Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fester, Dage, som fejres af Samfundet under visse Højtideligheder og under Indstilling af sædvanlige Forretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsreligion, bortfaldt de gl. F. Af romerske F.
kan nævnes: i Jan. Carmentalia, i Febr F. for
Faunus, Lupercalia og Feralia, i Marts en F.
for Mars, Equirria ell. Mamuralia, i Apr. F.
for Flora, i Maj Lemuria, F. for de onde
Aander, i Juni F. for Vesta; 6.-13. Juli Ludi
Apollinares, 1.-19, Septbr Ludi Romani, 4.-17.
Novbr Ludi plebeji, 17. Decbr Saturnalia o. s. v.
Muhammedanerne har ligesom Kristne
og Jøder en ugentlig Helligdag, hver Fredag,
kaldet el gumma, »Forsamling«, paa hvilken
Moskeerne besøges stærkere end andre Dage;
men ellers afbrydes den daglige Gerning ikke
meget den Dag. Sultanen i Konstantinopel
begiver sig hver Fredag til Moskeen i pragtfuldt
Optog (Selamlik). De øvrige muhammedanske
F. er knyttede til Maaneaaret og kan derfor
indfalde til enhver Aarstid. Den 9. Maaned,
Ramadan, er Fastemaaned, under hvilken
Muhammedanerne intet nyder om Dagen, men
desto mere om Natten, ofte i Forbindelse med
Selskaber og Besøg. En særegen Hellighed
tillægges Natten til den 27., der kaldes
Lejlet-el-kadr, »Værdighedens Nat«, i hvilken Koranen
nedsendtes til Profeten. Englene stiger den Nat
ned til de Dødelige og velsiger dem. Himmelens
Porte staar aabne, saa Bønnerne høres, o. s. v.
Efter Fastemaanedens Afslutning følger de 3
første Dage af 10. Maaned Glædesfesten
Id-el-fidr, »Fastebrydning« ell. den lille F. ell.
Beiram. Paa lgn. Vis fejres den anden store F.,
der begynder den 10. Dag af 12. Maaned
(Delhigge); den kaldes »den store F.« ell. Offerfest
(Id-el-azha) ell. Kurban-Beiram. Den bringes i
Forbindelse med Abraham’s Offer af Ismael, ikke
Isak. Foruden disse højtideligholdes Profetens
Fødselsdag (12. Dag i 3. Maaned); i den 4.
Maaned hans Barnebarn Hussein’s; Profetens
Himmelfart i 7. Maaned o. a. De 10 første Dage af
1. Maaned, Moharrem, især 10. Dag, er ogsaa
Festdage. Ejendommelige Festdage er de Dage,
da Mekka-Karavanen afgaar og ankommer.
Hertil kommer i enkelte Lande F., som er
nedarvede fra den før-muhammedanske Tid, saaledes i
Persien Nytaarsfesten (Neuruz), der
højtideligholdes med stor Pomp, og i Ægypten Nil-F.,
særlig den F., der er knyttet til
Gennemstikningen af Dæmningerne om Nilen jom vefa
(»Overflødighedens Dag«) ell. vefa ennil (»Nilens
Overflødighed«), der følger Kopternes Kalender og
indfalder først i Aug. Hertil kommer i de forsk.
Lande Herskerhusenes Festdage, f. Eks. naar
en Prins omskæres o. l. I Byerne
højtideligholder man ofte disse Dage ved store
Illuminationer om Aftenen o. desl. En stor Festdag i
Konstantinopel er den Dag, den ny Sultan i Moskeen
i Ejjub »omgjordes med Profetens Sværd«, i
Ægypten før den nuværende Verdenskrig den
Dag, Kediven installeres, derved at Sultanens
Ferman derom oplæses, o. s. v.
V. S.
Fester er hos de gl. Israelitter som hos
andre Folk periodisk tilbagevendende Tider, paa
hvilke bestemte kultiske Handlinger finder Sted.
I den ældste Tid er F. dels knyttede til Maanen,
Tidsordenens Behersker, dels til Folkelivets
bærende Virksomheder, Kvægavlen og Agerbruget.
1) Til Maanen er knyttet Nymaane-F.,
der fejrer den til nyt Liv opstandne Maane. I
den ældste Litteratur nævnes den ofte sammen
med Sabbat (s. d.), som rimeligvis opr. var
den tilsvarende Fuldmaane-F. Den fejres ved
festlige Forsamlinger (Jes. 1. 13; Hos. 2, 13).
Slægtens aarlige fælles Offermaaltid henlagdes
til den (1. Sam. 20, 6), og vi hører, at Kong
Saul ved den samler sine Mænd til festligt
Maaltid (1. Sam. 20, 4). Det daglige Arbejde og
Handelsforretninger hviler (Am. 8, 5); derimod er
Dagen vel egnet til at raadspørge hellige Mænd
(2. Kong. 4, 23). Mærkelig nok nævnes denne
Fest ikke i den ældste Lovgivning. Den
præstelige Lov forordnede særlige Ofre paa den (4.
Mos. 28, 11 jfr Ez. 46, 4-7), ligeledes
Trompetblæsning (4. Mos. 10, 10), men ikke Hvile og
Festforsamling. Dagen bestemtes ved Kristi Tid
saaledes, at Synedriet samledes den 30. og
modtog Melding derom, hvis nogen saa Nymaanen,
hvorpaa det bekendtgjordes ved Ildsignaler ell.
ridende Bud; blev den ikke set, begyndte den
ny Maaned næste Dag.
2) Af Kvægavler-F. kendes to,
Faareklipnings-F og Paasken. Den første kendes
tilfældig fra David’s og Absalom’s Historie (1. Sam.
25, 2. Sam. 13); den fejredes med Offergilde.
Paasken (pæsach, gr. πάσχα) er en
Foraarsfest - formentlig fra den Tid, da Faar og
Geder kaster Unger -, som iflg. 2. Mos. 12
har bestaaet i Ofring af et Lam ell. Kid for
hver Husstand med tilhørende Offermaaltid.
Blodet stryges paa Dørkarmen (som man
endnu gør i Syrien for at afværge ondt); Kødet
spises stegt med usyret Brød og bitre Urter. Den
begynder »mellem de to Aftener«, iflg.
Præsteskriftet den 14/1 (omkring April), det er efter
vor Beregningsmaade den 13. Kl. 6 Aften.
Baade Deuteronomisten (5. Mos. 16) og Præsteskriftet
(2. Mos. 12) sætter den i Forbindelse med
Udfrielsen fra Ægypten, men Jahvisten har
Antydninger af, at den er ældre. Dens Karakter som
Fest for Kvægets (og derigennem Folkets)
Trivsel skinner igennem, naar den i de to nævnte
Lovsamlinger omtales i umiddelbar
Sammenhæng med Førstegrøden, Loven om, at alt
førstefødt Kvæg gives til Jahve.
3) Agerbrugsfesterne er tre, som nævnes i
alle tre Lovsamlinger (Elohisten [E], 2. Mos.
23; Deuteronomisten [D], 5. Mos. 16;
Præsteskriftet [P], 3. Mos. 23 og 4. Mos. 28-29). De
usyrede Brøds Fest (chag ham-mazzot)
fejredes ved, at man 7 Dage efter Paasken kun
spiste usyret Brød. Den er blevet saa nær
forbundet med Paasken, at de efterhaanden
betragtes som een Fest. Men opr. er det en
selvstændig Fest for Byghøsten, hvilket fremgaar
af, at man ofrede Bygneg (3. Mos. 23). Den 7.
Dag er Hviledag med Festforsamling.
Ugefesten (chag hash-shabu’ot, Pinse, d. e.
πεντηκοστη), den 50.) fejres 7 Uger efter den
foregaaende som Hvedehøstfest, ved hvilken
der bl. a. ofres to syrede Hvedebrød af det ny
Mel. Den varer kun 1 Dag. Løvhytte-F.
(chag has-sukkot) holdtes om Efteraaret, efter
P. 15/7 (omkring Oktober). Det var Festen for
Høst af Vin- og Træfrugt; i gl. Dage
Hovedfesten (f. Eks. Dom. 21, 19), som fejredes med
stor Jubel. Under den boede Deltagerne i 7
Dage i Løvhytter. I senere jød. Skik ændredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
