Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fermat, det musikalske Hviletegn - Fermat, Pierre de, fr. Matematiker, (1601-1665) - Ferment. Fermentation: Processer, hvor et Stof, F. er i Stand til at frembringe dybtgribende Spaltninger af andre Stoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det musikalske Hviletegn [*], der betegner,
at den Node eller Pavse, over hvilken
det anbringes, skal udholdes en vis ikke
nærmere bestemt Tid ud over dens egl. Værdi ell.
Varighed. Anbragt over en Taktstreg antyder
F., at her skal indskydes en lille Pavse.
Endelig anbringes F. ogsaa i Koncertstykker o. l.
paa det Sted mod Slutn., hvor Solisten
indskyder den saakaldte Cadence (s. d.). Opr.
anvendtes F. for at betegne Afslutningen af et
Musikstykke og anbragtes derfor over den
sidste Node i dette; paa samme Maade antydede
den ofte i Koralen Afslutningen af de enkelte
Verslinier.
S. L.
Fermat [fær’ma], Pierre de, fr.
Matematiker, f. 1601 i Nærheden af Toulouse, d.
1665. Han var Advokat, senere Assessor i
Overretten i Toulouse, men hans Hovedinteresse
var Matematik, og han maa regnes for en af
Frankrigs største Matematikere. F. har
uafhængig af Descartes, med hvem han i øvrigt
stod i et ikke altid fredeligt Samkvem, udviklet
en analytisk Geometri, men Æren for
Opfindelsen er tilfaldet Descartes, der offentliggjorde
sine Resultater først og var i Besiddelse af et
mere udviklet Tegnsprog. Støttet paa den
analytiske Geometri tog F. en fremragende Del i
sin Samtids, for Differential- og
Integralregningen grundlæggende, mat. Arbejde. I sine
Bestemmelser af Maksima og Minima og af Tangenter
anvender han den Fremgangsmaade, der senere
sunder Navnet Differentiation blev hævet til
Metode, og i sine Kvadraturer og Rektifikationer
beregner han - ligesom Archimedes -
saadanne Summer, som nu kaldes bestemte
Integraler. Et omhyggeligt Studium af Diofantos
vakte F.’s Interesse for Talteorien, der skylder
ham den under Navnet F.’s Teorem kendte
Hovedsætning: Naar et Primtal p ikke gaar op i
et Tal a, gaar det op i ap÷1÷1. Han har
endvidere uden Bevis opstillet en Række
mærkelige talteoretiske Sætninger, deriblandt den
bekendte: Ligningen xn + yn = xn, hvor n er et
helt Tal >2, kan ikke tilfredsstilles af hele
Værdier for x, y og z; fl. af disse Sætninger er
det endnu ikke lykkedes at bevise, men
Beskæftigelsen med dem har fremmet Talteoriens
Udvikling. F. og Pascal var de første, der
underkastede Sandsynlighedsregningsopgaver en
eksakt Behandling. Hans Værker er under
Titlen Varia opera (1679) udgivne af hans Søn
Samuel de F. (nyt Opl. 1861). En ny Udg. under
Titlen Æuvres er 1891-96 besørget af Tannery
og Ch. Henry.
Chr. C.
Ferment. Under Fermentation har
man henregnet alle saadanne Processer, hvor
et Stof, F., uden selv tilsyneladende at
undergaa væsentlige Forandringer, er i Stand til at
frembringe dybtgribende Spaltninger af andre
Stoffer paa en for vedk. F. og spaltelige
Objekt ganske bestemt Maade. De
Forestillinger, man har gjort sig herom, har varieret ikke
ubetydeligt. Liebig opstillede 1865 den første
Teori, der gik ud paa, at alle Fermentationer
er at opfatte som Resultat af en Rystelse
(Erschütterung) af Molekylet, der fører til
Henfald, og som frembringes ved en kemisk
Nedbrydning af det fermenterende
Materiale, en Nedbrydning, der fortsætter sig over
paa det Stof, som er Fermentationens Genstand.
Naegeli (1879) sætter i St f. den kem.
Nedbrydning den molekylære Svingning,
idet han antog, at den svingende Bevægelse af
Molekylet ell. af Atomerne inden for Molekylet
ved tilsvarende Svingninger i Fermentmolekylet
forstærkes saaledes, at der herved indtræder
et Henfald inden for det Molekyle, der
fermenteres, uden at den fermenterende
(katalytiske) Substans selv paavirkes deraf.
Herzog definerer i sin Bog: »Die Fermente und
ihre Wirkungen« (Leipzig 1910) Begrebet F. paa
flg. Maade: »Et F. er en katalytisk virkende
Substans, der frembringes af en levende Celle,
uden at dets Virkning er bundet til
Livsprocessen som saadan. F. er i Stand til at udløse kem.
Processer, der ogsaa indtræder spontant, men
med ringere Hastighed. F. selv bliver ved denne
Proces uforandret. Det virker specifikt, d. v. s.
ethvert F. retter sin Virksomhed kun mod
Stoffer af ganske bestemt strukturel og
stereokemisk Bygning«.
Til Omgrænsning af Begrebet F. maa særlig
fremhæves, at F. stammer fra en Celle, altsaa
en Substans, der enten er ell. har været i
Besiddelse af Liv. Det fører til Begrebsforvirring,
naar man som Bredig (»Anorganische
Fermente. Habilit.-Schrift.« [Leipzig 1901]) ogsaa
som F. betegner Stoffer, der ingen Relation har
til det levendes Verden. Oppenheimer
(»Die Fermente etc.« [Leipzig 1910]) har klart
pointeret dette, naar han opretholder Begrebet
»Katalysator« og her under grupperer rent
kemiske og biologiske Katalysatorer.
Kun de sidste bør betegnes som F. En
Synonymisering af Katalysator og F. skaber kun
Uklarhed. Endelig maa til Begrebet F. knyttes den
Tilføjelse, at dets Virkeevne ikke er bunden til
Livsprocessen som saadan saaledes som
Forgæring. Ofte sammenblandes imidlertid
Fermentvirkning med Forgæring, to Processer,
der ogsaa frembyder mange Lighedspunkter,
men som dog bør holdes ude fra hinanden, selv
om det maa indrømmes, at Grænsen mellem
dem ikke altid er skarp og let at drage.
Forskellen paa Forgæring og Fermentering bestaar
fornemmelig i, at den første er en umiddelbar
Funktion af det levende Protoplasma og tjener
som Energikilde for dette, Fermentvirkningen
er derimod ikke bundet til den levende Celle,
men skyldes et af Cellen secerneret Produkt,
der lader sig skille fra Cellen og saaledes
udfolder sin fulde Virkning. Fermentvirkningen er
saaledes ingen egl. Livsproces som
Forgæringen. Indirekte kan Virkningen af de af
Bakterier secernerede F. ganske vist være af stor
Bet. for Bakteriernes Trivsel. Saaledes udskiller
visse Bakterier et F., der af et til Ernæringen
ubrugeligt Stof som Stivelse danner Sukker, der
kan assimileres af Bakterierne. Forskellen
mellem Forgæring og Fermentvirkning viser sig
tydeligt i Arten af de derved stedfindende kem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
