Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ficus L., Slægt af Morbærfamilien, Træer ell. Buske - Fid, se Fed. - Fidalgo (port.), af fijo de algo, Søn af noget, Adelsmand, sp. Hidalgo. - Fidanza, Francesco, ital. Maler, (1749-1819) - Fidanza, Johannes, se Bonaventura. - fideicommissum, lat. af fides, »Ærlighed« og committo »betror«, egl. »betroet til Ærlighed«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdbare Ved anvendtes i Ægypten til
Mumiekister; hyppig findes i Gravene de indtørrede
Figener. F. elastica Roxb. (Gummitræ), den
i Danmark saa almindelige Stueplante (se
farvetrykt Tavle »Bladplanter«, Fig. 12) med
aflangt elliptiske, læderagtige og ganske glatte
Blade, vokser i fugtige Skove i Ostindien,
Bagindien o. fl. St. i det malajiske Archipelag; det
bliver her et mægtigt Træ med en tyk Stamme.
Fra dens Grene udspringer talrige Luftrødder,
hvoraf nogle naar til Jorden og efterhaanden
bliver ligesom Stammer. Faa Java kaldes Træet
Karet. Hyppig lever det epifytisk. Fra 25
Aars Alderen tappes det for Mælkesaften til
Fremstilling af Kautsjuk (Indisk
Kautsjuk), der især vindes af denne Art; dog giver
ogsaa en hel Række andre Arter det samme
Stof. I europ. Gartnerier er Gummitræet en
vigtig Handelsartikel. F. bengalensis L.
(Banyan) har ægdannede, butte Blade og
kuglerunde, temmelig smaa »Frugter«; det bliver et
over 30 m højt Træ med talrige Luftrødder fra
Grenene og vokser vildt ved Foden af
Himalaya, hvor det er et vigtigt skovdannende Træ;
i Indien plantes det alm. i Nærheden af
Templerne. Det opnaar meget betydelige
Dimensioner; et Eksemplar ved Wyratgarh havde 1882
en Krone, der var over 500 m i Omfang.
Ligesom Gummitræet begynder det hyppig med at
være Epifyt; det Træ, hvorpaa det lever,
overvokses hurtig og gaar til sidst til Grunde,
medens »Snylteren« selv, der imidlertid har
udviklet en Skov af Luftrødder, indtager dets
Plads og gror videre; Luftrødderne tjener til
Støtte for de horisontale Grene og bliver
efterhaanden selv lig Stammer. F. religiosa L.
(Hellige Figentræ, ind. Pipal) har
langstilkede, kredsrundt ægdannede Blade med en
lang, tynd Drypspids (s. d.), som ogsaa findes
hos talrige andre Figenarter. Det bliver et stort
Træ, som vokser vildt i Ostindien (Himalayas
nedre Skovregicner) og plantes alm. der og
paa Ceylon ved de buddhaistiske Templer og
Klostre, fordi det for Buddhaisterne er helligt
(se Bodhi, hvor Træet dog fejlagtig benævnes
Banyan). Saavel denne Art som F. bengalensis
og F. laccifera Roxb. (Ostindien) leverer
Skellak (Gummi Laccæ), der fremkommer efter
Stikket af en Skjoldlus (Coccus laccæ Ker.) paa
de unge Skud. F. indica L., der ogsaa kaldes
Banyan, skal være en tvivlsom Art. Foruden
Gummitræet dyrkes ogsaa andre Arter som
Prydplanter i Væksthuse og Stuer, deriblandt
F. stipulata Thunb. fra Kina og Japan; den har
smaa og aflangt hjertedannede Blade og klatrer
ved Hjælp af Hæfterødder paa Stammer, Mure
o. desl.
Efter al Sandsynlighed har F.-Arter levet i
Grønland endnu i Kridttiden og i Nordamerika
og Europa i Tertiærtiden (til øvre Miocen). Af
særlig Interesse er det, at Rester af F. Carica
er fundne i Kvartærdannelser ved Montpellier,
la Celle ved Paris og i Toscana, hvilket viser,
at det i meget lang Tid maa have vokset i
Nærheden af Middelhavet. (Litt.: H.
Solms-Laubach i »Botanische Zeitung« [1885]; heri
ældre Litt.; Howard, Smyrna fig culture in
the U. S. Yearbook [1900]).
A. M.
Det alm. Figentræ kan kun give moden Frugt
paa Friland i Danmark under særlig gunstige
Forhold. De kultiveres da omtr. som Hindbær;
hvert Aar faar man ny Skud frem, og de
afbaarne Skud afskæres. Om Efteraaret bindes
Toppen sammen og bøjes ned mod Jorden, hvor
Planterne dækkes med et forsvarligt Lag Tang
ell. Jord. Frugterne ansættes om Sommeren,
men disse smaa Frugtanlæg skal overvintres og
modnes først den paafølgende Sommer. Musene
gør ofte stor Skade ved at gnave Barken og
fortære de smaa Frugter om Vinteren. F. formeres
bedst ved Stiklinger; de afskæres om
Efteraaret »med Hæl« ɔ: lidt af forrige Aars Træ
skal følge ned Stiklingen. De overvintres
indslaaede i en frostfri og tør Kælder og stikkes
næste Foraar paa lidt Undervarme; naar de
har slaaet Rod, udplantes de, men maa da
tages op om Efteraaret, ell. de kultiveres i
Potte det første Aar og udplantes først næste
Foraar.
Jorden, hvori de dyrkes, maa helst være lidt
mager, da de i fed Jord vokser for stærkt, hvad
der forringer Frugtbarheden og gør Planterne
mindre haardføre.
Som Prydplanter dyrkes alm. i Stuer
Gummitræet, og i Varmhuse F. stipulata, der er
klatrende og fortrinlig egnet til Beklædning af
Bagvægge o. l. De fordrer begge 12-15° Varme,
fugtig Luft og de ældre Planter stort
Potterum. Jordblandingen: Græstørvjord, Bladjord,
lidt velforraadnet Gødning og Sand. De
formeres ved Stiklinger, men Saaret maa tørres
først, inden de stikkes. Af Gummitræet bruges
den hele med Blade forsynede ikke alt for
tykke Stængel som Stiklinger, idet hvert
Ledstykke med tilhørende Blad afgiver en
Stikling. De maa ikke sættes dybere, end at
Knoppen er fri for Jord, og de anbringes hver i sin
Stiklingspotte paa rask Undervarme. For at
spare Plads rulles Bladet op paa langs og
bindes med et Bastbaand.
L. H.
Fid, se Fed.
Fidalgo [fi’ða£gu] (port.), af fijo de algo,
Søn af noget, Adelsmand, sp. Hidalgo.
Fidanza [fi’dantsa], Francesco, ital.
Maler, f. 1749 i Milano, d. smst. 1819. F., som var
Søn af Maleren Filippo F. og Elev af C. J.
Vernet og Lacroix, gjorde megen Lykke hos
Samtiden med sine Landskaber; bekendtest er
Suiten med ital. Havneprospekter, malede for
Vicekonge Eugen, delvis nu bevarede i
Brera-Samlingen i Milano; andre gode Landskaber af
F. ses i Villa Carlotta ved Como-Søen. En
Broder Cregorio var ligeledes Landskabsmaler,
af Cl. Lorrain’s Retning. I Bergens Billedgaleri
»Motiv fra Ponte Rotto«.
A. Hk.
Fidanza [fi’dantsa], Johannes, se
Bonaventura.
fideicommissum, lat. af fides, »Ærlighed«
og committo »betror«, egl. »betroet til
Ærlighed«. - I rom. Ret maatte Legatet ligesom
Arveindsættelsen oprettes i et Testamente. Til
dets Oprettelse krævedes derfor væsentlig de
samme Betingelser som til en Arveindsættelse.
Legataren maatte saaledes have den særlige
Evne til at indsættes til Arving, passiv factio
testamenti. Og for at kunne modtage Legatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
