdens Undergang;
Søn af Loke og Jættekvinden Angerbode og
Broder til Dødsgudinden Hel. Myterne om F. er: 1)
at den lever bundet med Tryllelænken
Gleipne og lænket til en Holm med Gabet spærret
op af et Sværd; Guden Tyr, der til Pant for
Tryghed havde lagt sin Haand i dens Mund,
fik Haanden bidt af; 2) den kommer løs i
Ragnarok og styrter frem »med Gabets øvre
Side langs Himlen og den nedre langs Jorden«,
sluger Odin, men dræbes af hans Søn Vidar, der
sætter sin Fod med den tykke Sko i dens Gab
og flænger F. i to.
A. O.
Fens [fenz], d. s. s. Fendistrikt.
Fensal (ɔ: »Havsal«), i nordisk Mytologi Navn
paa Gudinden Frigg’s Bolig.
A. O.
fenstre [’fænstrə], nordtysk Benævnelse for,
hvad i Skandinavien kaldes »Nattefrieri«,
»Natteløben«. Betegnelsen f. sigter uden Tvivl ligesom
disse til Tiden, hvorpaa Stævnemøderne
holdtes, og kommer altsaa af »finster«, mørk. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
