Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fester, Dage, som fejres af Samfundet under visse Højtideligheder og under Indstilling af sædvanlige Forretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig yndede af højere Magter. Derfor
antager Vandringer til F. ofte Karakteren af
Valfarter. Foruden de F., der holdes af
Samfundet, holdes ogsaa F. af mindre Kredse,
af Slægter ell. af Familier til Ære for
Enkeltmand, saaledes ved Fødsel, Død, Ligfærd,
ved et Medlems Indtrædelse i en ny Stilling
ell. Forhold, f. Eks. ved Barnets Afvænnen
fra Modermælken, ved Myndighedserklæringer,
ved Giftermaal o. s. v. Saadanne F. har vel i
Reglen kun Bet. i smaa Kredse, men naar det
gælder Mænd i ansete Stillinger, store mægtige
Familier, kan de blive til en Art Samfunds-F.
Herhen hører ogsaa Fødselsdagsfester og
Mindefester for Afdøde. Naar disse sidste, som det
har været og er Skik hos mange Folk,
højtideligholdes samtidig af alle Familier i et Samfund,
bliver disse F. fra private til almindelige F. I
Virkeligheden vil man hos mange Folk, særlig
hos Naturfolk, finde F. til Minde og Ære
for de Afdøde iblandt de første og
oprindeligste F. Ved Siden af disse vil man hos
Naturfolk desuden se fejret F., der knytter sig til
Naturens Gang, og det lige meget, hvad
enten Folket lever af Jagt og Fiskeri ell. er et
Hyrdefolk ell. ernærer sig af Agerdyrkning. Til
visse Tider af Aaret vil nemlig Udbyttet af
Arbejdet være særlig rigeligt og indbyde til F.,
Glæde ell. Hvile. Folk, der lever mest af Fiskeri,
holder Fiskefester, naar de store Stimer er
komne til Kysten og har givet Overflødighed af
Fangst. Hos nomadiserende Hyrdefolk er
Faareklipningen en stor F. Om saadanne primitive
F. læser vi i Patriarkernes Historie i 1. Moseb.;
og helt lgn. Skikke kan endnu den Dag i Dag
findes hos nomadiserende Araberstammer o. a.
Agerdyrkende Folk holder F. ved Saatid, naar
de første Aks er skredne igennem, ved Høsttid,
og naar Tærskningen er til Ende. Da Maanen
spiller en stor Rolle for Naturfolkene, holder
mange Folk F. ved Ny- og Fuldmaane. Hos alle
Folk, hvis Kultur er i fortsat Udvikling, ser vi
stadige Bestræbelser for at lægge dybere
Indhold ind i Naturfesterne og for at afskaffe
tidligere Tiders mere raa og anstødelige Skikke
ved F. Menneskeofringer, der tidligere hørte med
til F. hos mange Folk, afskaffes saaledes
efterhaanden og afløses af symbolske Skikke. Alle
disse til Naturen knyttede F. kommer, selv hos
lavtstaaende Folk, igen med visse regelmæssige
Mellemrum. Hos Folk, der lever i lovordnede
Samfund, særlig hos Folk, der har en ordnet
Aarsinddeling ell. Kalender, er de vigtigste F.
forud bestemte og knyttede til visse Dage, enten
de nu har en forud beregnet Kalender, ell. de
ved hvert Aars Beg. bekendtgør, hvorledes F.
skal falde. For øvrigt var der i Oldtiden alle
Vegne stor Forskel i Henseende til F., ikke blot
imellem forskellige Folk og Riger, men imellem
Byer og Provinser, da de hedenske Guder
overalt er lokale og kun tilbedes paa begrænsede
Landomraader.
Hos de gl. Meksikanere, der var
bekendte for deres velindrettede Kalendervæsen,
holdtes store F. for deres Hovedguder i Maj,
Juni og Decbr. I Peru holdtes F. ved
Nymaane og 4 Solfester, hvoraf den største ved
Sommersolhverv; den varede i 9 Dage og
indlededes med 3 Dages Faste. En anden af disse
F. holdtes, naar Majsen spirede. De gl. Inder
havde allerede i de ældste Tider deres F., som
vi kan se af Rigveda, hvor vi finder en Hymne,
der brugtes ved Plovfesten. I et senere oldindisk
Skr., Aitareya Braumana (der er udg. af Haug),
finder vi en Række F. omtalte, som følger
Solaaret. Uagtet Buddhismen optraadte som en
Reaktion imod det meget ceremonielle, der
fandtes i den gl. ind. Religion, indførte den selv
ny F., der dog ikke er de samme overalt, hvor
Buddhismen hersker. I Siam højtideligholdes
8. og 15. Dag i hver Maaned som F. og desuden
forsk. andre aarlige F., bl. a. Nytaarsdag; den
15. Dag i 12. Maaned er en stor F., hvor Floden
Menang ell. dens Gud sones. (Se J. Bowring,
»Siam«; Carné, Voyage en Indo-Chine etc.). I
Siam er disse F. tillige ved Lovbud Hvile- og
Helligdage; det samme er Tilfældet paa Ceylon
og hos Kalmukkerne. Bl. Buddhisterne i Kina
holdes 8. Dag i 2. Maaned hellig som den Dag,
da Buddha drog ud fra sit Hjem, og 8. Dag i
4. Maaned højtideligholdes hans Fødselsdag. De
F., der holdes af det store Flertal af
Kineserne, som tilhører Folkereligionen, er en Del
forskellige fra F. i andre Lande, idet de mere
er knyttede til Boligerne og til Gravene end til
Templerne. Der ofres til Guderne, men det
foregaar hjemme i Huset, og saavel her som
ved Gravene ofres der til de Afdøde; derimod
har de F., som holdes uden for Huset og
Begravelsespladsen, en rent verdslig Karakter med
gensidige Besøg, Fyrværkeri og forsk. Lystighed.
Det kin. Nytaar festligholdes med Besøg og
Fyrværkeri i fl. Dage, medens alle Forretninger
standses; der ofres til Husguderne og de Afdøde.
Midt i Maaneden holdes en Lampefest med
Illumination; under denne F. indtages et
Festmaaltid med en særegen Ret, Taro. Den 29.
holdes ligeledes et Festmaaltid til Ære for
Husguderne, især Køkkenguden, og de Afdøde; man
nyder en Art Grød, der kaldes den sønlige ell.
barnlige Kærligheds Grød. Ved Overgangen
fra 2.-3. Maaned holdes Hovedfesten for de
Døde, man vandrer til Gravene, antænder Lys,
bringer Føde til de Døde o. s. v. 5. Dag i
5. Maaned holdes Kapsejlads ell. Kaproning
mellem Baade med Dragestævne; det er særlig
en F. for Børnene, men de Voksne tager ogsaa
megen Del deri. I 7. Maaned brænder man Papir
for de Afdøde, idet man haaber, at man derved
kan skaffe de Døde Klæder og Penge passende
for deres hinsides Tilværelse; den 7. Dag ofres
til Stjernerne. I 8. Maaned ofres der den 15.
Dag, Fuldmaanedagen, til Maanen; man bager
Kager i Form af Halvmaaner, afbrænder Røgelse
o. s. v. Man holder i denne Maaned en
Efteraarsfest, medens man den flg. 9. Maaned holder
Vintersolhvervsfest, paa hvilken tidligere bl. a.
Kejseren modtog mange Lykønskninger.
Forinden 9. Dag i 9. Maaned er der stor
Drageflyvning af Papirsdrager, ofte i fantastiske
Former. I 12. Maaned gøres Huset rent til
Nytaarsfesten, man bringer Ofre til Husguderne, især
til Køkkenguden, som antages ved Aarets Slutn.
at aflægge Beretning til Guderne om, hvordan
Husets Beboere har opført sig i det forløbne
Aar. (Litt.: Henningsen, »Det himmelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
