- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Field, Cyrus West, (1819-1892), Handelsmand - Field, David Dudley, nordamer. Retslærd, (1805-1894) - Field, John, engelsk Komponist og Klaverspiller, (1782-1837) - Field, Nathaniel eller Nathan, eng. Skuespiller og dram, Forf., (1587-1633) - Fielding, Anthony Vandyke Copley, eng. Landskabsmaler, (1787-1855) - Fielding, Henry, eng. Skuespil- og Romanforfatter, (1707-54)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

York 1892, var opr. Handelsmand; men efter
at han 1853 havde trukket sig tilbage fra
Forretningerne, henvendte han sin Opmærksomhed
paa en telegrafisk Forbindelse mellem Amerika
og Europa, og efter mange Vanskeligheder
lykkedes det ham 1858 at nedlægge det første
undersøiske Kabel; men først 1866 kronedes
Foretagendet med fuldstændigt Held. F. deltog
senere i forsk. storartede Telegrafanlæg, hvorved
han tilsatte største Delen af sin uhyre Formue.
M. G.

Field [fi.£d], David Dudley, nordamer.
Retslærd, f. 13. Decbr 1805 i Haddam, d. 11. Apr.
1894 i New York. 1828-85 Advokat i New York.
Med stor reformatorisk Iver og kraftigt Initiativ
kastede F. sig i Brechen for en Nyskabning af
Processen, saaledes i Skriftet Letter on the
reform of the judiciary system
(1839), og han
blev Staten New Yorks kyndige og
indflydelsesrige Lovkodifikator, ikke alene for Processens,
men ogsaa for Strafferettens og Civilrettens
Vedk. Det Eksempel, New York gav ved sit
væsentligst under F.’s Ledelse indledede og
gennemførte Reformarbejde, blev ikke alene
fulgt af en lang Række Stater og Territorier
inden for de Forenede Stater, men ogsaa uden
for disse. Ogsaa var F. Foregangsmand, hvor
det gjaldt sociale og humane Fremskridt. Som
Folkeretslærer var F. Nordamerikas første
Navn. Hans Draft Outlines of an international
Code
(1872, 2. Udg. 1876, overs. bl. a. paa
Italiensk af Augusto Pierantoni, paa Fransk af
Albéric Rolin) opstiller i kommenteret Lovform
Principperne for en mellemfolkelig Privatret,
hvilke dog for en stor Del endnu er
Fremtidsmusik. Ogsaa paa anden Maade virkede F.
for Kodificeringstanken. Han var Grundlægger
af Association for the progress and codification
of the law of nations
og et af de stiftende
Medlemmer af Institut de droit international.
F.’s Speeches, arguments and miscellaneous
papers
(I-III) udkom 1889 ff.). (Litt. Albéric
Rolin
i Annuaire de l’institut de droit
international
, XIV [Paris 1895], S. 310-20).
Fz. D.

Field [fi.£d], John, engelsk Komponist og
Klaverspiller, f. i Dublin 26. Juli 1782, d. i
Moskva 11. Jan. 1837. Nutildags lever hans Navn
kun gennem hans »Nocturner«, Forbilledet for
Chopin’s Klaverstykker af s. N., men i Beg. af
18. Aarh. stod F. som Klaverspiller i Rang med
de ypperste, hvad Anslagets Skønhed,
Foredragets Poesi og Charme angaar maaske højere end
nogen af sine Samtidige. F., der nedstammede
fra en begavet Musikerfamilie, blev tidlig Elev
af Clementi, der tog ham med paa sin store
Koncertrejse (1802) gennem Frankrig, Tyskland
og Rusland. I Petrograd, senere i Moskva,
erhvervede han sig et stort Navn som
Klaverspiller og Lærer, drog 1832 tilbage til London,
berejste endnu en Gang Frankrig, Tyskland og
Italien, men vendte 1836 tilbage til Moskva.
Foruden de 20 Nocturner - som Liszt har
behandlet i et særligt Skrift (Leipzig 1859), der
ogsaa foreligger som Fortale til den af ham
redigerede Udgave af Nocturnerne - har F.
skrevet en Række, nu glemte, større og mindre
Kompositioner, Klaver-Koncerter,
Divertissementer, Variationer, Sonater o. s. v.
S. L.

Field [fi.£d], Nathaniel eller Nathan,
eng. Skuespiller og dram. Forf., (1587-1633),
blev allerede som Barn Medlem af Dronning
Elisabeth’s Børnekapel. Han var en ypperlig og
afholdt Skuespiller og forsøgte sig ogsaa som
dram. Forf. Af hans to bevarede Skuespil er
det ene, A Woman is a Weathercock (1612), et
Angreb paa Kvinderne, medens det andet
Amends for ladies (1618) er et Forsvar for dem.
Det er begge livlige Intrigestykker. Desuden var
han Massinger’s Medarbejder paa Tragedien The
Fatal Dowry
. (Litt.: C. Kalisch,
»Shakespeare’s yngre Samtidige og Efterfølgere«
[Kbhvn 1890]).
I. O.

Fielding [’fi.£diŋ], Anthony Vandyke
Copley
, eng. Landskabsmaler, f. 1787 ved
Halifax, d. 3. Marts 1855 i Worthing. Han var
Søn af Maleren Th. N. F. - tre af hans
Brødre var ligeledes Malere - vejlededes i
Kunst af J. Varley og helligede sig som denne
overvejende til Akvarelkunsten, bl. hvis bedste
Mænd han regnedes af sin Samtid; fra 1831 til
sin Død var han ogsaa Præsident for
Waler-Colour-Society. Han har malet overordentlig
meget, Landskaber og Søstykker, af betydelig
Virkning og med en Færdighed, der dog vel ofte
kan forlede til Manér.
A. Hk.

Fielding [’fi.£diŋ], Henry, eng. Skuespil-
og Romanforfatter, (1707-54). Faderen
nedstammede direkte fra den første Greve af
Desmond; at Familien skulde være af
Habsburgernes Slægt maa derimod henregnes til
Sagnenes Verden. Da Henry var 6 Aar
gl, flyttede Familien til den mødrene
Arveejendom East Stouer nær Shaftesbury.
1719 sendtes F. til Eton, hvor han sluttede
Venskab med Pitt og den senere Lord
Lyttleton. Efter at han
havde forladt Eton, hvor han erhvervede sig
baade betydelig Kendskab og Kærlighed til den
klassiske Litt., finder vi ham 1728 i London,
hvor hans første Skuespil opførtes paa Drury
Lane-Teatret, men allerede en Maaned senere
i Marts er han immatrikuleret som jur.
Studerende ved Univ. i Leyden. Han synes at
have opholdt sig her et godt Aarstid, men
maatte rimeligvis p. Gr. a. manglende Midler
afbryde Studierne. Atter drager han til London,
hvor han for at tjene til Livets Ophold
udfolder en meget produktiv Virksomhed som
Skuespilforfatter. 1728-34 frembringer han ikke
mindre end 13 Skuespil, hvoraf de bedste som
The Intriguing Chambermaid og The Virgin
Unmasked
var lagt til Rette for Skuespillerinden
Kitty Clive; et andet The Tragedy of Tragedies

illustration placeholder
H. Fielding.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free