Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feodosia, Grækernes Theodosia, Genuesernes Kaffa, Søstad paa den sydostlige Kyst af Halvøen Krim, Guv. Taurien - feodum, se feudum. - Feradsche, Klædningsstykke for tyrkiske Kvinder, er en løst hængende, meget vid og fodsid Overkjole af Silke ell. Uld - Feragen, en 15,6 km2 stor Indsø, Ø. f. Røros - Ferai, oldgr. By. hvis Levninger findes ved Byen Velestino omtr. 18 km V. f. Volo i Thessalien - Feralier (lat. feralia), i Oldtiden en rom Fest for de Døde, »Alle Sjæles Dag« - Féraudy, Marie Maurice de, fr. Skuespiller, (1859- ) - fer aut feri (lat), taal eller slaa! *c: man maa enten være den lydende eller den bydende. - Ferber, fr. Kaptajn, en af Frankrigs første Pionerer paa Flyveomraadet, (1862- ) - Ferber, Johan Jakob, sv. Mineralog og Kemiker, (1743-90) - Ferde (arab.), Kappe, Overstykke. - Ferdinand I, tysk-rom. Kejser (1558-64), (1503-1564)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sydøstlige Kyst af Halvøen Krim, Guv. Taurien,
ved en Sidebane til
Sebastopol-Jekaterinoslav-Jernbanen. (1913) 43114 Indb., Russere, Tatarer,
Armeniere, Tyskere, Grækere og Jøder,
hvoriblandt fl. Hundrede Karaiter. Af de gl. Bymure
er nu kun et Par Taarne tilbage, men inden for
den gl. Stad ligger det af Genueserne opførte
Kastel og to Moskeer, der tidligere var
genuesiske Kirker. F., som er Sæde for en gr.-kat.
Biskop, har en gr. Domkirke, og i Nærheden
af Byen ligger det armeniske Kloster St Georg.
F. har en bot. Have, et Oldsagsmuseum og en
Malerisamling, indeholdende Marinemaleren
Ayvazovski’s Værker. P. Gr. a. sin smukke
Beliggenhed er F. et meget besøgt Badested og
har fl. Søbadeanstalter. Vin- og Frugtavl samt
Fiskeri er vigtige Næringsveje. Industrien
(Sæbesyderi, Teglbrænderi) er uudviklet, men
Handelen, især Udførsel af Korn og Oliefrø, har
været i Tiltagen, især siden Sebastopol 1894 blev
gjort til Marinehavn. - Det gl. Theodosia var
en gr. Koloni, anlagt fra Milet og allerede beboet
i 6. Aarh. f. Kr.; den drev betydelig
Kornhandel og eksisterede endnu i 3. Aarh. efter Kr.,
men forfaldt snart efter. Genueserne
grundlagde her en Koloni kort efter 1266, som hurtig
voksede op til en blomstrende Handelsby, den
vigtigste ved Sortehavets Nordkyst, med henved
80000 Indb. af mange forsk. Nationaliteter.
Tyrkerne, der erobrede F. 1475, kaldte den
Kuchuk-Stambul (det lille Stambul ell. Konstantinopel).
Under det tyrk. Herredømme havde F. især
Bet. som Slavemarked. Da Russerne annekterede
Byen 1783, havde den endnu c. 85000 Indb., men
formindskedes hurtig ved Tyrkernes og
Tatarernes Udvandring. Først mod Slutn. af 19.
Aarh. tiltog atter F.’s Handel og
Indbyggerantal og Byen forsynedes med ny Havneanlæg.
G. Ht.
feodum, se feudum.
Feradsche [-’sje], Klædningsstykke for
tyrkiske Kvinder, er en løst hængende, meget vid
og fodsid Overkjole af Silke ell. Uld, og som
oftest sortfarvet. F. slutter foroven til
Hovedtøjet Yashmak og dækker i Forbindelse med
dette hele Figuren, hvorfor det ogsaa anses for
den mest passende Kvindedragt.
J. Ø.
Feragen, en 15,6 km2 stor Indsø, Ø. f. Røros,
liggende 657 m o. H. Ved Indsøens Nordende
ligger en Grænd af samme Navn.
M. H.
Ferai [’fera^i], oldgr. By. hvis Levninger
findes ved Byen Velestino omtr. 18 km V. f. Volo
i Thessalien (i det gl. Landskab Pelasgiotis).
I F. fandtes en berømt Kilde, Hypereia, som
endnu findes midt i Velestino ved en gl Moské.
Under Tyrannen Lykofron hævede F. sig til en
mægtig By og endnu mere under dennes Søn og
Efterfølger, den energiske og kloge Jason (374
-70), der var Overfeltherre for hele Thessalien.
Paa et Tog mod hans Broder og Efterfølger,
Alexander af F., omkom Pelopidas; 359
myrdedes Alexander, og 352 gjorde Filip af
Makedonien sig til Herre over F. Antiochos III indtog
F. 191, men maatte snart efter overlade Byen til
Romerne. Efter Sagnet var F. allerede en vigtig
By i Sagntiden, og Eumelos, Søn af Admet,
Konge i F., skal have ført Krigere fra F. tillige
med en Skare Iolker mod Troja.
V. S.
Feralier (lat. feralia), i Oldtiden en rom.
Fest for de Døde, »Alle Sjæles Dag«. Den 9.
Febr begyndte de saakaldte dies parentales,
Forfædrenes Dage. Templerne lukkedes, intet
Bryllup fejredes; de Afdødes Grave blev smykkede,
og der bragtes simple Ofre. Den sidste af disse
Dage hed F. og var den eneste, der regnedes
for offentlig Festdag. Den fortsattes naturligt
den 22. med en Familiefest, Caristia.
H. A. K.
Féraudy [ferå’di], Marie Maurice de,
fr. Skuespiller, f. 1859. F. knyttedes 1880 til
Théâtre français, hvor han allerede 1887 blev
Sociétaire. Som Karakterfremstiller vandt han
hurtig Anseelse og hører nu til de første
sceniske Navne i Frankrig. Berømt er især hans
Mercadet i Balzac’s Komedie af s. N., og en
anden, om end forskelligartet, Type paa
Forretningsmanden har han skabt som Lechat i
Octave Mirbeau’s Skuespil Les affaires sont les
affaires, maaske hans berømteste Rolle. For
øvrigt har han baade i det klassiske og moderne
Repertoire knyttet sit Navn til en Række paa
een Gang livssande og fantasifulde
Fremstillinger.
F. har ogsaa forsøgt sig som Forfatter. Fra
hans Haand foreligger Digtsamlingen Fleurs
émues (1880) og et Par Skuespil, som L’école
des vieux og Leurs amants.
C. B-s.
fer aut feri (lat), taal eller slaa! ɔ: man
maa enten være den lydende eller den bydende.
Ferber [fær’be eller -’bæ.r ?], fr. Kaptajn,
en af Frankrigs første Pionerer paa
Flyveomraadet, f. 1862, blev af den fr. Regering sendt
til Dayton (Nordamerika) for at studere Brdr.
Wright’s Flyveforsøg. Efter Hjemkomsten til
Frankrig foretog han en Del praktiske Forsøg
med Flyvedrager og opnaaede ret gode
Resultater. 1908 begyndte F. at flyve som Fører af
Flyvemaskiner og vandt herved et meget kendt
Navn. Under en Flyvning 1909 i
Boulogne-sur-Mer styrtede han ned med en af ham selv
konstrueret Flyvemaskine og blev dræbt paa
Stedet. F. nævnes med Rette som en af Frankrigs
og dermed en af Europas Banebrydere for
Flyvningen saavel i Teori som Praksis.
H. C. U.
Ferber, Johan Jakob, sv. Mineralog og
Kemiker, (1743-90), studerede under Linné og
tilbragte senere største Delen af sit Liv paa
Rejser. 1783 blev han Prof. i Mineralogi i
Petrograd, 1786 preuss. Oberbergrath. Bl. hans Skr
kan nævnes: »Blomsteralmanach för Carlscronas
climat« (1771); »Briefe aus Wälschland über
natürliche Merkwürdigkeiten dieses Landes an
v. Born« (1773); »Oryktographie von Derbyshire«
(1776); »Phisical.-metallurg. Abhandlungen über
die Gebirge in Ungarn« (1780); Examen
hypotheseos de transmutationibus corporum
mineralium (1780); Réflexions sur l’ancienneté relative
des roches et des couches terreuses qui
composent la croûte du globe (1782).
(N. V. U.). O. B. B.
Ferde (arab.), Kappe, Overstykke.
Ferdinand I, tysk-rom. Kejser (1558-64),
Søn af Filip den Smukke af Østerrig og Johanne
den Vanvittige af Spanien, f. 10. Marts 1503,
d. 25. Juli 1564. 1521 overdrog hans Broder
Karl V ham de habsburgske Lande i Tyskland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
