Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feure, Georges de, fr. Maler, Grafiker og Kunstner i de dekorative Fag, (1868- ) - Feurs, By i det mellemste Frankrig, Dept Loire, (Lyonnais), ved Loires højre Bred - Féval, Paul Henri Corentin, fr. Romanforfatter, (1817-1887) - Fevin, - 1) Antoine de, betydelig Kontrapunktiker, ( -1516) - 2) Robert, f. i Cambrai - Feydeau, Ernest Aimé; fransk Forf., (1821-1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mangesidig: Teaterdekorationer, Udkast til Møbler,
Bogbind, keramiske Arbejder, Glas, Smykker,
overhovedet al Slags Skønvirke. Med sin fine
Forstaaelse af Materialets Krav var han i lang
Tid, i Tilslutning til van de Velde’s Stil, en
førende Skikkelse paa det dekorative Omraade
langt ud over Frankrigs Grænser. Omtr. 1900
naaede hans Kunst sin højeste Anerkendelse;
paa Paris’ Verdensudstilling 1900 var han saa
godt som ene Mester for den indre
Udsmykning af l’Art Nouveau’s Hus. F. har ogsaa
malet i Olie, Gouache, Vandfarve og Pastel;
endvidere Mængder af farvede Litografier og
Stik.
A. Hk.
Feurs [fö.r], By i det mellemste Frankrig,
Dept Loire, Arrond. Montbrison (Lyonnais), ved
Loires højre Bred, har c. 3000 Indb., en gl got.
Kirke og en Statue af Oberst Combes, der er
født her, og som er berømt for sin heltemodige
Død ved Constantine 1837. I F. findes en
jernholdig Kilde (17°). F., Romernes Forum
Segusiavorum, var Hovedstad i det gl. Grevskab
Forez.
G. Ht.
Féval [fe’val], Paul Henri Corentin,
fr. Romanforfatter, f. 27. Septbr 1817 i Rennes,
d. 8. Marts 1887 i Paris. Han studerede Jura
og blev Advokat i sin Fødeby, men opgav straks
denne Stilling og gik til Paris, hvor han
først var ansat hos en Bankier, men
snart søgte at træde i Forhold til
Litteraturen, bl. a. som Korrekturlæser og
som Haandlanger for dramatiske Fabrikanter. Nogle
Feuilletonromaner - Le club des Phoques
(1841), Les chevaliers du
firmament (1841) og navnlig Le loup blanc (1843),
offentliggjort i Courrier français - henledede
Opmærksomheden paa ham og skaffede ham
fra en Forlæggerspekulant Bestilling paa et
Sidestykke til Sue’s Mystères de Paris. Under
det engelskklingende Pseudonym Francis
Trollope improviserede han da den
nervepirrende Roman Mystères de Londres (11 Bd,
1844), der 1848 omdannedes til Drama, og
fortsatte denne rædselvækkende, groteske
Romangenre i Les amours de Paris (1845 ff.), Quittance
de minuit (1846), Le fils du diable (1847), der
dramatiseret gik 120 Gange i Træk o. s. v. Som
en Slags Elev af Dumas père, hvis flygtige, men
handlings- og spændingsrige Fortællemaade han
efterligner, uden at kunne maale sig med ham i
genial Fantasistyrke, udfoldede han en
fabelagtig Frugtbarhed; i Reglen havde han 4
løbende Romaner i 4 forsk. Aviser. Af denne store
Syndflod af Romaner, hvoraf mange fra Scenen
øvede fornyet Tiltrækning, nævnes: Alizia Pauli
(1849), Le Capitaine Simon (1853), Le paradis
de femmes (1854), den endeløse Mme. Gil Blas
ou mémoires d’une femme de notre temps
(1856-57), Le bossu (1858, »Den Pukkelryggede«
ved Carl Muusmann, 2 Bd, 1909], der
dramatiseret gik 250 Gange i Træk paa Porte
Saint-Martin, Le Capitaine Fantôme (1860), Le
bonhomme Jacques, Cotillon III, Les tueurs de
tigres, Les habits noirs (1863), Roger Bontemps,
L’avaleur de sabres, La reine des épées,
L’homme du gaz, Les revenants (1865-67), Le dernier
vivant (1873), La fontaine aux perles (1874), Le
chevalier de Kéramour (1874) o. s. v. Efter
tidligere at have levet ret verdslig proklamerede
han 1876 sin Overgang til Ortodoksi og
Ultramontanisme og søgte endog at omarbejde fl. af
sine gl. Bøger efter sit ny, rettroende
Synspunkt, ligesom de flg. Romaner præges af
Religiøsitet: Les Jésuites (1877), Les étapes d’une
conversion (1877), Les merveilles du Mont
Saint-Michel (1879), Pas du divorce! (1880), La
première communion (1880) o. fl. Hans Æuvres
udkom 1895 i 38 Bd. F.’s Romaner oversattes
paa mange Sprog, ligesom Dramaerne opnaaede
Popularitet trindt om. Paa Dansk foreligger
saaledes en Mængde af hans Bøger, dels i
Feuilletoner, dels i Bogudgaver.
S. Ms.
 |
| P. H. C. Féval. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
