Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferskentræ (Pramis Persica [L.] Sibb. et Zucc.), Art af Primus-Slægten, nærmest beslægtet med Mandeltræet - ferske Vande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden som Jorden fyldes i Rabatten, stampes
den fast. Jordblandingen kan bestaa af 2 Dele
Markjord, 1 Del Bladjord, 1 Del velforraadnet
Kogødning og noget Kalk. Træerne plantes om
Efteraaret 35 cm fra Muren, og Rødderne
fordeles ligelig til alle Sider og fladt ud for at
bringe dem til væsentligst at holde sig i de
varme, øvre Jordlag. Træerne tiltrækkes i
Reglen i Vifteform. Der er 3 Hovedtyper af
Frugtgrene, nemlig den normale Frugtgren, den
simple Frugtgren og Frugtsporen. Førstnævnte
er i største Delen af sin Længde besat med
tredobbelte Knopper, hvoraf den midterste er en
Bladknop og de to Sideknopper i Reglen
Blomsterknopper. Den normale Frugtgren
foretrækkes, og man tilstræber derfor ved Beskæringen
at faa Træet saa rigelig besat med disse som
muligt. Ved Vinterbeskæringen indstudses den
normale Frugtgren lidt over Knopperne, og
det vegetative Skud kniber man ved
Sommerbeskæringen over 4.-5. Blad. Alle Skud, som
ikke har en Blomsterknop ved Grunden,
fjernes ved Knopudtyndingen. De øvrige Skud
behandles som Endeskuddet med Undtagelse af et
helst tæt ved Grenens Grund fremkommende
kraftigt Skud, som man lader udvikle sig til
dets fulde Længde. Hensigten hermed er, at
dette Skud skal danne en normal Frugtgren
n. A. til Afløsning af den Gren, der i Aar har
baaret Frugt, og som fjernes ved
Vinterbeskæringen, idet man skærer den tilbage paa den
ny. normale Frugtgren. - Den simple
Frugtgren er svagere af Vækst end den normale.
Den har en Bladknop i Spidsen, men ellers
enlig siddende Blomsterknopper, og ved Grunden
nogle svage Bladknopper. Den kan godt bære
meget god Frugt, men Ulempen er, at man
vanskelig kan faa et Skud frem til at erstatte
Frugtgrenen n. A. Er et Træ derfor væsentligst
besat med simple Frugtgrene, maa det
anbefales at opgive Frugtudbyttet paa de Grene,
der har en nogenlunde kraftig Bladknop ved
deres Grund, idet man straks om Foraaret
skærer tilbage paa denne, for at hele Grenens
Kraft kan koncentreres paa det fra en saadan
Knop frembrydende Skud, som da muligvis kan
blive en normal Frugtgren. - Frugtsporerne
er stærkt forkortede Grene med en Bladknop i
Spidsen og Blomsterknopper ned ad Siderne.
Naar de bliver for lange, skæres de tilbage; de
giver god Frugt og er næst efter de normale
Frugtgrene de bedste. - Behandling af
Ledegrenene er temmelig simpel, idet man ved
Vinterbeskæringen indstudser Kvisten over to
kraftige, modsat stillede Bladknopper, som da
udvikler to Ledegrene; der opnaas altsaa derved
en stadig Gaffelgrening, hvormed man
fortsætter, saa længe der er Plads paa Espalieret. -
Ved Bindingen dækkes de ældre Ledegrene
med aarsgamle Kviste; for Frugtgrene, der
bindes ud til Siden, er 10-15 cm en passende
Afstand, for Frugtgrene, der gives en mere
lodret Stilling, 15-20 cm. I Febr-Marts kan
det være heldigt at dække Træerne med
Maatter ell. Granris, for at de ikke skal komme for
tidlig i Vækst, idet Blomsterne er udsatte for at
tage Skade af Nattefrost om Foraaret.
Amsden og Early Rivers er Sorter, som paa
Friland ved en Sydmur altid vil opnaa
fuldkommen Udvikling i Danmark. Drivning af
Fersken kan i Kasse uden Varmeapparat
begynde ved Midten af Marts. Der holdes 6-8°.
Træerne sprøjtes, og Luften holdes fugtig ved
Overvanding. Midt i Apr., naar Træerne
blomstrer, forhøjes Temp. til 9-12°, og man
ophører med Sprøjtningen. Blomstringen varer i
c. 14 Dage, og naar den er afsluttet, kan
Varmegraden i Solskin godt stige til 20-22°.
Rigelig Overvanding er nødvendig for at
undgaa »Rødt Spind«, som tillige maa modarbejdes
ved Svovlning af de unge Skud, saa snart
den begynder at optræde. Frugterne udtyndes,
naar de er saa store som en Hasselnød; man
maa lade blive dobbelt saa mange Frugter, som
man gør Regning paa at beholde, da der altid
under den kort efter indtrædende
Stendannelsesperiode falder en Del Frugter af. I
denne Periode sørger man for ved rigelig
Luftgivning, mindre Overvanding og lavere Temp.
at holde Væksten i Træerne tilbage.
Stendannelsen varer c. 4 Uger; Luften holdes derefter
meget fugtig, Træerne sprøjtes, og
Varmegraden maa med Solskin gerne naa op paa 25-30°.
En fornyet Frugtudtynding udføres nu;
gennemsnitlig kan man lade blive siddende 15-20
Frugter pr m2. Binding og Sommerbeskæring
foretages, og efter c. 14 Dages Forløb vil
Frugten begynde at farves. Naar Vejret tillader det,
tages Vinduerne af, helst ogsaa om Natten.
Modningen indtræder i Slutn. af Juli. (Illustr.
se farvetr. Tavle »Stenfrugter«, Fig. 3 og 4.)
L. H.
ferske Vande. I vore Søer kan man skelne
mellem forsk. Omraader. Bredbæltet er,
hvor Bølgeslag og Is ikke hindrer det, tilvokset
med Planter; nærmest Bredden rager Planterne
(Rør, Kogleaks, Flæg) op over Vandet, længere
ude flyder deres Top i Vandskorpen (Aakander,
Vandaks), og yderst er Planterne helt
neddykkede (Kransnaal, Vandpest); Bredbæltet naar alt
efter Vandets Klarhed ned til fra 6 til 12 m’s
Dybde; det huser et rigt Dyreliv, og herfra
henter de fleste af Søens Fisk hovedsagelig deres
Næring. Barbunden følger uden for
Bredbæltet; den er oftest blød, planteløs og
forholdsvis fattig paa Dyrearter, men Ærtemuslinger og
Myggelarver kan findes i stort Antal og giver
Næring til f. Eks. Brasen og Hork. Den fri
Vandmasse har sit særlige Dyreliv; ikke
blot bl. Svævet, men ogsaa bl. Fiskene; dog er
det kun i forholdsvis faa danske Søer, at der
findes Fisk (Smelt, Heltling), som lever
pelagisk i dette Omraade. - I de mindre Søer
bortfalder den fri Vandmasses Omraade, og i
Damme maa alt regnes til Bredbæltet.
Vandløbene har i Reglen deres Udspring
ved Væld, som sædvanlig p. Gr. a. ringe
Iltholdighed er dyre- og plantefattige, selv om
Vældhullet er rummeligt nok. Vældvandet ilter
sig og flyder gennem den plantefyldte Kilde,
hvis Vandmængde er for ringe til at huse Fisk
til Stadighed. Disse træffes først i Bækkens
øvre Løb, hvor Fisk som Bækørred og Elrits
lever, og hvor den første har sine Legepladser.
Længere nede, i Bækkens nedre Løb, kan
træffes Bækørred, Elrits, Aal, Skalle, Grundling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
